»Vi vil gerne inkludere, men det skal ske med respekt både for dem, der skal inkluderes, og for dem, der skal rumme«, siger Trine Nebel Schou, formand for børne- og ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk.

Hun fortæller, at man netop nu i kommunen debatterer inklusion for at få en politik på området. Man har ikke besluttet et bestemt antal eller en procent for, hvor mange elever der skal inkluderes i de kommende år.

»Der er et stort pædagogisk potentiale i inklusion i normalklasser, men vi er selvfølgelig ikke døve og blinde. Der er også et økonomisk potentiale i det. Hvis nogle af de mange penge, man bruger på ekskluderende tilbud, kunne komme ind i normalskolen, vil det betyde meget«, siger Trine Nebel Schou.

Hun understreger, at inklusion handler om eleverne i gråzonen. Der vil stadig være elever, der får mest ud af at gå i et specialtilbud, og de to specialskoler i kommunen skal bestemt ikke nedlægges.

»Sorgenfriskolen og heldagsskolen er helt uundværlige. De laver et fantastisk stykke arbejde, og der er elever, der har brug for at gå dér«, siger hun.

»Men kommunerne fattes penge, så vi er pisket til at tænke nyt. Vi har ikke den luksus, at vi kan fortsætte som nu. Inklusion er et pædagogisk projekt, men jeg ville lyve, hvis jeg ikke også sagde, at der er økonomi i det også«, siger Trine Nebel Schou.

Hun fortæller, at hun jævnligt får henvendelser fra forældre til elever i specialtilbuddene. De frygter for, at deres børn bliver sendt til en normalklasse.

Hun mener, at god inklusion kræver efteruddannelse af lærerne.

»Det faglige grundlag for at inkludere skal være i orden, og det er et politisk ansvar. Når vi flytter nogle af resurserne fra specialområdet, bliver der også råd til at efteruddanne«.

hl@dlf.org