Det grønne Irland i september

Skønne landskaber, smukke middelalderruiner og irsk folkeliv. Otte dage fra 7. september - med dansk rejseleder.

Denne rejse er for læsere, der ikke er bundet af skoleårets arbejds- og ferieplaner. Læs dag til dag-program og om andre rejser på folkeskolen.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne læserrejse er både en fantastisk naturoplevelse og en rundtur i en fascinerende kultur. Med sin rige historie byder Irland på smukke slotte, kæmpemæssige stengravsteder og gamle kirker med keltiske højkors. Men ikke mindst er rejsen et møde med et venligt folkefærd.

Vi begynder i livlige Dublin, der rummer både store seværdigheder og hyggelige pubber. Fra hovedstaden kører vi ud til atlanterhavskysten, hvor de 200 meter høje Cliffs of Moher falder brat ned mod havet, og de lyngklædte heder dominerer det vilde landskab. Fra Atlanterhavet tager vi til den hyggelige universitetsby Galway. Vi kommer forbi romantisk forfaldne middelalderruiner og besøger en familiedrevet fårefarm. Smagsløg og hjerneceller fornøjes også med klassikere som Guinness-brygning og whiskey-destillering.

Dag 1 København - Dublin. Byrundtur og Guinness-besøg.

Dag 2 Dublin. Byvandring.

Dag 3 Dublin - Rock of Cashel - Kerry.

Dag 4 Ring of Kerry, Kissane Fårefarm, Muckross House, Muckross Abbey.

Dag 5 Kerry - Adare - Cliffs of Moher - The Burren - Galway.

Dag 6 Naturskønne Connemara, byrundtur i Galway.

Dag 7 Clonmacnoise - Locke's destilleri - Dublin.

Dag 8 Dublin - København.

Afrejse og pris:

7. september. Per person i delt dobbeltværelse: 7.450 kroner. Tillæg for enkeltværelse: 1.450 kroner.

Med i prisen:

Fly København - Dublin tur/retur med Norwegian. Udflugter og transport efter programmet. Indkvartering i delt dobbeltværelse. Halvpension (morgenmad/middag). Skatter og afgifter. Dansk rejseleder.

Information og bestilling:

Læs udførligt program på folkeskolen.dk. Albatros Travel, telefon 36 98 98 98, grupper@albatros-travel.dk. Oplys rejsekoden Lr-Fol.