Jeg har lige testet en 7. klasse i engelsk.

Men jeg synes slet ikke, at det giver mening at sende en elev på det klassetrin besked med hjem om, »at resultatet ligger under gennemsnittet på landsplan« eller »resultatet svarer til gennemsnittet på landsplan« eller en af de andre formuleringer.

Eleverne i 7. klasse er under dannelse. Jeg har haft mange elever, som i 7. ikke var særlig modne, men som i 9. havde taget et stort spring. Til en sådan proces har man ikke brug for at blive sat i bås i 7. klasse.

Vi lærere ved godt, hvor elevernes standpunkt er.

Prisen for os er elever med ondt i maven under testen, og at den elev, der igennem lang tid har siddet med sin far og læst engelsk, og som virkelig yder en indsats, nu giver op, fordi han får et resultat under gennemsnittet. Som hverdagen er for eleverne i dag, er det bare endnu et pres, der lægges på dem, og som er med til at vælte nogle af dem i 8. og 9. klasse.

Og hvad koster det mon at udforme et testsystem, for ikke at sige hvad koster det at vedligeholde det?

Udviklerfirmaet? Pædagogiske konsulenter? Administratorer? Kontrollanter? Opdatering? Skoleledernes tid? It-lærerne?

Jeg tror, at det er rigtig mange resurser, der er gået til og stadig går til dette. Men jeg vil gerne vide det.

Undervisningsministeren medregner garanteret dette, når der bliver sagt, at vi har verdens dyreste skolesystem. Lærere fra andre lande, hvor man har haft test i flere år, fortæller, at de nu afskaffer dem, fordi de ikke kan bruges.

Lige nu skæres der ind til benet på alle landets skoler. Jeg kan sagtens foreslå et andet sted at anbringe resurserne. For eksempel hos de elever, der har et resultat, »der ligger under gennemsnittet«. For de bliver jo ikke bedre af prøven. Det er nemlig også prisen her hos os, at støttetimerne ryger.

Hvad er menneskesynet bag denne idé om test og kontrol?