Mey og Benjamin går efter kompas rundt i skolegården og noterer. Ligesom deres klassekammerater er de ved at beskrive en rute rundt i gården. Hver post bliver markeret med en centicube. De noterer den videre kurs og farven på den centicube, man skal finde.

6.a på Hummeltofteskolen har to lektioner natur/teknik, og deres lærer Philip Vallentin har introduceret kompasset for klassen og delt eleverne op i par, der nu skridter skolegården af og prøver at placere centicubes lidt drilsk for deres klassekammerater. Bagefter skal de nemlig bytte papir og gå den rute, som et andet par har udformet.

»Bare skriv 200 grader«, siger Benjamin til Mey, der står med papiret.

»Hvilken farve - er den sort?« spørger hun.

I det samme bakker en lastbil ind i skolegården lige på deres rute. De venter lidt, griner, da lastbilen parkerer midt på ruten.

»Vi finder bare noget andet. Vi går efter skraldespanden i stedet«, foreslår Mey.

Rundt i skolegården ses elever, der roterer om sig selv med et kompas holdt foran på maven. Andre opfører nærmest et studie i gakkede gangarter, når de tæller, hvor mange skridt der er til næste post.

En åben klasse

I frikvarteret løber hele klassen over på græsset for at lege »frisk«. En fangeleg med to hold. To elever går i gang med at vælge hold. De griner, løber, holder om hinanden. I 6.a er det almindeligt, at alle leger sammen i frikvartererne.

Klassens lærere taler om, at det er en god klasse at komme til som ny elev. De kan lide at være sammen, tager sig af hinanden og inviterer ind.

»Inden Mey kom, havde vi i klassen talt om, at hun skulle sidde bagved, så hun havde hele klassen foran sig og kunne se alle«, forklarer klasselærer Ulla Brygmann.

»Men efter et stykke tid fortalte lærerne fra dansk som andetsprog, at Mey havde sagt, at hun havde svært ved at høre bagved, så nu er hun flyttet op foran«.

Mey bruger høreapparat og er lidt stille, så Ulla Brygmann mener, at hun måske skal flytte igen, så hun kommer til at sidde midt i klassen.

Lærerne fortæller, at det går fint fagligt med Mey. Der er nogle emner, hun ikke har haft i matematik, men det arbejder de med nu. Selv om Mey er en stille pige, deltager hun gerne i rollespil, som klassen lige har haft i forbindelse med et emne om enevælden.

Støtte fra sprogcentret

Mey er ambitiøs, fortæller lærerne fra dansk som andetsprog.

»Hun insisterer på, at der skal kommaer med i teksterne, selv om det egentlig først kommer længere nede på vores liste«, fortæller Kirsten Lerche og Birgitte Hansen.

De har begge en PD i dansk som andetsprog og står for skolens sprogcenter. I alt har de kontakt til seks elever fra 6.a. Både i timerne - især dansk - og i sprogcentret, hvor de tosprogede elever kommer nogle af ugens eftermiddage.

»Mey har et godt fundament. Hun kan stave og bruge den grundlæggende grammatik. I skriftlig dansk hjælper vi de tosprogede elever med at skabe en struktur. Det kan godt være svært at navigere i det skriftlige, men når de skriver, hjælper vi dem til at løfte deres sprog til et højere niveau«, siger Kirsten Lerche.

Lærerne fortæller, at de er meget faglige, men at de også kan pjatte med eleverne, og at de har en tæt kontakt til familierne. Der bliver jævnligt talt om andre emner end lige skole, når de er sammen.

De tosprogede elever bliver fulgt af lærerne i dansk som andetsprog i hele deres skoletid.