»Jeg er glad og stolt over at høre, at det går godt, og at Meys faglige niveau er fint. Men selv når det faglige niveau ikke er så højt, tager skolen jævnligt en elev fra Sorgenfriskolen. Hvis alle skønner, at eleven vil have gavn af det«, forklarer skoleleder Ole Hur Jørgensen fra Sorgenfriskolen.

Sorgenfriskolen er kommunens største specialskole med mere end hundrede elever. Kernemålgruppen er børn med generelle indlæringsvanskeligheder, men der er også elever med større udviklingsvanskeligheder og klasser med autister.

Lyngby-Taarbæk Kommune har igennem flere år udsluset elever fra specialtilbud til normalklasser.

Mey begyndte i Sorgenfriskolens udredningsklasse, der svarer til børnehaveklassen. Hun har høreproblemer, men fik høreapparat for flere år siden.

»Det er i allerhøjeste grad Meys tarv at blive flyttet til en normalklasse nu. Hun lå halvandet år tilbage i sin udvikling, da hun kom til os. Det er adgangsbilletten til Sorgenfriskolen. Men hun har fået bygget sit selvværd op og har en drive, derfor kan hun inkluderes i normalklassen«, siger Ole Hur Jørgensen.

En elev fra Sorgenfriskolens 9. klasse er for nylig med succes blevet inkluderet på Hummeltofteskolen.

Skoleleder på Hummeltofteskolen Bente Kjøgx fortæller, at der er tale om en udvikling, der kan finde sted, fordi Sorgenfriskolen giver eleverne ro og selvværd.

»Vores opgave er at finde ud af, om inkludering vil være godt, og hvornår det er det rigtige tidspunkt«, siger Bente Kjøgx.

»Vi har haft enkelte elever på Sorgenfriskolen, der senere er blevet studenter, og det er nærmest blevet brugt imod os. Som om eleverne har været fejlplaceret. Men det var aldrig lykkedes, hvis ikke de netop havde været i et specialtilbud på et tidspunkt«, siger Ole Hur Jørgensen.

15 elever udsluset

De to skoleledere ærgrer sig over, at inklusion overordnet ofte handler om økonomi og ikke om pædagogik.

»Inden for de seneste år er 15 elever fra Sorgenfriskolen blevet udsluset til normalklasser. Der er sat fokus på det, og det er en målsætning i kommunen«, siger Ole Hur Jørgensen.

Desværre er der også besparelser i Lyngby-Taarbæk Kommune, som skolerne tydeligt mærker.

»Det er dyrt at inkludere og ikke bare at rumme elever. Det er ikke en billigere løsning, men det bliver det indimellem her«, siger Ole Hur Jørgensen.

Bente Kjøgx mener, at inkludering ikke passer sammen med, at man skærer i skolernes resurser.

»Det er rigtig svært. Som skole måles og vejes vi på karaktergennemsnittet. Regeringen vil have karaktererne ud på nettet, offentligheden måler os, og hele inklusionstankegangen italesættes af rigtig mange parter. Samtidig skal vi altså tage ordentligt imod barnet, der skal inkluderes«, siger Bente Kjøgx.

»Der foregår et topprofessionelt arbejde på skolerne, men det bliver ofte omtalt anderledes i medierne og af vores politikere«.

De to skoleledere understreger, at god inkludering kræver professionelle voksne, der også har øje for trivslen. Hvis man bare ønsker større faglighed, risikerer man at overlade inkluderingskampen til børnene selv.

Bente Kjøgx fortæller, at skole og forældre ofte ser forskelligt på en mulig inkludering af en elev.

»Nogle gange har forældrene set rigtigt. Vi har lyttet, og det er gået godt. Vi har mange succeshistorier om inklusion«, siger hun.

Ole Hur Jørgensen mener, at det er distriktsskolen, der afgør, om det er muligt at inkludere.

»Vi har oplevet, at en elev kom tilbage til os, fordi inkluderingen ikke lykkedes. Det er lidt hårdt at samle eleven op bagefter, men det gør vi. Når vi sætter en inkludering af en elev i gang, er det, fordi vi tror på det. For det er en stor udfordring for eleven«, siger Ole Hur Jørgensen.

hl@dlf.org