E n lærer bliver kaldt til samtale på skolelederens kontor. Hun bliver beskyldt for ikke at passe sit arbejde godt nok og får uden videre frataget sine ansvarsområder på skolen.

Hun kommer ikke længere på de kurser, hun prioriterer. Skemaet ligger milevidt fra hendes ønsker, og hun bliver jævnligt overfuset af sin leder, mens kollegerne lytter med. Rygter og sårende bemærkninger om hendes udseende må hun også lægge ører til.

Lederes mobning af lærere er sjældent noget, der bliver talt højt om. Men det finder sted.

Nogle ledere går direkte efter en syndebuk og helmer ikke, før vedkommende siger sit job op. Andre sætter medarbejderne op mod hinanden for at dække over, at de selv er dårlige til at fordele arbejdet og give ansvar fra sig.

Det fremgår af en ny bog om destruktiv ledelse, 'De onde og de dumme'. Bogen er bygget op om 14 ofre for ledermobning, og selv om ingen af dem arbejder i folkeskolen, er forfatterne overbeviste om, at der også findes skoleledere, der mobber.

'Vi har historier fra ufaglærte til akademikere i vores bog, og vi har ingen grund til at tro, at mobningen bliver mindre, fordi medarbejderne er veluddannede. Chikanen kan være mere raffineret, jo højere op i hierarkiet vi kommer, men uanset formen ødelægger den folk. Lederen dræner sin medarbejder for arbejdslyst, så hun til sidst mister troen på sig selv', siger Hans-Otto Loldrup.

Han har skrevet bogen sammen med Anne-Grete Jelstrup, og de har en fortid som henholdsvis redaktør og arbejdsmiljøkonsulent i fagbevægelsen.

Lederne roser aldrig

At der findes skoleledere, som knækker lærere, bekræftes af en undersøgelse, som psykolog Eva Gemzøe Mikkelsen fra Bedriftssundhedstjenesten (BST) i Horsens præsenterede tidligere i år (omtalt i Folkeskolen nummer 9/2002).

Næsten halvdelen af ofrene i undersøgelsen var lærere, og i 80 procent af tilfældene spillede lederen en aktiv rolle i mobningen.

Ledermobning er særlig slemt, fordi der er et ulige magtforhold mellem skoleleder og lærer. I yderste konsekvens kan lederen ramme læreren på brødet og berøve hende pladsen i arbejdsfællesskabet.

'Gennem sit valg af ledelsesmetode kan lederen antaste det, der er så vigtigt for os alle, nemlig at blive anerkendt for vores færdigheder og kvalifikationer og for den indsats, vi yder', siger Hans-Otto Loldrup.

Der findes to typer ledere, der mobber: De onde, som hærder sig ved at hænge en syndebuk ud, og de dumme, der dækker over deres egen uduelighed ved at sætte folk op mod hinanden.

Det kendetegner begge typer, at de aldrig roser, men udsender en lind strøm af kritik. Der findes dog en variant af den onde leder, som i stedet for syndebukke finder favoritter blandt de ansatte. Og de bliver naturligvis rost og fremhævet.

'Problemet med kritik er, at ti procent af den måske er relevant. Ingen er ufejlbarlige. Men hvis man hver dag får hældt en dyne af kritik i hovedet, kommer der aldrig balance i tingene', siger Hans-Otto Loldrup.

Dum eller ond

Den dumme leder bruger typisk renoveringer, nybyggeri og omstruktureringer som undskyldning for, at tingene ikke fungerer. Og han lader eventuelle konflikter køre for at skabe uro. Hvis lederen ikke griber fat om konflikterne, er det op til lærerne selv at løse dem. Men det har de sjældent tid til, og så fører konflikterne ofte til intern mobning.

'Det er måske ikke mobning i sig selv at lade en konflikt være uløst, men lederen lægger et niveau for, hvordan man behandler hinanden. Hvis han lader stå til, breder det sig til medarbejderne', siger Hans-Otto Loldrup.

Den onde leder udvælger sig en syndebuk, som han tyranniserer, blandt andet ved at undergrave hendes kompetencer og ansvar.

'I bogen har vi en lærer fra en sprogskole. Hun havde undervist på skolen i mange år, men pludselig sagde lederen, at nogle elever havde klaget over hende. Derfor ville skolelederen være til stede i timerne og se, om hun underviste godt nok', fortæller Hans-Otto Loldrup.

Mistilliden var nok til at gøre læreren stresset og syg.

'Folk, der bliver chikaneret, er utrolig optaget af deres arbejdssituation. De sover dårligt - hvis de overhovedet sover - de får maveproblemer og anfald af gråd og angst, og de føler sig lukket inde i et fængsel med deres tanker om, hvordan de kan gøre deres umulige leder tilfreds. Men det er en farlig glidebane, fordi nogle ledere misbruger den underdanige rolle til at stramme skruen en ekstra gang', siger Hans-Otto Loldrup.

Løgn og kontrol

Klagen fra eleverne viste sig at være opdigtet, og netop løgne er en af den onde leders redskaber.

'Vi har eksempler på andre ledere, der har stukket en lodret løgn for ikke at fremstå som inkompetente. Ofte går der lang tid, inden det bliver opdaget, at de har løjet', siger Hans-Otto Loldrup.

Kontrol er et andet vigtigt instrument, fordi det hjælper lederen til at finde fejl hos den, han har udvalgt sig som syndebuk.

'Har lederen ikke noget på sin syndebuk, kan han altid skabe det. For eksempel ved ikke at instruere sin syndebuk i en arbejdsopgave, men i stedet vente på, at hun begår en fejl. Og så griber han ind', siger Hans-Otto Loldrup.

Nogle ledere vælger en lærer med en svag fremtoning som sit offer. Andre går efter en dygtig medarbejder der passer sit arbejde.

'Lederen bilder sig måske ind, at den dygtige medarbejder kan true hans position. I stedet for at glæde sig over at have en dygtig medarbejder bliver han jaloux'.

Lederen vil måske forklare sig med, at der er tale om en særlig sart, doven eller usympatisk medarbejder. Men det holder ikke, mener Hans-Otto Loldrup.

'Ligesom tortur ikke kan gradbøjes, findes der ingen undskyldning for at nedbryde en medarbejders selvværd og skabe et betændt arbejdsmiljø. Derfor skal vi have fjernet disse mennesker fra deres lederposter'.

I denne artikel er lederen konsekvent omtalt som en mand. Det skal man ikke lade sig narre af.

'Det kan lige så godt være en kvinde, der mobber sine ansatte. Der optræder destruktive ledere af begge køn i vores materiale', understreger Hans-Otto Loldrup.

Tilsvarende er begge køn repræsenteret blandt ofrene.

'De onde og de dumme' - en bog om destruktiv ledelse, Anne-Grete Jelstrup og Hans-Otto Loldrup, 168 sider, 198 kroner, Forlaget Frydenlund.

Henrik Stanek er freelancejournalist