Regeringen har smidt en ny joker ind i forhandlingerne om et folkeskoleforlig, eller rettere to, nemlig 'bindende trinmål' og 'tilstræbte årsmål'. Hensigten med disse 'fælles nationale mål for folkeskolen' er at styrke fagligheden og sikre et mere ensartet indhold i landets skoler. Hvad mener DLF om udspillet? 'I Danmarks Lærerforening ønsker vi en fælles folkeskole, og det var derfor, vi gik positivt ind i projekt Klare Mål', siger formand for DLF, Anders Bondo Christensen, der mener, at projekt Klare Mål 'fandt et fornuftigt leje'.

'Derfor synes jeg, at det udspil, vi nu ser fra regeringspartierne, er ganske overflødigt. Begrundelsen for det udspil, de kommer med, er præcis den samme begrundelse, som man havde for projekt Klare Mål, som Venstre selv var med til at beslutte, og som Det Konservative Folkeparti siden har tilsluttet sig', fortsætter Anders Bondo Christensen.

'Så det er skudt helt ved siden af at lave om på det, endda inden man overhovedet har fået iværksat projekt Klare Mål'.

Udspillet opererer også med årsmål?

'Begrebet årsmål er udtryk for en detaljeringsgrad, som er direkte negativ i forhold til den skole, vi gerne vil. Jeg ønsker på ingen måde, at vi får så præcise målsætninger. Så nærmer vi os kogebogsundervisning'.

'Det er helt afgørende, at den enkelte lærer påtager sig det professionelle ansvar for undervisningen. I klassen sidder der elever, som er på meget forskellige udviklingstrin, og den undervisning, vi skal levere, skal kunne rumme alle eleverne. Vi skal ikke have så klare mål, at vi får en ensretning i den danske folkeskole, som vi slet ikke ønsker'.

I udspillet står, at årsmålene skal udgøre grundlaget for lærernes årsplanlægning?

'Det er helt misforstået i forhold til vores skoletradition og det, som vi sætter højt, netop at det er læreren, der har det professionelle ansvar'.

Ansvarlige lærere sikrer fagligheden

'Man begrunder det her med, at man vil have større faglighed i skolen. Jeg mener, det vil medføre det stik modsatte. Faglighed er ikke bare et sæt centrale mål. Faglighed er, at vi har nogle fagligt og pædagogisk velkvalificerede lærere, som påtager sig ansvaret. Det, der meget let kan ske, er, at ansvaret bliver taget fra lærerne med denne her form for målsætninger'.

Kunne det ikke være godt for de 18 procent af eleverne, der har faglige problemer, at der kommer mere præcise mål for, hvad de skal lære? 'Det tror jeg slet ikke, og jeg tror ikke, at de her mål vil løse det problem. Men jeg vil meget gerne være med til, at Folketinget, regeringen, Lærerforeningen, Skole og Samfund og alle andre, der har indflydelse på skolen, udarbejder en fælles målsætning om, at de 18 procent skal vi have bragt kraftigt ned'.

'Og lad det være en målsætning i stedet for at tro, at man løser det problem med mål for enkelte klassetrin. Det gør man på ingen måde', understreger Anders Bondo Christensen.

'For mig er det helt afgørende, at vi får et folkeskoleforlig, der er bred tilslutning til. At begynde at udarbejde de her centrale mål, som der ikke er nogen pædagogisk begrundelse for, det giver ingen mening. Samtidig er udspillet øjensynligt en trussel mod et bredt folkeskoleforlig. Regeringen må simpelthen se at få skabt et bredt forlig'.

'Hvis man ønsker en fælles folkeskole, vil man i langt højere grad kunne sikre det gennem centralt fastsatte minimumstimetal til de enkelte fag. Den store forskel, vi kan se på timetallene fra kommune til kommune, er måske den allerstørste trussel mod en fælles folkeskole'.

'Så at kikke på fagenes timetal ville være langt mere relevant end at begynde at kikke på mål for den enkelte klasse', siger Anders Bondo Christensen.

jvo