SF får ikke lov til at vende tilbage til folkeskoleforligskredsen på Christiansborg. For mindst ét parti har valgt at sige nej til SF’s ønske om at genindtræde i forligskredsen, bekræfter Jacob Mark over for Folkeskolen.

I sidste uge kunne folkeskolen.dk afsløre, at SF havde mistet sin plads i kredsen bag folkeskoleloven. Årsagen er, at SF tilbage i august opsagde folkeskoleforliget i håbet om, at det ville gøre det lettere at forhandle mere frihed til folkeskolerne.

Men da de øvrige partier i forligskredsen ikke ønsker at opsige forliget, røg SF ud af den indflydelsesrige kreds af partier efter folketingsvalget.

Partierne i forligskredsen har haft indtil i morgen fredag til at tage stilling til SF’s ønske om at genindtræde. Da partierne har vetoret, kræver det kun ét nej for, at SF ikke kan vende tilbage.

Og sådan en melding har Jacob Mark allerede fået fra Konservative på sms, og Folkeskolen erfarer, at det ikke er det eneste parti med samme melding.

Fortryder du, at I opsagde forliget?

”Nej, det gør jeg ikke. Det har ikke været nogen hemmelighed, at jeg ikke har været stor tilhænger af folkeskolereformen, og jeg var lodret imod Lov409. Jeg synes, at man skal sætte skolen fri, at skoledagene er for lange og at politikerne styrer folkeskolen for meget. Det har vi længe kæmpet for, men hver gang, vi har foreslået det i forligskredsen, er der et parti, der har blokeret for det”.

”Da vi opsagde forliget, rykkede de andre partier i samme retning og sagde: ’Nu skal der mere frihed til skolen’. Jeg håber, at de står ved det”.

”Det der så sker nu er, at partier synes, at det var træls, at vi opsagde forliget, og nu laver partierne så noget Christiansborg-taktisk, hvor de siger, at nu kan vi ikke være med i forligskredsen”.

”Men så længe vi får vores vilje, og der kommer mere frihed til skole, er jeg glad”.

Jacob Mark: Nogle gange må man satse

Jacob Mark understreger, at det langt fra var planen, at partiet skulle ende uden for forligskredsen, da han valgte at opsige forliget.

”Jeg havde ikke set komme, at vi ville få den første flertalsregering hen over midten i 40 år. Den vælger så at køre fuldstændig uforandret videre på skoleområdet. Det synes jeg er træls, men det slår ikke mig ud. Jeg har jo fået politik igennem tidligere, hvor det ikke var i forligskredsen. Så bliver det bare i stedet i folketingssalen”.

Han lægger ikke skjul på, at ambitionen var, at SF skulle være endt i regering efter folketingsvalget i december.

”Mit håb var, at SF nu sad i regering og var i gang med at lave en stor frihedsreform for folkeskolen. Sådan gik det ikke”.

”Men nogle gange må man satse i politik for at forandre noget. Og nogle gange lykkes det ikke”, siger SF-ordføreren.

Ikke kun en ulempe at være udenfor

Nu kan I vel se frem til at få mindre indflydelse på folkeskolen?

”Der er fordele og ulemper ved at være med i forligskredsen. Man får mere at vide, når man er med, og man kan sætte ting på dagsordenen i forligskredsen”, siger Jacob Mark.

”Men i min tid i forligskredsen har jeg hele to gange været indkaldt til møde i forligskredsen, hvor SF’s rolle i forliget var på den officielle dagsorden, fordi de andre partier syntes, at jeg var illoyal. Her blev jeg bedt om at sværge på, at vi bakkede op om de lange skoledage. Så sad jeg jo lidt akavet og sagde: ’Det vil jeg ikke. Men jeg vil gerne blive i forliget, så vi kan lave en bred aftale, så vi kan forbedre skolen’”, siger han.

Ifølge SF-ordføreren er indførslen af minimumsnormeringer i daginstitutionerne et eksempel på, at det i nogle tilfælde kan være en fordel at være udenfor et forlig.

”Når vi er udenfor, kan jeg selv presse tydeligere på med en masse gode forslag nede i salen, og det kan også være forslag, som lærerne, KL, lederne, børnene og pædagogerne kommer med. Det var også sådan, jeg startede med minimumsnormeringerne. Det havde jeg ikke kunnet, hvis vi var med i et forlig. For det må man ikke, når man skal være loyal”.

”Så der er mulighed i det hele. Jeg er ikke sådan lige at slå ud. Det vigtigste for mig er, at vi får sat folkeskolen fri”.

Redaktionen har kontaktet alle partierne i forligskredsen. I Venstre oplyser partiets undervisningsordfører Anni Matthiesen på sms, at regeringspartiet endnu ikke har taget stilling.

I sidste uge udtalte Radikales ordfører Lotte Rod, at hun gerne lukker SF tilbage, selvom hun kaldte SF’s opsigelse af forliget for en ”lovlig smart” måde at få opmærksomhed på.

Samme melding kommer nu fra Liberal Alliance undervisningsordfører Helena Artmann Andresen.

”Vi er imod det princip, at man hopper ind og ud af et forlig. Men efter at jeg har snakket med Jacob Mark og hørt hans forklaring, og at der samtidig ikke er en præcedens for den slags, så bakker vi op om, at SF kan komme tilbage i forliget”, skriver hun i en sms.

”LA og SF har mange fælles kampe for vores folkeskole som mere frihed, styrket inklusion, mere fokus på de praktiske fag og et nationalt pensum. Jeg mener, at den danske folkeskole vil være godt tjent med SF i forligskredsen”, kommer det videre fra Helena Artmann Andresen.

De øvrige partier er enten ikke vendt tilbage eller ønsket ikke at udtale sig til citat.

Forligspartier har særlig vetoret

Uden SF består folkeskoleforligskredsen fremover af Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Et politisk forlig er særligt ved at bygge på en række uskrevne regler og normer. Det har stor betydning for partier at være med i et forlig, for hvert parti har vetoret over ændringer i love, der indgår i forliget.

Det betyder, at regeringen skal have alle forligspartiers accept, hvis den vil ændre dele af folkeskolereformen. Et forlig kan også kun opsiges med virkning efter et folketingsvalg.