Det er hårdt tiltrængt, at vejledning bliver mere professionel. Blandt andet derfor mener ph.d. Peter Plant, lektor i uddannelses- og erhvervsvejledning ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), at undervisningsminister Ulla Tørnæs' udspil til en reform af skole-, uddannelses- og erhvervsvejledningen er et fremskridt.

En noget anderledes vurdering har Per Rye, formand for Tandhjulsforeningen, foreningen for skolevejledere og skolekonsulenter, og formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe. Begge fæstner sig ved, at reformen kan betyde, at grundskolen bliver sorteper, fordi nærheden forsvinder, når vejlederen skal være tilknyttet et fælleskommunalt center.

'Vi er bange for, at det vil gå sådan', siger Per Rye. 'Vi kan se en spændende udfordring i, at vejledningen bliver professionaliseret, og det kan styrke vejledningen som sådan, at vejledere bliver heltidsansat, men vi har ikke fået defineret endeligt, hvad de kommende vejledningscentre er for en størrelse. Hvis vejlederen bliver knyttet til et fysisk beliggende center, kan jeg have min frygt for, at han i forhold til skolerne bliver som et omrejsende kuffertmenneske'.

Formanden for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe: 'Jeg hilser øget professionalisering og øget samarbejde med andre vejledere velkommen, men det største problem ved undervisningsministerens forslag til reform er, at man skiller vejledningen fra skolen. Vejlederen skal kende de lærere og de elever, som han vejleder. Så kan man yde en god vejledning. Det er ikke nok bare at være ekspert i vejledning og uddannelsesveje'.

Positive elementer

Peter Plant er enig med de to organisationsfolk i, at det er noget af en lakmusprøve, om nærheden mellem elev, skole og vejleder bliver fastholdt. 'Det bliver spændende at se, om vejlederen vil være en del af skolens liv og dagligdag og have et tæt samarbejde med klasselæreren og med klassens team, når hun er placeret inden for en anden organisatorisk ramme, men det må komme an på en prøve', siger han.

DPU-lektoren tillægger øget professionalisme stor betydning, fordi det i dag er et ømt punkt.

'Både i kommunerne og i forbindelse med de videregående uddannelser er der brug for bedre vejledning', siger han. 'Der har været for mange barfodsvejledere på spil. I forslaget går mange af bestræbelserne ud på at professionalisere vejlederne, så de har noget at have deres vejledning i. Og der er lagt op til et halvt års uddannelse på diplomniveau. Det er noget af et gennembrud i dansk vejledning, som betyder en styrkelse af selve vejledningen og af vejledernes profil og faglige baggrund'.

Manglende professionalisme giver sig i dag udslag i, at nogle vejledere har vanskeligt ved at opdatere deres uddannelses- og arbejdsmarkedsviden, og at de har svært ved at opnå et teoretisk niveau, så de kan vælge den rigtige metode til den enkelte opgave. Det betyder, at de vælger standardfremgangsmåder. Konsekvensen er, at elever i nogle tilfælde kan komme ud for vejledere, der ikke lytter, og som ikke prøver at sætte sig ind i deres behov. Dermed bliver de ikke støttet tilstrækkeligt i deres valg af uddannelse.

Fagligt fællesskab

Ud over at styrke professionalismen mener Peter Plant, at reformen kan føre til et fagligt fællesskab mellem vejlederne, så de ikke sidder alene på hver sin skole, og at det kan føre til, at den enkelte vejleder får mere tid. 'Det bliver sikkert på bekostning af timer til mange vejledere, men det ser jeg som en positiv ting', siger Peter Plant. 'På små 7-klasse-skoler kan der være 50 timer til hele vejledningsindsatsen. Det er efter min bedste overbevisning nul og niks. Der gøres en god indsats disse steder, men rammerne er meget ringe. På den måde er forslaget en reaktion på, at vi har haft for mange, som har haft for ringe vilkår at vejlede under'. En reform, der følger ministerudspillet, kan føre til tværgående samarbejde mellem sektorer. Udspillet lægger op til, at man tænker på tværs af kommunegrænser, hvilket ifølge Peter Plant især er positivt for de små kommuner, der har svært ved at løfte opgaven. Det er også et plus, at forvaltninger bliver nødt til at arbejde på tværs. En skole- og kulturforvaltning kan ikke holde sig ude af socialforvaltningens område. Indtil nu har der været mange eksempler på, at vejlederne i det ene hjørne af kommunen ikke har kendt vejlederne i det andet hjørne.

Mest negativt

Hverken Jørgen Stampe eller Per Rye afviser, at reformudspillet har gode sider.

DLF-udvalgsformanden peger på, at den overbygning, der lægges op til, vil skabe et stærkere miljø omkring vejledningen.

Tandhjulsformanden glæder sig over, at Ulla Tørnæs ikke lægger op til en sparelov, selvom han gerne havde set et forslag til, hvor pengene skal komme fra, og hvor de skal bruges.

Det er desuden godt, at der kan blive et bedre flow i den samlede indsats. Der er for mange led i vejledningen i dag, og kan man samle nogle - ikke mindst i ungdomsvejledningen - så vil indsatsen blive styrket. Endelig peger Per Rye på det positive ved, at der kommer en vejlederuddannelse eventuelt med diplomuddannelse. Opkvalificering er hårdt tiltrængt. Men minus overskygger plus.

'Det er alfa og omega, at der er kontinuitet, fra uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen starter i 1. klasse, over arbejdet med uddannelsesbogen fra 6. klasse, og til uddannelsesplanen lægges i 9. og 10. klasse. Det kan gå fløjten, ved at man pludselig flytter vejledningen til en eller anden form for center', siger Per Rye.

Han nævner et eksempel. På hans skole har der lige været ført samtaler om uddannelsesplanen med alle i 9. klasse. Midt i det hele finder man ud af, at en pige har brug for at vide noget om plastindustrien. Hun går til skolevejlederen og får med det samme de oplysninger, som hun har brug for.

'Det er kvalificeret vejledning lige på stedet, og derfor er det helt afgørende, at vejledningen er forankret i grundskolen', siger Tandhjulsformanden.

Tandhjulsforeningen er også bekymret for, hvor skolekonsulenterne bliver placeret, og for, om vejledere, der skal ind i skolen, har en læreruddannelse.

Knas med kompetence

Jørgen Stampe mener, at reformforslaget skaber store organisatoriske og administrative problemer. 'Det er fuldstændig uladsiggørligt at få det til at gå op i praksis med al den logistik, man i forvejen skal have på plads på en skole, hvis man forestiller sig, at der kommer en fremmed vejleder forbi i ny og næ. Kan kommuner ikke vælge at have de samme vejledere fordelt på samme måde som nu? 'Jo, men så har vi alle kompetenceproblemerne. Hvem skal være chef for vejlederne?' At forslaget i realiteten giver kommunerne næsten frit slag til at gøre, hvad de vil, er også problematisk.

'Hvorfor har man ikke benyttet lejligheden til at få en fornuftig, ensartet kvalitet?', spørger DLF-udvalgsformanden. 'Der vil kunne udvikles vældigt forskellige praksis. Og man skiller under alle omstændigheder vejledning og undervisning'.

Et af formålene med forslaget er at gøre noget for de svage elever, opnår man det?

'Nej. Bliver reformen ført ud i livet, vil det specielt gå ud over de svage. De har særligt brug for nærhed i vejledningen, og i den fortsatte ungdomsvejledning har de brug for at kunne kontakte en vejleder, de kender via deres skolevejleder', siger Jørgen Stampe.

Fristen for at komme med høringssvar til vejledningsforslaget er den 15. november, hvorefter det vil blive behandlet i Folketingets uddannelsesudvalg.

Jan Kaare er freelancejournalist

Dokumentation:

'Grundskoleeleverne skal fortsat vejledes på deres skoler, men fremover under fælles ledelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning'.

(Undervisningsministeriets uddybning af lovforslaget). Vejledningen samles i 50 fælleskommunale 'Ungdommens Uddannelsesvejledninger'.

(Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet).

'Der stilles nationale mål og kvalitetskrav til vejledningen'.

(Undervisningsministeriets uddybning af lovforslaget).

'Vejledningen skal professionaliseres med flere vejledere med vejledning som deres hovedbeskæftigelse'.

(Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet).

Privatisering uden fremtid

Folketingsmedlem Jytte Andersen, Socialdemokraterne, er en arg modstander af reformforslaget.

Det skyldes ikke, at hun er formand for Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, RUE, der ifølge forslaget skal nedlægges, men fordi det ødelægger det videnscenter, som findes i RUE's sekretariat og ...

'Fordi jeg ikke bryder mig om, at noget så vigtigt som vejledning skal ud i et eller andet privatiseringsræs. Det er det, der er lagt op til', siger Jytte Andersen.

Lektor Peter Plant, DPU, er uenig.

'Der er lagt op til, at mange kan udøve vejledning. Det kunne være et konsortium, og i sådan et kunne der muligvis indgå private, men jeg tror ikke, det bliver nogen særlig lukrativ forretning. Der er næppe nogen, der vil kaste deres aktionærers penge ind i det her', siger han.

Lektorens vurdering bygger på, at privatisering af vejledning har haft vanskeligheder i både Holland og England. 'I Holland oplevede man, at firmaerne gik fallit, og at kommuner stod uden vejledning i et halvt år. I England har firmaer måttet opkøbe hinanden for en slik. Sporene skræmmer', siger lektoren.

Forskel på centre

I en årrække har der været gjort forsøg med regionale vejledningscentre i Ringkøbing og Sønderjyllands Amter. De har fungeret så godt, at centeret i Sønderjylland nu er gjort permanent. De to centre adskiller sig imidlertid fra de 50 centre, som undervisningsministeren vil have dannet, ved at de er et tilbud til og ikke en organisatorisk ramme om vejledningen.