Lederen må ikke få frit spil

Det er op til de enkelte skoler at få ledermobning frem i lyset

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ledermobning er ikke noget nyt fænomen. Det er blot et emne, der ikke har været opmærksomhed omkring. Det skyldes blandt andet, at arbejdsgiverne nidkært vogter over deres ledelsesret.

'Hvis man vil forhindre, at destruktive ledere trækker et spor af menneskelig ødelæggelse bag sig, er vi nødt til at få problemet frem i lyset. Og det får vi kun, hvis vi erkender, at der rundt om på arbejdspladserne findes ledere, der mobber deres medarbejdere', siger Anne-Grete Jelstrup, der har været med til at skrive bogen 'De onde og de dumme' om destruktiv ledelse.

Der skal sættes ind på flere fronter, mener hun.

'Det mest nærliggende sted at begynde er på den enkelte skole, hvor man bør formulere en politik for, hvordan man opfører sig over for hinanden. Det vil gøre det lettere for medarbejderne at gribe ind, når en leder overtræder reglerne', siger Anne-Grete Jelstrup.

'Det skal være muligt at fradømme ledere, der chikanerer deres medarbejdere, retten til at lede', tilføjer hun.

Det er vigtigt, at lederen er bevidst om sin adfærd, mener formanden for Lederforeningen, Jens Færk.

'Selv om de fleste skoleledere selv synes, de er flinke, så er det ikke sikkert, at omgivelserne mener det. Leder og lærere er ikke ligeværdige parter, så lederens hurtige bemærkninger kan let blive opfattet som giftige stikpiller. Det skal vi være klar over', siger Jens Færk. Han foreslår, at det indgår i ledernes uddannelse, hvordan de bliver opfattet af andre.

Samtidig må fagforeningerne gå i kødet på ledelsesretten, mener Anne-Grete Jelstrup. Det skal sikre medarbejderne større indflydelse på de kriterier, deres leder ansættes efter.

'Når man ser på den betydning, lederen har for medarbejdernes arbejdsmiljø, er det forrygende udemokratisk, at de ikke har indflydelse på, hvilke kvalifikationer han skal besidde. Når en lærer søger job, skal han bevise sin dygtighed med anbefalinger, curriculum vitæ og eksamensbeviser, mens en ny leder ikke skal dokumentere noget som helst over for dem, han skal lede', siger Anne-Grete Jelstrup.

stan

Læs mere på www.destruktiv-ledelse.dk og på www.voksenmobning.dk, der er udgivet af HK/Service.

Sådan tackler du en led leder

- Sæt grænser. Sig tydeligt fra med det samme.

- Gå til din læge, hvis du bliver syg af din leder.

- Snak med dine tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, så de ved, hvad der foregår.

- Snak også med dine kolleger. Isolation gør kun din krise værre.

- Forklar din familie, hvad du bliver udsat for, så den forstår, at den ikke er årsag til dit dårlige humør.

- Forlad jobbet i tide, gerne ved hjælp af professionel rådgivning.

De onde og de dumme

Tabu og tavshed

Den lærer, der har været offer for destruktiv ledelse, har flere grunde til ikke at ville stå frem og fortælle sin historie: 1. Efter oplevelsen kan det være svært at have overskud til at overskue en offentlig fremtræden.

2. For mange vil det at have været offer være et nederlag, som man ikke har lyst til at udstille; det er uvirkeligt og uværdigt.

3. Vedkommende vil oftest stå over for at skulle 'gøre sig fortjent' til et nyt job; det gavner næppe sagen at fremstå i en rolle, der kunne opfattes som kritisk eller besværlig.

De onde og de dumme