»Når en skole får at vide, at de skal have en blind elev, får de altid paraderne op og taler om materialevalg og teknik, og når jeg fortæller, at det bliver det mindste af problemerne, ryster de på hovedet«, fortæller Per Elgaard Mortensen, synskonsulent og ansat i Synsafdelingen i Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense under Region Syddanmark.

Han er ikke i tvivl. Arbejdet med det relationelle og sociale er det sværeste, når en blind elev skal sluses ind i en almindelig klasse.

»For at inkluderingen skal lykkes, skal lærerne sprogliggøre alt - også relationerne. Skal man tilhøre en gruppe, skal man tilføre noget, og mange gange har blinde elever svært ved at tilføre noget, fordi de måske taler om manualer til deres punktskriftscomputer eller kan Biblen udenad. Noget, der bare ikke interesserer de seende elever, og så bliver man meget let marginaliseret«, siger Per Mortensen.

I 8.a på Rudkøbing Skole er Jonas socialt velintegreret, fordi han har masser af humor og i vid udstrækning interesserer sig for det samme som klassekammeraterne.

»I fritiden er det vanskeligere, der er Jonas meget alene, og han har mest kontakt med sine blinde venner via Skype«, fortæller Per Mortensen.

Netværk af blinde

Som blind elev er man tilknyttet et netværk, og for Jonas er det en flok på otte fra Fyn og Jylland. De går i skole sammen to-tre gange om året af en uges varighed på Synscenter Refsnæs i Kalundborg, hvor de for eksempel lærer om ny teknologi eller almindelig daglig levevis. Synskonsulenterne arrangerer også specialpædagogiske undervisningsture med børn og konsulenter, lærere og konsulenter eller alle tre på én gang.

»Lærere til blinde elever er tit lige så isolerede på deres skole, som blinde elever er, derfor er det godt at udveksle erfaringer med andre, der underviser blinde«.

Sidste gang var det lærere og konsulenter, der mødtes. Temaet var seksualitet.

»Det er et svært emne at sprogliggøre, seksualundervisning bliver oftest formidlet meget visuelt af lærerne. Det dur jo ikke, når der sidder en blind elev i klassen«.

Undgå at spilde resurser

Det at fortælle alting med ord og ikke mimik er en af forudsætningerne for, at en blind elev kan inkluderes med succes.

»Samtidig skal den specialpædagogiske støtte rette sig mod gruppen, for er inkluderingen ikke et vi-projekt for hele klassen og skolen, men udelukkende én lærer over for én blind elev, så bliver det en placering med en marginaliseret elev og en masse spildte resurser«, mener Per Elgaard Mortensen.

Det er nødvendigt, at de nødvendige støttetimer er til rådighed, og at de implicerede lærere bliver fagligt klædt på til opgaven, understreger han.

»En fattig kommune som Langeland er her et forbilledligt eksempel på, hvordan man integrerer en blind elev. Andre steder er der ikke tilstrækkelige støttetimer, og lærerne må gætte sig frem til, hvordan de skal løse opgaven«.

Dorthe Kirkgaard Nielsen