"Jeg har fået en fornyet lyst til at være lærer efter projektet. Jeg ser et andet lys i øjnene på mine elever – de synes pludselig, at undervisningen er både sjov og meningsfuld." 

Sådan siger Anne Marie Tidemand, der underviser i matematik, engelsk og natur/teknologi på Lyngholmskolen i Farum i Nordsjælland.

Hun taler om projektet Play@Heart, som hun og skolen har været en del af siden 2021. Formålet med projektet har været at undersøge, hvordan leg og teknologi kan styrke elevernes læring og udvikling samt at fremme både lærernes og elevernes kreativitet, nysgerrighed og engagement. 

I tre år har Anne-Marie Tidemand været en af to lærere på skolen, der har været frikøbt en femtedel af deres arbejdstid til projektet, og fire andre af lærerne har været frikøbt en tiendedel af tiden.

Den frikøbte tid har Anne-Marie Tidemand og de andre lærere brugt til først selv at eksperimentere med en mere legende tilgang til læring og sætte fokus på teknologiforståelse i undervisningen – for så siden at give erfaringerne videre til kollegerne.

Oveni har skolen fået et Play Space, hvor elever og lærer kan skærpe deres teknologiforståelse ved blandt andet at programmere robotter, nørkle med papprojekter og bygge med legoklodser.

Leg på tværs af fag og klassetrin

For Anne Marie Tidemand har projektet vendt op og ned på hendes måde at undervise. 

Før i tiden underviste hun udelukkende efter bøger og portaler, men i dag er det efterhånden længe siden, at hendes elever har haft en matematikbog i hænderne.

"For at opleve motivation, samarbejde, engagement og begejstring hos børnene skal undervisningen tilpasses deres behov. Det kan jeg ikke forvente at se fra eleverne, hvis jeg giver dem et kopiark", fortæller hun og fortsætter: 

"Når jeg inddrager legende elementer i undervisningen, får eleverne mulighed for at forstå faglige emner bedre. Det kunne være at lave 'Den store bagedyst' i matematik, hvor vi laver kager af pap. Her skulle eleverne undersøge, hvad målene på papstykkerne skulle være for at passe sammen og beregne omkredsen, hvis de vil lave en flot rund kage".

På samme måde bruger Anne Marie Tidemand også den legende tilgang aktivt i sine to andre fag. 

I natur/teknologi tager hun ofte eleverne med på tur, laver eksperimenterer, bygger og koder, mens hun i engelsk ofte inddrager små lege, sang og rollespil i undervisningen, som Simon Says eller lege, hvor eleverne for eksempel skal matche billeder med engelske ord.

Anne Marie Tidemand underviser på 2. og 9. klassetrin, men hun fortæller, at der faktisk ikke er forskel på, hvordan hun går til opgaven med at gøre undervisningen legende, om hun har timer med de små eller store elever.

"Det fungerer lige så godt hos mine 9.-klasser som i 2. klasse. Begge klassetrin elsker at lege. Jeg tænker tit, at det, jeg laver med de ældre elever, også sagtens vil kunne fungere med de små. Leg er heller ikke noget, der er forbeholdt et specielt fag. Leg kan og skal inddrages i al undervisning, hvis du spørger mig", siger hun.

Opskriften på den gode skole

Udover at eleverne er begyndt at lege mere i undervisningen, har den legende tilgang også spredt sig til lærerværelset og ledelsen.

"Det, at vi også har haft en legende tilgang til vores møder, har givet os en bedre forståelse for, hvad det er, vi udsætter eleverne for," siger Anne Marie Tidemand og tilføjer:

"Vi kender alle følelsen af at sidde til et kedeligt møde, hvor man zoner helt ud. Men i et møde, hvor man for eksempel aktivt bygger eller opfinder, lærer man på en helt anden måde."

Blandt andet har lærerne på Lyngholmskolen til et møde skulle lege kokke. Opgaven var at lave en video, hvor de puttede forskellige ting i en gryde, som udgjorde deres opskrift på ‘den gode skole, børn ikke vil hjem fra’. 

Julie planlægger stort set altid min undervisning med legende læring for øje"

Der har været tilknyttet konsulenter fra læreruddannelsen til projektet, men størstedelen af ansvaret har ligget hos de lokale lærere.

"Jeg har virkelig værdsat den frihed, vi har haft til selv at bestemme, hvordan vi ville gøre tingene. Vi lærere har et bedre indblik i, hvad der fungerer for os og vores kolleger", siger hun.

Selvom projektet nu er slut, og Lyngholmskolen siden i sommer har kunnet kalde sig certificeret Play@Heart-skole, har lærerne ingen planer om at stoppe med den legende tilgang til læring.

Håber at udbrede tilgangen til hele kommunen

Da skolechefen i Furesø Kommune, Per Christensen, første gang hørte om, at Lyngholmskolen ville med i Lego Fond-projektet, var han meget positivt stemt.

"Vi skal bryde med den traditionelle måde at tænke skole på og tilpasse den til nutidens børn. Der er for meget mistrivsel og kedsomhed i skolen, og der er behov for at gøre skolehverdagen mere inspirerende. Det kræver en mere legende og eksperimenterende tilgang til læring og teknologi," siger han.

Derfor vil Per Christensen gerne have Lyngholmskolens arbejde bredt ud til alle kommunens syv skoler. For at gøre det muligt søgte kommunen derfor sidste år penge fra Villum Fonden, der også har fokus på en legende tilgang til teknologiforståelse.

Kommunen fik dog afslag og er derfor stadig på udkig efter muligheden for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, fortæller han.

"Selv uden ekstra penge kan vi dog stadig lære noget af Lyngholmskolen. Men uden de resurser vil forandringstakten blive langsommere, og vi må lave en benhård prioritering af de midler, vi nu har. Det kan betyde, at nogen af de midler, der nu går til resursetimer på skolerne, måske i stedet skal gå til at indføre en legende tilgang", siger skolechefen i Furesø Kommune.

Læs om Lego Fondens mange skoleprojekter