Rød og blå blok ser vidt forskelligt på vandringen mod privatskolerne

Er det er et problem, at flere vælger privatskoler frem for folkeskolen? Det har Jyllands-Posten bedt partierne svare på i en valgtest. Svarene deler sig fuldkommen efter, hvilken blok partierne traditionelt tilhører.

Mens det må siges at være uforudsigeligt, hvilke partikonstellationer der kommer til at danne regering efter valget, er det anderlededes forudsigeligt, hvordan partierne ser på, at flere og flere forlader folkeskolen til fordel for en privatskole.

Det viser en oversigt, som Jyllands-Posten har lavet over partiernes svar i avisens valgtest.

Her har de 14 partier forholdt sig enige eller uenige til 20 udsagn. Et af udsagnene går på, om partier mener, at ”det er et problem, at flere vælger privatskoler frem for folkeskolen”.

Svarerne fordeler sig sådan, at halvdelen erklærer sig helt eller delvist uenig i udsagnet, mens lidt færre – helt præcis ét parti færre – omvendt erklærer sig ”delvist enig”.

Fordelingen af svarene må siges i høj grad at følge partifarven. Partier, der ser udviklingen som et problem, bekender sig traditionelt som del af den røde blok.

Partierne fra blå blok svarer alle modsat, at ”helt” eller ”delvist” uenige i, at udviklingen er problem.

Kun Dansk Folkeparti skiller sig ud. Partiet svarer som de røde partier - nemlig delvist enig til, at udviklingen er et problem. Som forklaring skriver partiet i testen:

"Folkeskolen har den styrke, at den samler børn med forskellige forudsætninger og baggrund. Vi har dog intet problem med privatskoler".

Frie Grønne er det eneste parti, der svarer ”hverken-eller”.