Enhedslæreren under pres

Regeringen ønsker en ny læreruddannelse, der i højere grad vægter fagligheden. Ulla Tørnæs fremlægger en redegørelse for Folketinget efter jul

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs har sat mere speed på det opgør med den danske enhedsskole, som regeringen skød i gang på DLFs kongres for to måneder siden.

Det skete i sidste uge på en konference om »Fremtidens læreruddannelse«, som organisationerne omkring lærerseminarierne afholdt i Landstingssalen på Christiansborg Magisterforeningen, Rektorforsamlingen, Bestyrelsesforeningen og Fagligt Forum.

»Som jeg tidligere har sagt i andre sammenhænge, så ønsker jeg et opgør med den traditionelle forståelse af enhedslæreren som den, der principielt kan undervise i alle fag på alle klassetrin«, sagde ministeren.

»Det mener jeg ikke kan lade sig gøre længere med de krav, der stilles til lærerne i dag«.

Regeringen vil derfor have en ny læreruddannelse, der kan være med til at nedbryde den traditionelle danske måde at holde skole på.

Væk med de hellige køer

»Hvis fremtidens lærere skal være rustede til at undervise i fremtidens folkeskole, må der ikke være nogen hellige køer«, fastslog Ulla Tørnæs.

Hun ser bevidst bort fra den evalueringsrapport, der netop har givet den nuværende læreruddannelse topkarakter. I stedet tager hun udgangspunkt i internationale færdighedstest som Pisa.

»Jo, evalueringsrapporten siger da i store træk god for læreruddannelsen, men mit udgangspunkt er behovet for en højere faglighed i folkeskolen. Det behov kommer blandt andet til udtryk i konklusionerne i internationale undersøgelser. Og dér har vi desværre som bekendt ikke særlig meget at prale af«.

Derfor skal fagligheden styrkes i læreruddannelsen, siger ministeren. Også ud over hvad den blev i 1997, da fire linjefag blev indført på bekostning af de pædagogiske fag. Der skal nu ske en yderligere specialisering.

Undervisningsministeren overvejer at bryde læreruddannelsen helt op og sætte den sammen på en ny måde, så der bliver to retninger i uddannelsen. En med henblik på at undervise de små elever og en anden, der retter sig mod de store.

»Jeg synes, vi bør se nærmere på fagene i folkeskolen hvilke klassetrin læses de på? Hvor omfattende er de og så videre? For de største fag kunne man overveje at dele dem i to i læreruddannelsen«, sagde Ulla Tørnæs.

»Dansk kunne for eksempel deles i et fag rettet mod de yngste klasser og et andet rettet mod de ældste«.

»Men også andre fag vil kunne tænkes ind i denne ramme, ligesom den enkelte lærers kombination af fag kunne pege enten mod de yngste eller mod de ældste klasser«.

Den studerende skal så hvis regeringen lykkes med sin plan vælge, om han eller hun vil være, hvad man kunne kalde underskolelærer (1.-5. klasse) eller mellemskolelærer (6.-9. klasse).

Ambitioner og visioner

Undervisningsministeren ved, at hun har al skolefolket seminarielærere, -rektorer, -studerende, -bestyrelser og DLF imod sig i denne sag.

De ser en deling af læreruddannelsen som en angreb på den danske enhedsskole, der er berømt i hele verden for sit levende ord, sin reformpædagogik og for ikke at dele eleverne efter evner og herkomst.

»Der skal ikke herske tvivl om min respekt for alle jer, der har det som jeres profession at virke inden for læreruddannelsens rammer«, sagde ministeren med en sjælden følsomhed til de 200 konferencedeltagere i Landstingssalen.

»Jeg håber, I vil have samme respekt for os, der som politikere skal have den folkelige og den professionelle debat til at nå sammen i et forslag til en ny læreruddannelse, der lever op til befolkningens forventninger om højest mulig kvalitet«.

»Men også, at I vil have respekt for, at vi som politikere har og skal have nogle ambitioner og visioner, hvis virkeliggørelse kan komme på tværs af de professionelles overbevisning om, at det går godt, som det går, og vi må have ro om dette og hint. I det her tilfælde altså læreruddannelsen«.

Ulla Tørnæs vil fremlægge en redegørelse om læreruddannelsen for Folketinget efter jul. Hun lovede en lang og se­riøs debat. 1997-læreruddannelsesloven blev hastet igennem bag lukkede døre.

jvolsen@dlf.org

Jeg talte for nylig med svenske og norske kolleger. De er forundrede over uddannelsesdebatten i Danmark. De sagde til mig: Alt det, som vi synes er godt i den danske uddannelsestradition, og som vi prøver at efterligne, det er I ved at smide over bord.Stig Andersen, næstformand i DLF