Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Knap ti år skulle der gå efter reformen af vores folkeskole i 2014, hvor skolerne og lærernes pædagogiske og didaktiske frihed blev sat i en antipædagogisk spændetrøje, før lærernes professionelle dømme- og handlekraft igen blev sat, nogenlunde, fri.

Når noget tages og gives tilbage efter ti års forfejlet og kuldsejlet skolepolitik, vil det være en fejl at forstå regeringens tilsyneladende emancipatoriske skoleudspil som en frelsende hånd til en presset skole, men måske snarere en slet skjult indrømmelse og forsøg på at rode bod.

Regeringens politiske udspil om folkeskolen, ’Forberedt på fremtiden II’, rummer i sin titel et af skolens dilemmaer: at skolen skal uddanne og danne børn til en fremtid, der er os ukendt.

Hvad uddanner vi til?

Med andre ord bliver spørgsmålet; hvad uddanner vi i grunden til? Det leder til spørgsmålet; hvad skolen er til for? Er skolen til for elevernes fremtidige job og uddannelse, hvilket tilsyneladende skal være titlen på et fag i 7. - 9. klasse, eller er skolen til for noget ganske andet?

Det er centrale pædagogiske spørgsmål at holde sig for øje, når man læser politiske skoleudspil. Udspillet giver os dog nogle indikationer af, hvilken form for fremtid, regeringen mener, vi skal uddanne vores børn til. En af dem omhandler en fremtid, hvor skolen tilsyneladende skal være mere fri, og hvor statslig styring af indhold, pædagogik og didaktik skal reduceres til fordel for, at de med den reelle pædagogiske og didaktiske dømme- og handlekraft træffer centrale beslutninger.

Statsministeren sagde i sin åbningstale, at folkeskolen og lærerne skal sættes fri, hvilket jo ret beset lyder både forløsende og som en erkendelse af, hvilke implikationer det kan have når central styring af pædagogik, didaktik og formål indebærer, hvad man i sundhedsvæsenet vist kalder utilsigtede hændelser. 

Ikke desto mindre er den varslede genetablering af tillid og den tilsyneladende frisættelse af lærerfagligheden, dømmekraften og den pædagogiske virkelyst det helt afgørende ved regeringens skoleudspil, såfremt det får reelle betydninger i skolens og lærerens daglige virke.

Folkeskolens uløste udfordringer

Vi har brug for en skole og en forståelse af skolens formål, der sætter parentes om det præstationspres, børn og unge oplever, og her er der elementer af gode takter i udspillet.

Det er på tide, at vi i højere grad indser, at måderne, hvorpå vi forstår, hvad formålet med skolen er, har betydning for, hvordan børn trives, og hvorvidt de har muligheder for at deltage eller ej. I den forbindelse burde vi i regeringens skoleudspil have set et endeligt politisk opgør med de fejlbehæftede og antipædagogiske- og didaktiske nationale test, der hverken synes at bidrage kvalificeret til lærernes pædagogiske og didaktiske virke eller til elevernes trivsel, tilegnelse af kundskaber og dannelse.

I skoleudspillet får specialpædagogikken et kærkomment fokus. Vi har netop behov for en massiv genetablering af specialpædagogisk- og didaktisk viden og kompetencer hos alle lærere således, at skolens almene undervisning i højere grad end i dag også står på solid viden om børn med særlige behov. Med udspillet har man endelig fået øjnene op for dette. 

Dog skal vi huske, at en betragtelig gruppe elever stadig har brug for gode specialtilbud i skolen, for det er her, deres behov og forudsætninger for at deltage og oplevelser af at høre til bedst imødekommes.

En ny international kortlægning af forskningen viser, at de forhold, der giver de bedste vilkår for, at lærere kan sikre en god inkluderende skole og undervisning, er, at læreruddannelsen og efteruddannelse klæder lærerne på med specialpædagogisk viden; at der er mulighed for at tilpasse skolens og fagenes mål til elever med særlige behov; at der er afsat reel tid til at samarbejde med kollegaer om f.eks. co-teaching eller støtteforanstaltninger til elever med særlige behov og endelig, at der er tilstrækkelige ressourcer til at sikre en inkluderende almenundervisning.

Hvis skolens uløste udfordringer ikke skal forblive uløste, så er det netop nu, vi skal se på, hvad vi rent faktisk ved og kigge på de mange gode eksempler, der findes i vores skoler.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk