Kender du jobbet?
”Bare fordi man er gammel i gårde, betyder det ikke, at man ved alt", siger Karen Damgaard Nielsen. Hun sparrer ofte med sine kollegaer.
Foto: Michael Drost-Hansen
68-årige Karen: "Jeg er ikke træt af arbejdet. Tværtimod"
Karen Damgaard Nielsen var egentlig gået på pension, men følte, at hun stadig havde noget at give. Så i dag underviser hun på nedsat tid på STU Kerteminde.
Beskriv dit job?
”Jeg arbejder på STU (særligt tilrettelagt undervisning) Kerteminde ni timer om ugen og har seks timers undervisning og tre timers forberedelse. Jeg underviser i dansk, matematik og har ordblindeundervisning.
Ud over selve undervisningen udarbejder jeg elevplaner, evalueringer, afdækker de unges læse-, skrive- og matematikfærdigheder, og så sørger jeg for, at eleverne kommer til eksamen under den forberedende voksenundervisning (FVU)”.
Hvorfor arbejder du efter din pensionering?
”Da jeg fyldte 67 år i januar 2023 og gik på pension, var jeg ikke helt klar til en pensionisttilværelse. Jeg havde ikke lyst til at slippe mit arbejde helt og ville gerne prøve nedsat tid. Jeg er ret glad for at undervise, og så kan jeg bruge de kompetencer og den erfaring, jeg har opbygget gennem årene.
Samtidig har jeg i mit job i Kerteminde Kommune altid følt mig godt behandlet, værdsat og haft en god ledelse. Havde det ikke været tilfældet, var jeg nok ikke fortsat med at arbejde”.
Hvordan fik du jobbet?
”Jeg foreslog det selv, fordi jeg qua mit tidligere job i Voksenspecialundervisningen i samme kommune kunne se, at det ville være en fordel for STU at have deres egen underviser. Det er lettere for dem at planlægge, og jeg kan komme, når det passer dem. Samtidig animerer det andre STU-elever til at begynde undervisning hos mig, fordi de møder mig på skolen og ser andre af eleverne gå til undervisning”.
Hvor længe vil du blive ved?
”Det ved jeg ikke. Det taler jeg jævnligt med min arbejdsplads om. Måske indtil min mand stopper med at arbejde, nok engang næste år, hvor jeg også fylder 69 år. Jeg er dog ikke træt af arbejdet. Tværtimod. Jeg har en stjernestund, når fire unge sidder i klassen og arbejder ihærdigt med fire forskellige opgaver på hver deres niveau, men mine tre små børnebørn, venner og hobbyer trækker også”.
Hvad giver det at blive ved med at arbejde?
”Det giver mig utrolig meget. Der er noget helt specielt ved at være med til at få nogle unge mennesker, der har det svært, videre i deres liv. Så det giver mig glæde. Jeg kan rigtig godt lide at rykke ved nogle ting og grænser, opnå resultater indlæringsmæssigt, som ingen troede var muligt. Det er så livsbekræftende”.
Hvad er de vigtigste egenskaber i dit job?
”Man skal være tålmodig, rummelig, velforberedt og på forkant med den enkelte elev. Man skal være forberedt på flere scenarier, for har en elev en rigtig dårlig dag, skal man lynhurtigt kunne finde noget andet og nemmere materiale. Har en elev omvendt en supergod dag, skal eleven fodres med opgaver, så energien bliver brugt på det faglige og ikke til at skabe uro. Samtidig skal man finde den rigtige balance, hvor man lytter til eleverne, men ikke bliver terapeut for dem”.
Hvad betyder din erfaring for jobbet?
”Det betyder rigtig meget og gør det hele lidt nemmere. For jeg er tryg ved alle elever og de diagnoser, de har. Jeg er ikke utryg ved, at nogle af dem pludselig kan fare i flint. Det her er ikke et job, du kan sætte uuddannede til, så både min erfaring og min løbende efteruddannelse giver mig den nødvendige ballast”.
Hvor får du faglig sparring?
”Bare fordi man er gammel i gårde, betyder det ikke, at man ved alt. Så jeg sparrer løbende med mine kolleger om forskellige tilgange til eleverne. Både rent fagligt, hvilke opgavetyper er bedst at arbejde med, og i forhold til hvor meget jeg kan presse de enkelte elever. Jeg er kun på skolen i få timer om ugen, så jeg bruger også mine kolleger til at udvide mit kendskab til eleverne og deres familier”.
