Egentlig ville Trine helst have sin mor fyret, men både moren og lærerne forklarede, hvorfor det er vigtigt, at hun har sit arbejde. Så opfandt Trine i stedet »være sammen-maskinen«. Den ligner en mobiltelefon, men når man trykker navnet på vedkommende, man gerne vil være sammen med, og trykker »enter« bagefter, så kommer personen fluks til stede.

»Jeg ville have min mor fyret, men den gik ikke. Hun skal jo tjene penge«, siger Trine Rosendal Iversen fra 4.b på Låsby Skole i Midtjylland.

Sammen med klassekammeraten Lykke Elisabeth Nielsen har hun beskrevet maskinen på en planche, som skal præsenteres ved skolefesten om aftenen.

»For eksempel når jeg er alene hjemme, kan jeg godt blive lidt bange og føle mig lidt alene. Hvis der fandtes en maskine, man kan trykke på, og så kommer personen«, som de skriver. Maskinen ligger under planchen ved siden af XX25M9000. Det særlige navn dækker over et teknisk vidunder, der ved hjælp af frugtdråber kan gøre syge raske. En dråbe om dagen er nok.

Klassen har som opfinderspirer opfundet maskiner, der kan hjælpe på hverdagens problemer. Hver elev har udviklet sin egen idé, men i dag er de gået sammen i grupper for at finpudse nogle af ideerne, så de kan tage sig godt ud på udstillingen til den årlige skolefest.

Frugtdråber mod sygdom

»XX25M9000 kan helbrede sygdomme, der ikke er midlertidige. Som kræft, gigt og slidgigt, sådan som din mor har«, forklarer Xenia Kruse og kigger på klassekammeraten Nicoline.

Pigerne fortæller, hvordan maskinen kan gøre hverdagen bedre. For hvis den virkede, så ville Nicolines mor ikke være så syg mere, og så ville hun selv kunne gøre mange flere ting derhjemme. Men de to piger har udvidet deres planche med et ønske for ulandene. For det er synd, at der er så mange børn i Afrika, der dør, inden de bliver fem år. Hvis XX25M9000 virkede, ville børnene i Afrika »ikke dø af sygdomme, men af alderdom«.

»XX25M9000 kan desværre ikke forhindre dig i at dø, for hvis alle i verden aldrig døde, ville der ikke være mere plads«, skriver de.

4.b har været opfinderspirer i en uge. Det resulterede også i en CO2-motor. En dejlig motor, der bruger CO2 som brændstof.

»Jeg kan godt lide natur og dyr, og jeg synes, det er træls, at al vores CO2 ødelægger planeten. Derfor har jeg opfundet en motor, der bruger CO2, for det har vi nok af«, mener Jonathan Plesner Kastrob.

Foruden disse opfindelser, der er baseret på hverdagens store problemer, er der også opfundet et nyt spil, man kan spille med irriterende små søskende, en sprogoversætter, en familiebil og Fantastiske Fanta, der producerer Fanta og samtidig er en god ven.

»Vil du tilbage i tiden og se din 17 gange tipoldefar?« spørger eleverne bag tidsmaskinen på deres planche. »Den kan forlænge eller forkorte tiden. Jeg har tit tænkt, at jeg ville se ting i fortiden. For eksempel livets oprindelse og nogle fossiler i virkeligheden«, forklarer Malte Bendtsen.

Alvoren forskrækkede lærerne

Klassens to lærere har været på kursus i metoderne bag Opfinderspirerne. Derefter bad de eleverne om at finde »drømmen om at ændre noget i dit eget liv«.

Men da lærerne hørte elevernes ideer, blev de først forskrækkede over, hvad de havde sat i gang. De kontaktede kursuslederne, der bad dem om at holde fast og arbejde videre med opfindelserne.

»Vi havde tænkt, at børnene ville opfinde en maskine, så de slap for at læse lektier eller noget i den retning. Men nogle børn sidder med nogle tunge ting i deres hverdag. Det var dog rigtig godt, at vi holdt fast. For nu blev det børn, der handler ind i eget liv«, siger Ulla Ovesen.

Der er også kommet nogle gode skole-hjem-samtaler ud af opfindelserne.

»Som lærere fik vi en forklaring på, hvorfor en elev pludselig en dag ikke ved, hvad to plus to er. Der er andre tanker, der fylder dem, og med opfindelserne her nåede vi ind i andre dybder«, fortæller Ulla Ovesen. For eksempel kom det bag på både lærere og forældre, at Josefines drøm var at lave en sprogoversætter.

»Jeg vil gerne til Kina og se min biologiske mor og far«, fortæller Josefine Paaske, der er adopteret og kom til Danmark, da hun var et år. Sprogoversætteren skal hun selvfølgelig bruge, når hun skal tale med sine biologiske forældre.

Alt er muligt

Irene Rudfeld og Ulla Ovesen fortæller, at de tidligere har arbejdet med opfindelser i klassen, men at de aldrig var helt tilfredse med resultatet.

»Nu har vi lært, at vi ikke skal lade os begrænse. Alt kan lade sig gøre, for bare eleverne kan tegne deres opfindelse og forklare den, er det fint«.

»Der er ikke noget, der hedder, at det kan man ikke. Dengang jeg gik i skole, kunne man jo heller ikke flyve til månen«, siger Irene Rudfeld.

Når man er opfinderspire, er man i et univers, hvor alt kan lade sig gøre.

»Det er elevens drøm, der skal opfyldes. Det er vigtigt, at det kommer fra dem selv. Det er hittet«, siger Ulla Ovesen. Det dur ikke, at eleverne prøver at overtage en idé fra andre. Det bliver aldrig rigtig godt.

Lærerne har også lært at dele projektet op i faser og at holde dem skarpt opdelt. Først skal der ord på i »vi vil-fasen«. Her må man slet ikke tænke praktisk. Her er der kun plads til drømme. Det er visionen, der trækker eleverne frem mod målet, og det er vigtigt, at man bruger god tid på den første fase. Den tid kommer mangefold igen, mener lærerne.

Næste fase er »vi kan« og til sidst »vi gør«.

Da 4.b nåede til at være praktiske, havde lærerne besluttet, at det skulle foregå i fysiklokalet. Alle mulige redskaber lå fremme.

Først skete der ingenting. Eleverne kunne slet ikke forholde sig til det nye lokale og mulighederne. Og lærerne blev nervøse, fordi der ingenting skete.

»Vi skulle jo ikke blande os, men det var godt nok svært. Rådet fra vores kursusledere var, at vi skulle lade tiden gå. Så vi satte redskaber frem, legede lidt med dem, prøvede maskinerne af og viste på den måde tingene frem. Og så kastede de sig pludselig over det«, siger Ulla Ovesen.

Men det svære som lærer er ikke at overtage projektet.

»Man skal sidde på sine hænder nogle gange. Jeg vil gerne skrive for eleverne eller læse op for de læsesvage, men de skal altså selv tænke. Vi må ikke overtage arbejdet. Så fortæller vi dem jo også, at de ikke dur«, siger Ulla Ovesen.

De to lærere understreger, at det vigtigste faktisk er at sidde på sine hænder og at huske den skarpe opdeling i de tre faser.

Små opfindere vil fylde skolerne i ti år, mens pilotprojektet Opfinderspirerne udvikler sig. Opfinderspirerne er for 0.-6. klasse og er importeret fra Sverige, hvor det hedder Snilleblixtarne.

Pilotprojektet er finansieret af Selvstændighedsfonden, der har givet 520.000 kroner til udviklingen. Young Enterprise og Teknologisk Institut har holdt kurser for en gruppe lærere. De har fået æg til at falde fra toppen af en trappe uden at gå i stykker, de har pillet kaffemaskiner fra hinanden og lært, hvordan man introducerer eleverne til at løse problemer i deres hverdag.

Det handler om innovation, om at skabe nye hjernebaner og give eleverne lyst til at lære.

Elever og lærere vil præsentere opfindelser på bogmessen i Århus 9. og 10. april.

Læs mere på www.ye.dk, www.snilleblixt.nu eller søg på Opfinderspirerne på www.teknologisk.dk