Det er tragisk, at en politiker som Frank Dahlgaard, der er ekstrem indtil det latterlige, kan få så stor betydning for den danske læreruddannelse, siger Erling Lars Dale, professor i pædagogik ved Oslo Universitet og internationalt anerkendt for sin viden og forskning om læreruddannelse.

Hvordan er det kommet så vidt?

- Det skyldes, at faget pædagogik aldrig har fået anerkendt sin kompetence uddannelsespolitisk, siger Erling Lars Dale, der blandt andet har skrevet bøgerne 'Den profesjonelle skole' og 'Den profesjonelle lærer'.

Den konservative ordførers synspunkt er - som Folkeskolen tidligere har refereret - at Undervisningsministeriets skitse til en ny læreruddannelse, der skruer ned for de pædagogiske fag og op for det fag-faglige, går i den rigtige retning. Blot skal der skrues endnu mere ned og op, mener Frank Dahlgaard.

- Normalt udarbejder man ikke lovforslag uden at støtte sig til faglig ekspertise, men med læreruddannelsen tilsidesætter man den pædagogiske kompetence. Det ville næppe være muligt, hvis denne kompetence var uddannelsespolitisk anerkendt.

- Dermed kan yderliggående synspunkter få stor, eller måske endda større indflydelse end sagkundskaben. Det viser Ole Vig Jensens artikel i Folkeskolen nummer 48, hvor han rask væk slår en streg over de indvendinger, der indtil videre er kommet fra fagfolkenes side, siger den norske forsker.

Fronterne trukket op

Når fronterne er trukket så hårdt op, skyldes det, at der er gået ideologi i sagen, mener Erling Lars Dale. Og det må det pædagogiske fagmiljø selv tage sin del af ansvaret for.

- For eksempel har mange af de lærere, der har argumenteret for projektundervisning, i for høj grad stillet projektarbejde op som en modpol til undervisning i skolens fag, siger Erling Lars Dale.

- Børnenes personlighedsdannelse kan ikke ske gennem skolefagene, men kun gennem projektarbejde og mere frie aktiviteter, har de - efter min mening fejlagtigt - sagt.

- Det har ført til, at mange meningsdannere og politikere har fået en negativ holdning til alt, hvad der har med pædagogik at gøre.

Det er uheldigt, for hvis folkeskolen skal komme forlæns ind i informationssamfundet, så må lærerne have en højtudviklet viden om læring og skolekultur, mener Erling Lars Dale.

Og den viden kan de studerende ikke få gennem læreruddannelsens fag - uanset om der bliver færre af dem, og de alle kommer på liniefagsniveau. Det kræver et nyt fag. Eller rettere en omdefinering af faget pædagogik.

Pædagogikfaget skal efter Erling Lars Dales mening frigøres fra sin traditionelle binding til psykologi og gøres til et selvstændigt kernefag, der kan danne basis og være garant for læreruddannelsens faglige identitet.

De studerende skal i dette fag diskutere tre basale spørgsmål: 1) Hvad er god undervisning? 2) Hvordan evaluerer, vurderer og videreudvikler man god undervisning? 3) Hvordan kommunikerer læreren professionelt med kolleger og forældre?

Samfund i forandring

Disse tre kompetencer er grundlæggende nødvendige for en lærer, der skal undervise i et samfund, hvis kendetegn er stadig forandring, mener Erling Lars Dale.

- Skolen må forstå sig selv i lyset af den samfundsmæssige og kulturelle situation. Indtil nu har den pædagogiske psykologi ikke gjort det i tilstrækkelig grad. Jeg mener, at man skal forny faget pædagogik og udvikle det i en mere sociologisk og almen didaktisk retning.

Hvad skal fremtidens folkeskole kunne?

- Det er vigtigt, at skolen udvikler kompetence til at forandre kompetencen. Altså- evnen til fornyelse vil være helt central i fremtidens skole.

- Derfor er det også vigtigt, at læreren under sin uddannelse udvikler evnen til at planlægge og vurdere læreprocesserne i undervisningen. Det er den evne, der kan sikre kvaliteten i elevernes læring.

Noget andet, der vil presse sig på i fremtidens skole, er spørgsmålet om en faglig etik, mener Erling Lars Dale.

- Eksempelvis bør lærerne få et fagligt sprog om mobning. Et sprog, som ikke bare er knyttet til psykologien, men som også knyttes til en sociologisk forståelse af, hvordan et skolesamfund fungerer.

- Vi må til at se på undervisning som noget, der foregår i et lille samfundssystem, hvor adfærden er forbundet med skolens normer og forventninger.

- Arbejdet med adfærds- og værdinormer både i selve klasselokalet og i skolesamfundet som helhed bliver af afgørende betydning i fremtidens skole. Og dét lærer den studerende ikke noget om i seminariets fag.

- Det er noget, han eller hun skal lære i faget pædagogik, som skal have en central placering i uddannelsen, hvis man vil sikre den faglige kvalitet og professionalisme i lærergerningen fremover, siger Erling Lars Dale.