Lars-Henrik Olsen får blandt andet Skriverprisen, fordi han skriver på et højt fagligt niveau samtidig med, at hans bøger er lettilgængelige for svage læsere.

Forfatter Lars-Henrik Olsen får Skriverprisen

Hvert år uddeler Undervisningsministeriet Skriverprisen. I år gik den til børnebogsforfatter og zoolog Lars-Henrik Olsen for bogen "Skatten i jorden".

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Skatten i jorden" handler om den 11-årige Frederik, der sammen med veninden Signe kommer på sporet af en forbrydelse, da de en eftermiddag ser noget mistænkeligt på en gammel gård.

Skriverprisudvalget lagde vægt på, at "Skatten i jorden" forener fakta med den gode historie. Bogens spændende handling bygger op til at læse videre om de historiske fund i bogens anden halvdel. Udvalget fremhævede Lars-Henrik Olsens samlede forfatterskab for at have et højt fagligt niveau med stor spændvidde samtidig med, at en del af hans bøger, både skøn- og faglitterære, er let tilgængelige for den svage læser.

Lars-Henrik Olsen har skrevet flere bøger om dyrelivet. Men han er måske bedst kendt for trilogien om en drengs møde med den nordiske gudeverden, hvis første bind er Erik Menneskesøn.

Lars-Henrik Olsen har modtaget Skriverprisen 2009 for sit samlede forfatterskab og for bogen "Skatten i jorden". Prisen er på 25.000

Læs mere