I mange år kørte taxaerne ikke til Gran Skole i bydelen Furuset 20 minutters biltur nordøst for Oslo centrum. Knytnæver, knive og trusler mod såvel børn som voksne var nærmest hverdagsbegivenheder, da mistrivslen toppede i 1980'erne. Udefra ser skolen ud præcis som dengang. Men gennem årene har stedets lærere forsøgt at få eleverne til at respektere hinanden - i et lille samfund med forskellige etniske rødder. Lærerne har været dygtige. Usædvanlig dygtige, mener nogen. For nylig blev skolen hædret af den norske regering. Når man spørger til en recept på succesen, svarer lærerne, at det drejer sig om en større mikstur. Iblandet navnlig klare regler og bevidstheden om, at adfærdsændring tager tid. Desuden bør man interessere sig for hele skolebarnets liv frem for kun at se på barnet som en skoleelev.

Racismen lå lige for

Gran Skole blev bygget i slutningen af 1970'erne. Af gasbeton tilsat lidt rødmalet træ. Resultatet er at finde i bydelen Furuset - i en lille dal omgivet af boligblokke. Her har Gran Skole i 24 år været uddannelses- og dannelsescenter for kvarterets børn.

Mange af disse børn kommer fra resursesvage hjem. I det sociale boligbyggeri bor for eksempel familier, der er flygtet fra krig. Nogle af børnene har krigstraumer. Cirka 75 procent af eleverne på Gran Skole er tosprogede. Og med oprindelse i mange forskellige nationaliteter lå racismen lige for, dengang i slutningen af 1980'erne, da vold, hærværk og mobning tog magten fra lærerne. Det var ikke længere nok at være lærer, sådan som man var det på andre norske skoler. Der måtte et ganske særligt stykke arbejde til.

Elin Haraldsen er lærer på skolen. Hun blev ansat i 1989, og hun husker tydeligt, at dét var en udfordring af overraskende størrelse. 'Kliker, racisme og vold - mobning og hærværk. Det var en del af hverdagen. Derfor var skolen klar over, at der skulle ske noget afgørende, og det var så småt i gang, dengang jeg blev ansat', forklarer hun.

Elin Haraldsen husker, at der blev fundet knive i lokalerne, og at politiet var jævnlige gæster. Og hun mener, at det ville fylde en hel roman, hvis hun skulle fortælle om alle forsøgene på at komme det dårlige klima til livs.

'Men generelt blev vi meget mere strukturerede', siger hun.

Eget antimobbeprogram

Mobning blev snart mødt med 'nultolerance'. Men da Gran Skole tog livtag med problemerne, var antimobbeprogrammer slet ikke sat i system på den måde, som de er i dag.

'Vi kørte i otte år med vores eget antimobbeprogram', fortæller hun.

Skolen har også sat sit eget præg på den procedure, som den i dag følger ved mistanke om mobning. Gran Skole har med årene mikset inspiration flere steder fra, især fra Bergen-professoren Dan Olweus, som er verdenskendt for sin forskning i mobning.

Elin Haraldsen rækker to stykker papir over kanten af skrivebordet. Gran Skoles antimobbeprogram fylder kun halvanden side: Først defineres mobning, så lærerne kan være enige om, hvad der er mobning, og hvad der måske snarere er en jævnbyrdig konflikt. Derpå følger en række trin. For hvert trin er der en ansvarlig voksenperson på skolen, for eksempel en klasselærer.

Jævnlig undersøgelse af trivsel

Nøgleord er, ud over ansvarsplacering, en kontant reaktion og at følge en meget stram procedure. Hvem taler med hvem, hvem følger op - og hvem beslutter sanktionsformen over for mobberen, er noget af det, som skrivelsen 'Rutiner mod mobbing' giver klare svar på.

Men inden sådan et program kan få en afgørende betydning, må en skole vide, hvordan dens elever har det. Derfor har Gran Skole i årevis brugt spørgeskemaer til at undersøge elevernes trivsel. 'Mobbeundersøgelsen' gennemføres to gange om året, og de 25 spørgsmål er forskellige alt efter klassetrin. 'Hvordan har du det i frikvartererne?' og 'Hvor mange gode venner har du på skolen?' er eksempler på spørgsmål til mellemtrinnet. Undersøgelsen fortæller om oplevelsen af mobning på et givent tidspunkt; den fungerer som en evaluering af skolens antimobbeindsats - og den siger noget generelt om trivslen på skolen. Undervejs har lærerstaben dog bidt mærke i en meget konkret mangel: 'Alt for mange havde ikke madpakke med og fik ikke noget at spise midt på dagen'.

'Derfor indførte vi skolefrokoster. Så fik vi vished om, at ingen gik sultne omkring. Men hovedmålet med dét initiativ var faktisk en bedre trivsel'.

I 1990'erne stod Gran Skole for flere yderligere nyskabelser. 'I stedet for vold' hed et projekt. Et andet var et trinprogram, der skulle imødegå racisme.

Således har lærerne på Gran Skole været pionerer.

Ansvar til eleverne

Lærerne har ligeledes været pionerer, når det gælder den norske opfindelse: skole- eller elevmæglere.

Stedet begyndte tidligt at uddanne ældre elever til at mægle i elevkonflikter.

'På den måde blev interessen i at få tingene til at fungere en naturlig del af deres univers. Og altså ikke kun et læreranliggende'.

I 1996 og -97 begynder Gran Skole minutiøst at måle sin indsats mod vold. I 1997 er der adskillige nedskrevne voldssager med både børn og voksne som ofre. Bid, slag, skub, trussel med attrappistol, flaske mod ansigt og stol mod lærer, lyder lidt af det noterede fra dette år. Men i 2000 var skolen nede på kun to voldssager blandt eleverne og nul overgreb mod lærerne. Desuden var et enormt antal af elevbortvisninger faldet til nul.

Vinduesregning på 120.000 kroner

I 2000 bliver der smadret vinduer for 5.000-6.000 kroner. Men i 1996 var den udgiftspost oppe på 120.000 norske kroner.

'Det skete jævnligt, at når vi mødte om morgenen, så var samtlige vinduer og glasdøre smadret. Og så løber det jo op'.

Datidens omfattende hærværk rummede blandt meget andet en bombe placeret på skoletoilettet.

Men i 1997 kommer der gang i et afgørende projekt: 'Hjem-Skole-Nærmiljø'. Mens dette projekt løber, holder de sidste og alvorlige rester af problemerne nærmest op.

'Vi begynder da i langt højere grad at se på barnet som et helt barn med et liv i stedet for at se på en skoleelev'.

Men en ny anskuelsesmåde kræver et omfattende samarbejde med forældrene. Og mange af dem har kun sjældent vist sig på skolen. De forstår ikke det sprog, der bliver talt. Derfor begynder Gran Skole at arrangere forældresammenkomster opdelt på forskellige sprog. På denne måde får alle en mulighed for at være med. 'Det var nok den største konkrete succes. Og efterhånden kunne vi begynde at se os selv som et kraftcenter i bydelen'. Det center etablerede idrætstilbud, lektiegrupper, 'juniorklub' og mere til. 'Vi blev en vigtig del af miljøet - et sted, som eleverne passede på. De har jo hele tiden boet lige op ad skolen', forklarer Elin Haraldsen.

Poul Majgaard er freelancejournalist

Kort tid før interviewet er Gran Skole blevet kåret til 'Bonus-skole' - en hædersbevisning fra den norske regering. Titlen betød et ærefuldt diplom, et statsministerielt håndtryk fra Kjell Magne Bondevik og en check på 50.000 norske kroner til at gøre gode initiativer endnu bedre.

I den korte udgave af regeringens motivation står der: 'Gran Skole får Bonus for sin strukturerede indsats mod mobning, vold og racisme'.