Forældrene mener, at folkeskolen er folkets skole, for de protesterer generelt, når »deres« skole foreslås nedlagt eller administrativt flyttet, så ledelse, pædagogisk råd og bestyrelse placeres på en anden skole.

Lærerne protesterer også - men er i loyalitetsdilemma - bevarelsen af en mindre skole kan medføre krav om øgede besparelser på andre skoler. Så lærerne kan nemt spilles ud mod hinanden, ligesom forældrene kan det.

Der protesteres over mange kvalitative forringelser ved sparerunder, men først og fremmest protesteres der, når lokalskolen flytter ud af bo-området. Både forældre, elever og lærere ønsker et ejerforhold til skolen - skolen skal være så overskuelig, at den opleves kendt og tryg.

Det foregår ellers tilsyneladende demokratisk og med høringsrunder. Men oftest er høringsmaterialet meget ensidigt uden alternative modeller om udvikling og med så kort afstand mellem høring og byrådsbeslutning, at det virker praktisk umuligt og proceduremæssigt omsonst at udarbejde egentlige alternativer. Endelig er pengene jo det vigtigste, og i det lys har forældre og lærere og lokalområdet meget begrænsede muligheder for at nå at fremsætte realistiske alternativer.

Men så kan man jo oprette en friskole mage til den skole, der skal lukkes. Det er opgjort, at der skal lukkes 77 skoler fra august 2011. 63 forældregrupper tog sidste år skridt til at erstatte en folkeskole med en friskole, og heraf er der i skrivende stund 29 på vej, resten har givet op.

Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, siger, at »... en væsentlig del af forklaringen er, at mange kommuner lægger hindringer i vejen. De har med forskellige magtmidler sikret sig, at det bliver så svært, som det overhovedet kan blive, at oprette en friskole. Det er ren obstruktion«.

Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, er derimod glad for, at det er svært at oprette friskoler - »... mange planer om friskoler kommer kun til verden, fordi forældre vil protestere over, at kommunen ændrer skolestruktur, og fordi man vil bruge planerne som en slags trussel ...«.

Ja netop, og lad os da glæde os over, at forældrene synes så godt om folkeskolen, at de vil bevare den for enhver pris!

Tænketanken Sophia udgav i foråret 2010 hvidbogen »Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?«. Her fremhæves det, at man naturligvis skal kunne lukke en skole, men man bør af menneskelige og faglige grunde - og af økonomiske - først afdække skolens og lokalområdets udviklingsmuligheder. Trist at skoleforvaltningerne stort set kun har arbejdet med endimensionelle og kortsigtede økonomiske modeller for ændringer alene i skolestrukturen og uden fagligt holdbare begrundelser.

Spændende visioner for udvikling af både skole og lokalsamfund er gået tabt, og det er i en tid, hvor alle efterspørger fornyelse, kvalificering og smidighed i et øget samspil og samarbejde mellem institutioner indbyrdes, alle borgere og erhvervsliv i lokalsamfundet.

Folkeskolen viser sig desværre ikke at være folkets skole, når det gælder.