”Hvad blev der af arbejdet med elevernes åndelige udvikling?”, spørger Religionslærerforeningen - og giver selv svaret: ”Det er tilsyneladende forsvundet helt ud i mørket”.

Elevernes alsidige udvikling er en væsentlig del af folkeskolelovens formålsparagraf og bliver - ifølge lovbemærkningerne til '93-loven - defineret ud fra syv perspektiver: Intellektuel, fysisk, følelsesmæssig, social, musisk, etisk og åndelig udvikling. Men den åndelige dimension er blevet nedprioriteret i årevis, mener foreningens formand John Rydahl.

Siden formålsparagraffen blev formuleret i 1993, har Undervisningsministeriet taget konkrete initiativer til, hvordan man kan arbejde med seks af perspektiverne, men det åndelige perspektiv er ifølge John Rydahl blevet ”totalt syltet”, som han udtrykker det.

”Derfor går jeg i offensiven for at revitalisere og sætte fokus på den åndelige dimension, som er en del af folkeskoleloven”, siger John Rydahl som forklaring på, at temaet for Religionernes Dag i september bliver skolens arbejde med elevernes åndelige udvikling.

Ifølge Rydahl bygger praksis i dag på en publikation fra 2014 om forskningsbaseret viden om elevers alsidige udvikling, som firmaet Rambøll lavede for Undervisningsministeriet.

”Notatet nævner ikke åndelighed med ét ord. Og det tidligere faghæfte 47 fra Undervisningsministeriet om elevernes alsidige udvikling gjorde det heller ikke. Det åndelige er blevet fuldstændig udraderet”, siger John Rydahl.

Religionernes dag foregår den 8. september på DPU i København og handler ikke kun om religion.

Åndelighed og åndelig udvikling er nemlig en langt mere sammensat størrelse, der rækker ud over de enkelte fag i skolen. Det mener lektor Steen Nepper Larsen fra DPU, som er en af oplægsholderne.

"Noget af en påstand"

Han køber ikke præmissen om, at elevernes åndelige udvikling er forsvundet helt ud i mørket.

”Det er noget af en påstand, vil jeg sige. Min måde at tænke ånd er, at åndelighed er overalt hos os. Elevernes åndelige udvikling foregår på mange måder og på mange planer. Ikke bare i fagene og i skolen, men i naturen, på egen krop, i fællesskaber, i kunsten, under måltiderne, i teknologierne. Overalt”, siger Steen Nepper Larsen.

Han mener, at man skal være meget varsom med at definere ånd og åndelig udvikling, som noget, der kun sker i skolen eller som er knyttet til bestemte fag i skolen. For eksempel er der på mange måder ånd i naturen.

”Når der kommer nye blade på træerne, og når du ser en regnbue på himlen, så er der meget mere på spil, end vi umiddelbart kan forstå og bestemme over”, siger Steen Nepper Larsen, og tilføjer:

”Børn har en meget stærk fornemmelse for det magiske og det åndelige og har masser af åndskraft i sig”.

Så du mener ikke, at det åndelige perspektiv bør fylde mere i religionsundervisningen?

”Jeg vil snarere sige det modsatte, for jeg er modstander af den tilgang og opfattelse, der siger, at kristendomskundskab har monopol på åndelighed. Der kan være lige så meget åndskraft i at læse et fremragende digt i dansk, hvis ikke mere, end der kan være i et salmevers”.

Heri er formanden for Religionslærerforeningen helt enig.

”Åndelighed er meget større end et fag, så det er ikke noget, som religion- og kristendomsundervisningen har patent på. Jeg tænker det som en meget bredere dagsorden”, siger John Rydahl.

Hvad håber du at få ud af Religionernes Dag?

”Dels at mange kan se, at folkeskolen ikke løfter sin opgave godt nok. Dels at vi kan indkredse og sætte ord på, hvad elevernes åndelige udvikling dækker over, for det har Undervisningsministeriet aldrig gjort. Konferencen skal give lærerne et meget konkret udbytte i, hvordan de kan arbejde med det i skolen”, siger John Rydahl.

Religionernes Dag bliver afholdt torsdag den 8. september kl. 10-16 på DPU Campus Emdrup i København.

Programmet kan ses på religionslaererforeningen.com/2021 og tilmelding skal ske senest 1. august. Det kan gøres her cfu.kp.dk/events/religionernes-dag-2022