Ny national kampagne for trivsel og mod mobning
Mobning er aldrig i orden, men trods antimobbekampagner og fokus på trivsel eksisterer der stadig mobning i skolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alle børn ved, hvad mobning er, og kan sagtens skelne mellem mobning og drilleri. Til gengæld er der ikke altid en klar opfattelse hos børnene af, om mobningen er tilsigtet eller ej. Over halvdelen af børnene er i tvivl. Det viser ny undersøgelse fra Børnerådet, hvori de 1.100 elever i 6. klasse, der udgør Børnerådets panel, har deltaget.
Undersøgelsen blev offentliggjort forleden på Peder Lykke Skolen i København, hvor en ny national kampagne »Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed« blev præsenteret. Kampagnen fokuserer på trivsel og på, at alle voksne har et ansvar for, at der ikke finder mobning sted. Bag kampagnen står blandt andre Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, Danske Skoleelever, Skole og Samfund, Børns Vilkår, KL, BUPL og Red Barnet.
Omkring en tredjedel af eleverne har på et tidspunkt været udsat for mobning. Børnerådet skriver, at mobningen er blevet reduceret i løbet af de seneste ti år, men den nye undersøgelse svarer til tallene fra en stor undersøgelse i 2006.
Nogle af eleverne har skrevet stile om emnet, og enkelte er blevet interviewet. En pige siger om en klassekammerat: »Man kan sagtens mærke, at hun er blevet mobbet. Det har virkelig gjort noget ved hende, og det er ikke i den gode retning. At blive mobbet er noget, som virkelig printer sig ind hos den, der bliver det. Man kan faktisk godt sige, at det giver ar på sjælen«.
Eleverne mener, at mobning er noget af det værste, man kan komme ud for, fordi man bliver så ulykkelig.
Digital mobning synes ifølge undersøgelsen ikke at være så udbredt, men når nogle mobbes via sms og chat-sider, er det mest noget, der sker mellem pigerne.
Mangler nogen at tale med
»Det er vigtigt, at man får snakket med nogen. Hvis man ikke gør det, får man det aldrig bedre«, mener en pige. De fleste taler med venner eller forældre om mobning, men hver tredje elev nævner også læreren som en mulig samtalepartner. Og cirka én elev i hver klasse synes slet ikke at have nogen at tale med. Mobning og ensomhed hænger ofte sammen og gør problemet endnu større.
Undersøgelsen viser også, at det er svært at være ny i en klasse. De nye elever er i høj risiko for mobning. Og når man sammenligner gruppen af mobbeofre og mobbere, ses det, at der er en sammenhæng dér. Jo mere man selv bliver mobbet, des større er sandsynligheden for, at man også selv mobber andre.
En dreng fra 6. klasse mener, at det er en god ide at lave en mobbekampagne: »for det kan måske få flere til at tænke over, hvordan de, der bliver mobbet, har det, og på den måde få flere til at stoppe«.
Se undersøgelsen på www.brd.dk og mere om kampagnen på www.sammenmodmobning.dk