Skak
Dansk Skoleskak
Hjernens motionsdag slår deltagerrekord
I dag bliver der spillet skak på 351 skoler. Det gør de, fordi de deltager i hjernens motionsdag, der arrangeres af Dansk Skoleskak.
I en pressemeddelelse skriver Dansk Skoleskak, at 59.873
unge vil spille skak, og at det er rekordmange.
”Det er stærkt, at 'hjernens motionsdag' igen sætter
rekord, når 59.873 elever går på vinterferie med en tænksom skoledag og nye
relationer i rygsækken. Skoleskak spiller hjernen og fællesskabet stærk, og det
er noget, tiden virkelig kalder på”,
siger generalsekretær i Dansk Skoleskak Mads Jacobsen.
Børne- & undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
kalder skak for et ”fantastisk spil”.
”Det er mit indtryk, at mange i dag spiller onlineskak på
deres telefon. Det er også fint. Men det er sjovere at sidde fysisk over for
sin modstander. Derfor synes jeg, det er positivt, at eleverne til Skolernes
Skakdag - hjernens motionsdag rent faktisk mødes over skakbrættet og ser
hinanden i øjnene. Det er et godt modtræk til kun at mødes online”, siger han i
samme pressemeddelelse.