De høje, skingre maskinlyde skærer sig øredøvende igennem det store lokale. Mellem malerpensler, værktøj og lange brædder bevæger en flok unge sig hjemmevant rundt. De går i 10. klasse på Hasselager Skole og skifter hver 14. dag klasselokalet ud med et værksted påÅrhus tekniske Skole.

Klassen er en del af Hasselager Skoles udskolingsprojekt 'Step Out', som er et brobygningsforløb med teknisk skole.

Inden de 19 elever begyndte i 10. klasse, var mange af dem i tvivl om, hvad de ville efter skolen, bortset fra at det gerne måtte være noget med at bruge hænderne. Med brobygningsforløbet kan de finde ud af, om teknisk skole er noget for dem, samtidig med at de gør 10. klasse færdig.

Ole Kristoffersen er klasselærer og skolevejleder for de unge.

- Vores elever hører ikke til de bogligt stærke, siger han. For dem er teknisk skole et dejligt afbræk fra bøgerne.

Eleverne er på teknisk skole i 15 uger i alt. De skifter mellem to uger påÅrhus tekniske Skole og to uger på Hasselager Skole. Det betyder, at fag som religion og samfundsfag er pillet ud af skemaet til fordel for opholdene påÅrhus tekniske Skole. Seks af eleverne har gået på Hasselager Skole inden 10. klasse, mens de øvrige kommer fra andre skoler i Århus Kommune.

I Århus Kommune kan man frit vælge, hvor man vil gå i 10. klasse. Hver skole har sin egen 'linje' i 10. klasse, men Hasselager Skole er den eneste, der har brobygning til teknisk skoles bygge- og anlægslinje.

Eleverne arbejder i det nye Multiværksted, hvor alle fire fag er repræsenteret: tømrer, murer, VVS (varme, ventilation og sanitet) og maler. Da Folkeskolen er på besøg, er de ved at lave en grill-pavillon hjem til skolen. Pavillonen skal bruges til fester og andre arrangementer på skolen og skal kunne holde til at blive brugt af mange mennesker i mange år.

Det er således et rigtigt byggeri, klassen har begivet sig ud i. Pavillonen skal være syv meter i diameter, og der skal både støbes, svejses, måles og males, inden der kan serveres pølser og revelsben for de andre hjemme på skolen.

- Det er vigtigt for eleverne, at det, de laver på teknisk skole, skal bruges til noget og kan vises frem for de andre, siger Ole Kristoffersen. Det skaber en større motivation, frem for hvis det bare blev pillet ned og smidt væk, når de var færdige.

Praktisk vejledning

Ole Kristoffersen betragter brobygningen som praktisk vejledning. Det meste af den vejledning, der bliver givet i folkeskolen i dag, er efter hans mening meget teoretisk, og det kan være svært for eleverne at gennemskue de krav, der stilles på ungdomsuddannelserne. Derfor vælger mange forkert, og mange falder fra.

Sidste år havde over halvdelen af eleverne fået så meget smag for håndværkerlivet, at de fortsatte på teknisk skole efter 10. klasse. Der var også nogle, der fandt ud af, at de ikke hørte hjemme på teknisk skole, men alle fra klassen er i dag i gang med en ungdomsuddannelse.

Og dermed er Ole Kristoffersens mål nået.

- Formålet med dette projekt er, at eleverne skal kunne foretage et kvalificeret valg på baggrund af deres oplevelser, siger han. De finder ud af, på deres egen krop, om de egner sig til at være murere, eller om de måske skal være noget helt andet.

Samtidig får mange af de unge øjnene op for, at det, man lærer i skolen, ofte kan og skal bruges i det virkelige liv.

Lars Schultz er tømrer og en af de fire lærere i teamet på teknisk skole:

- Der er meget matematik i at skulle lave en nøjagtig skabelon af et byggeri, siger han. At få det til at gå op i en højere enhed med vinkler og det hele er jo meget mere end blot at slå nogle tilfældige streger på et stykke papir og så håbe på, at det går. Så der er en del, der finder ud af, at tingene hænger sammen.

Ikke et sløjdforløb

Elevernes arbejde på teknisk skole ligner hverdagen ude på det virkelige arbejdsmarked. Da de begyndte på skolen, tog de hver et 'kørekort', så de kunne bruge de farlige maskiner, de ellers aldrig har måttet pille ved før.

- Det er jo ikke noget sløjdforløb, si-ger Lars Schultz og peger på en kæm-pe rundsav. I folkeskolen må de ikkebruge maskinerne, men her skal de bruge dem.

Klassen er indskrevet som elever på teknisk skole, så de er forsikrede, hvis der skulle ske ulykker. Men dem har der heldigvis ikke været nogen af, fortæller Lars Schultz.

Men det er ikke kun sikkerheden, der skal være i orden. Der bliver også lagt stor vægt på, at eleverne overholder mødetider og pauser, så byggeriet bliver færdigt til tiden. Også samarbejdet mellem eleverne skal fungere, for alle er vigtige i byggeprocessen.

Både Lars Schultz og Ole Kristoffersen oplever, at der sker en positiv udvikling med de unge, mens de er på teknisk skole.

Lars Schultz:

- De er pavestolte, når det lykkes for dem, og de beviser over for sig selv, at de kan. Og faktisk er det ofte sådan, at de, der ikke er så stærke i teoritimerne, får et personligt løft, når de får et stykke værktøj i hånden.

Samarbejde og sammenhold

Ole Kristoffersen mærker også effekten hjemme i klasselokalet:

- De bliver mere rolige og ligevægtige og frem for alt mere målrettede. Og så giver samarbejdet på teknisk skole et fantastisk sammenhold i klassen.

Peter Munk Pedersen, der er 16 år, valgte brobygningsprojektet, fordi han ikke vidste, hvad han ville efter 9. klasse.

- Jeg kunne lide at være på teknisk skole med det samme, siger han. Selvfølgelig var det overvældende i starten, men det var også, fordi der næsten ingenting var i multiværkstedet. Vi har været med til at 'indrette' det, og så føler man, at det er ens eget.

- Vi i klassen har det til fælles, at vi er ret skoletrætte, så når vi har været på skolen i noget tid, glæder vi os til at komme tilbage til værkstedet.

Peter Munk Pedersen har fundet ud af, at han vil være tømrer. Men det er ikke det eneste, han har fået ud af brobygningsprojektet.

- Jeg er blevet bedre til at samarbejde. Og så tror jeg også, jeg er blevet mere åben, siger han.

Ole Kristoffersen er med påÅrhus tekniske Skole to-tre gange om ugen.

- Det er vigtigt at følge eleverne tæt under et forløb som dette, siger han. De skal føle, at man er der hele tiden, og at de ikke er alene om at finde ud af, hvad de vil. Denne slags vejledning skal være individuel, ellers duer den simpelthen ikke.