Statsminister Mette Frederiksen (S) har i et interview med Jyllands-Posten udpeget fem områder, hun vil prioritere de første 100 dage, hvis hun fortsætter som statsminister efter valget.

I prioriteret rækkefølge lyder det fra Socialdemokratiets formand, at hun agter at tage fat på inflationen, sundhedsområdet, et nyt forsvarsforlig, en helhedsplan for velfærdssamfundet og klimaet, hvis valget går hendes vej.

Det er ikke godt nok, lyder det nu fra et af regeringens støttepartier SF. Det fortæller partiets gruppeformand Jacob Mark. Han mener, at statsministeren glemmer en åbenlyse krise blandt børn og unge.

”Valget har udviklet sig til at være et krisevalg. Vi taler om inflationskrisen og klimakrisen. Det er begge kriser, vi skal løse, men statsministeren glemmer en krise, som er fuldstændig åbenlys og som fx har tusind PPR-psykologer til at råbe vagt i gevær. Det er krisen for vores børn og unge. Der er så mange børn og unge, der ikke har det godt. Jeg mener, at det er en krise, som er helt afgørende, at vi også får talt om og begynder at arbejde med de første 100 dage”, siger han.

Vil sætte ind, hvor de unge bruger mest tid

Til det vil Jacob Mark i første omgang give mere frihed til folkeskolen, så skolerne i højere grad kan indrette sig efter børnenes behov.

”Skolen er dér, hvor børnene bruger allermest tid udover i familien. Det er dér, hvor vi ved, at man har muligheden for at støtte og understøtte børnene allerbedst. Og det, folkeskolen trænger mest til, er mere frihed”.

Ifølge Jacob Mark skal alle landets folkeskoler have mere frihed inden for de første 100 dage efter valget.

”Allerede inden for de første 100 dage skal skolerne have frihed til at give kortere skoledage, og så man kan få flere timer med to voksne og have mindre stram styring på de rigide faglige mål, så der kan blive mere tid til relationsarbejdet”.

Foreslår to modeller

Skal skolerne have lige så meget frihed, som skolerne i Esbjerg og Holbæk har i frihedsforsøget?

”Jeg synes, at man kan gøre det på to måder”, lyder det fra Jacob Mark.

Den ene er en udvidelse af det nuværende frihedsforsøg.

”Det var det, vi forhandlede om inden før valget. Regeringen foreslog, at kun skulle give skolerne frihed i en tredjedel af kommunerne. Det sagde vi nej til, fordi vi vil have frihed i alle kommuner”, forklarer han.

Den anden model er at tage friheden i etaper, lyder det fra Jacob Mark. Den model, foretrækker han selv, siger han.

Tusindvis af lærere og pædagoger tilslutter sig PPR-psykologers opråb

”Hvis det er mig, der sidder på ministerposten, vil jeg straks efter et valg indkalde til forhandlinger om frihedsgrader i folkeskolen, og så kunne man tage det i flere aftaler. Den første aftale skal indeholde frihed til at gøre skoledagen kortere, til at konvertere den understøttende undervisning væk, frihed fra minimumstimetallet og friheden til at have flere timer med to voksne. Det kunne vi starte med at rulle ud på alle skoler med det samme”.

”Når Esbjerg og Holbæk er færdige med forsøget (i sommeren 2024, redaktionen), indkalder man til møder med dem og spørger: ’Hvad kan vi lære af jer?’. Så kan de frihedsgrader, man ikke har fået med i første hug, men som vi kan se, at der er brug for, komme med i andet hug”, siger Jacob Mark.