Maersk McKinney Møller Videncenter i Sorø, hvor sciencetalenter fra folkeskoler og gymnasier kan komme, er opført for midler fra A.P. Møller Fonden.
Politikere vil stramme op om de mange fondsmidler i skolen
Undervisningsminister Merete Riisager har bedt om at få undersøgt, hvordan skolernes samarbejde med de mange private fonde kan struktureres på en frugtbar måde, efter at en række partier har udtrykt bekymring.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Helt grundlæggende er det positivt, at fondene er interesserede i at lægge resurser i uddannelsesområdet. Det kan give nogle muligheder, vi ellers ikke ville have haft. Men jeg mener samtidig, det er en ny og også udfordrende situation for sektoren. Det kan være svært for den enkelte skole at vurdere, om de projekter, fondene tilbyder, er tilstrækkeligt fagligt og pædagogisk underbygget", siger Merete Riisager til mediet Danmarks Fonde.
I en tidligere artikel har Danmarks Lærerforening efterlyst politisk stillingtagen og styring af de mange fondsmidler i folkeskolen.
Fonde fylder i folkeskolen
"Det forstår jeg godt, at Lærerforeningen efterlyser. Personligt er jeg overrasket over den frimodighed, der kendetegner fonde med midler, som de gerne hver især vil prøve af på skoleeleverne i dagens skoler. Skolerne skal ikke være et tag-selv-bolsje for særlige interesser", siger Marianne Jelved, Radikale, til mediet.
Anni Matthiesen, Venstre, er glad for de mange interesserede fonde, men mener, der kan være behov for nogle centrale retningslinjer:
"Et fælles forum, hvor centrale aktører inden for spændingsfeltet mellem fond og folkeskole mødes jævnligt, vil være en god idé. Så man ved, hvem der har gang i hvad, og man kan tale om, hvad der virker og ikke virker i folkeskoleregi", siger Anni Matthiesen til Danmarks Fonde.
