Regeringen foreslår et nyt såkaldt fagligt hierarki, der skal afløse det nugældende hierarki, som bygger på, at staten fastsætter formål og slutmål for fagene, mens kommunerne fastsætter delmål samt formulerer de læseplaner, der beskriver undervisningens indhold i de enkelte fag.

Ifølge regeringens forslag skal al målformulering nu overgå til staten. Kun læseplanerne skal fremover være et kommunalt anliggende. Efter regeringens forslag bliver det faglige hierarki fremover:

Folkeskolens og fagenes formål

: Skal som i dag besluttes politisk på Christiansborg. De nugældende formuleringer, der blev vedtaget i 1993, har ikke hidtil været et tema i forhandlingerne og vil derfor formentlig også gælde efter et eventuelt forlig.

Slutmål

(Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder, CKF) ved fagets afslutning (typisk efter 9. klasse): Skal som i dag besluttes politisk på Christiansborg. Heller ikke fagenes slutmål har været til forhandling, så også de vil formentlig gælde efter et eventuelt forlig.

Bindende trinmål

(for eksempel for dansk i 2., 4., 6. og 9. klasse): Det er det nye. Undervisningsministeren skal ifølge regeringens udspil fremover politisk beslutte, hvad eleverne skal kunne på forskellige trin i skoleforløbet. Dog kun på et overordnet niveau. Den pædagogiske sagkundskab i Undervisningsministeriet 'og andre steder' skal udarbejde de mere konkrete målformuleringer og være den faglige garanti for, at målene er realistiske og pædagogisk fornuftige.

Meget tyder på, at regeringen har til hensigt at ophøje de nys udsendte vejledende Klare Delmål til bindende trinmål - hvis der altså bliver indgået et forlig. Kommunerne er i givet fald så forpligtiget til at følge trinmålene De elever, der ikke 'består' trinmålene, vil ikke blive dumpet, har undervisningsministeren gjort klart. Men de skal sættes på hold sammen og 'understøttes' undervisningsmæssigt, så deres muligheder for at nå frem til trinmålene forbedres. Hvordan mere konkret, har ministeren endnu ikke et klart bud på, ej heller om der følger ekstra resurser med til disse særlige hold. Den bold sparker hun videre til finansministeren og KL.

Tilstræbte årsmål

(mellemliggende klassetrin): Er også en nyskabelse. De klassetrin, der ikke er udstyret med trinmål, skal have årsmål. Også årsmålene skal formuleres af undervisningsministeren med bistand fra pædagogisk ekspertise. Til forskel fra de bindende trinmål skal kommunerne kun 'tilstræbe', at eleverne når de mellemliggende årsmål.

Regeringen forklarer i sit udspil denne finesse således: 'Undervisningsministeren fastsætter også mål for de mellemliggende klassetrin, men med lidt større fleksibilitet (...). Kommunerne skal tilstræbe, at undervisningen leder frem til, at eleverne opnår færdigheder svarende til de centralt udmeldte mål på de mellemliggende klassetrin, og målene på disse udgør grundlaget for lærernes årsplanlægning'.

Læseplaner

(undervisningens indhold): Tilbage er der læseplanerne, som kommunerne stadig selv må bestemme over. Regeringen skriver: 'Læseplanerne besluttes som i dag af kommunalbestyrelserne efter forslag fra skolebestyrelserne, og Undervisningsministeriet udarbejder fortsat vejledende læseplaner'.

jvo