Lige nu mangler der viden om fondenes arbejde i folkeskolen. Og det gør det svært for både fagfolk og politikere at tage en oplyst snak om, hvor meget og hvordan fonde skal samarbejde med skolerne. Derfor er ph.d..studerende Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen gået i gang med en stor kortlægning fondsfinansierede skoleprojekter.

Jonathan er i gang med en stor kortlægning: "Politikerne mangler simpelthen interesse for området"

Hvis debatten om fondsfinansierede projekter i folkeskolen skal være nuanceret, er der brug for mere viden om, hvad fondene egentlig laver i skolen, mener en ph.d.-studerende, som er i gang med at kortlæggende fondenes arbejde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Penge, kompetenceløft og tid til udvikling. 

Det kan nærmest kun være givende for lærere, kommuner og skoler at samarbejde med fonde, mener Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen, der er ph.d.-studerende på Københavns Universitet.

Her er han i gang med at kortlægge fondenes arbejde og betydning i den danske skole.

”Mange lærere ser det som en positiv ting at være med i et fondsprojekt. Og det er helt forståeligt. Projekterne kommer ofte med ny resurser, og kan fx give lærerne et kompetenceløft", siger han. 

"Lærerne får også lov til at være en del af udviklingen og sætte retning for deres skole. For skolen er det også en fordel at kunne brande sig som en fremadsynet arbejdsplads, og kommunen får størstedelen af projektet betalt af en ekstern samarbejdspartner”, forklarer han.

Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen tilføjer, at mange fonde på forhånd har defineret de indsatser og særlige uddannelsesdagsordenener, som de gerne vil fremme.

”Derfor kan der i samarbejdet mellem fonde og folkeskoler opstå en dynamik, hvor fondene gennem deres midler får adgang til at sætte rammen for, hvad der skal arbejdes med skolerne. Nogle gange får de også lov til at bestemme hvordan”, siger han.

Lærerne kan råbe politikerne op

Der er ingen tvivl om, at fondsprojekter og -midler fylder i hverdagen ude på skolerne. Men hvor mange penge fondene giver til folkeskolen, og hvordan pengene bliver brugt, er der ikke meget konkret viden om.

Det er en viden, som Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen bidrage med som en del af sin ph.d., som han forventer at færdiggøre om et års tid.

”Det er vigtigt, at vi får en offentlig, nuanceret debat om, hvad fondene kan og skal kunne i de offentlige institutioner. Det er svært at have lige nu, fordi der mangler forskning på området, og derfor er der et snævert udgangspunktfor debatten”, siger han.

Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen peger på, at hvis der skal ændres på den måde, fondene arbejder i folkeskolen, så kræver det politiske beslutninger.

”Men vores folketingspolitikere mangler simpelthen interesse for området. Det er derfor, at det er vigtigt, at vi får et overblik over fondene, og at vi starter en debat om emnet. Her synes jeg, at den almindelige lærer og Danmarks Lærerforening er vigtige stemmer i debatten”.

"Kommercialiserings og uddannelsesfilantropiens indflydelse på den danske folkeskole". Sådan lyder projekttitlen på Jonathan Bjørn Bjerre Aagesens ph.d., hvor han kortlægger fondenes arbejde i folkeskolen.

Lego Fondes arbejde er helt særligt

Inden Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen begyndte på sin ph.d., skrev han speciale om Lego Fondens milliondyre projekt Playful Learning, hvor fonden samarbejder med store dele af skole- og Uddannelsesdanmark om at udvikle og udbrede legende læring som didaktik og pædagogik.

Det er et meget gennemtænkt projekt, der i den grad arbejder for at fremme Playful Learning dagsordenen og dermed også LEGO fondens uddannelsesdagsorden.

Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen

”Langt de fleste fonde har fokus på de naturvidenskabelige fag. Deres formål er at fremme STEM (Science, Technology, Engineering og Matemathics red.) i folkeskolen. Her er Playful Learning-projektet særligt, fordi formålet er at fremme legende læring, der ikke er knyttet til særlige fag og kan sprede sig ud over mange forskellige pædagogiske arenaer”.

Lego Fonden har også som noget helt særligt valgt at brede deres samarbejde omkring Playful Learning ud til hele uddannelsessektoren, fremhæver Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen.

”De griber ned i mange forskellige områder. På læreruddannelsen er både underviserne og de studerende med til at udvikle videre på, hvad læring gennem leg er for en størrelse. Det samme sker i skolerne og daginstitutionerne. De skaber skolearkitektur ved at indrette rum til legende læring, både på professionshøjskolerne og folkeskolerne. De finansierer også forskning om legende læring og de deltager i den offentlige debat om emnet. Det så man blandt andet på Folkemødet i år, hvor de afholdte en lang række debatter om legende læring”, siger han.

(Folkeskolen har lavet en kortlægning over de mange legeprojekter, Lego Fonden har sat i gang. Læs om de mange legeprojekter ved at klikke på dem - virker kun på computer)

En anden ting, der er særligt ved Playful Learning, er, at modsat andre fondsprojekter kommer Lego Fonden ikke med en færdig pakke.

Playful Learning er noget, som samarbejdspartnerne er med til at udvikle og sætte en retning for, forklarer Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen.

”Det er et meget gennemtænkt projekt, der i den grad arbejder for at fremme Playful Learning dagsordenen og dermed også LEGO fondens uddannelsesdagsorden”, siger han.