Torsdag morgen klokken 7.52 på Borneo. Marius haster ind i klasseværelset, for kommer han for sent til protokol, risikerer han eftersidning. Lærerne vil have afkrydsningen af eleverne overstået, før den første time begynder klokken 8.00, for så bruger man al tiden på at undervise.

I klassen sidder 20 elever klædt i skoleuniform - hvid T-shirt og mørke bukser.

Kinabalu International School (KIS) ligger i hovedstaden Kota Kinabalu i den malaysiske delstat Sabah på Borneo. Her går Marius Mark Thomsen på 14 år i det, der svarer til 8. klasse i Danmark. Men den er 11.000 kilometer væk, og det kan Marius mærke.

'Det er ikke ligesom i Danmark. Undervisningen er mere koncentreret, og man laver mere. I Danmark kan man godt snakke lidt, før man laver noget, men her er der undervisning hele tiden. Man slutter aldrig før tid', siger han og hanker op i penalhus og bøger. Han haster videre til dagens næste lektion.

Marius og hans to yngre brødre, Tobias på 11 år og Jonas på knap ni år, går alle i skole på KIS. Deres far, Søren Mark Jensen, arbejder hos statens skov- og naturstyrelse, Wildlife Department, som han er udstationeret hos af Danida. De har boet her to år nu og tager hjem til oktober næste år.

Skolen har 123 elever i alle aldre. De kommer blandt andet fra Kina, Korea, Indien og Malaysia. Skolens undervisningssystem bygger på det internationale engelske Curriculum, og det er noget ganske andet end det danske, synes Marius.

'Det var svært at vænne sig til, at lærerne er mere strenge og disciplinen hårdere', siger Marius, som forlod sin danske folkeskole i Hillerød i 2000.

'Der drillede vennerne nærmest lærerne, uden at der skete noget. Her får man eftersidning med det samme, og vi kan også risikere at skulle skrive 200 gange i hånden, at vi ikke må det ene eller det andet', fortæller Marius. Han har for eksempel prøvet at skrive 'Jeg skal huske at aflevere mit hjemmearbejde til tiden', fordi han glemte at aflevere en hjemmeopgave. Desuden skal han sige 'Mrs, Miss eller Mr' til lærerne, og det synes han er lidt gammeldags.

'I Danmark kunne jeg lide lærerne. Her er det mere upersonligt, og man kommer ikke med problemer til sin lærer, som jeg gjorde derhjemme. Så det ville være bedre, hvis læreren mere var ens ven her', siger Marius.

Prøver hver uge

Klokken er blevet 10, og det første frikvarter begynder. På asfalten i skolegården farer en sværm mindre elever i skoleuniform rundt efter en bold. De har alle kasket på, for der vanker ballade, hvis de glemmer at have den på ude i solen. Marius sætter sig på en stol i skyggen, for tropesolen brager ned fra en skyfri himmel og bringer temperaturen op tæt på 40 grader. Han fortæller, at han og kammeraterne har prøver hver uge, og der er tit eksamener, de skal bestå. Skolen går meget op i karakterer for at kunne vise, at eleverne lærer noget. Men selv om det er meget mere striks end derhjemme, er der fordele ved det.

'Jeg har lært meget mere her end i Danmark. De mange eksamener og prøver hele tiden gør, at man læser sine ting hver dag. Man prøver at forstå stoffet, så man virkelig kan få gode karakterer', siger Marius.

10.30 sætter Marius og de andre elever sig atter på plasticstolene. Al undervisning foregår på engelsk, og Marius dribler rundt med engelske gloser uden at blinke. Eleverne får opgaver i faget Business, og roen sænker sig hurtigt, mens de bøjer sig over bøger og papirer og løser opgaver. Kun de to vifter i loftet og cikaderne i træerne udenfor laver lidt støj. Marius er glad for at have arbejdsro i klassen.

'Undervisningen er meget mere effektiv, fordi der er meget mindre forstyrrelse, så derfor lærer vi mere', siger han.

Selvom det er dødssygt at få eftersidning, er Marius helt med på, at det kan være nødvendigt. 'Disciplinen og straffene er for det meste rimelige. På skolen i Danmark manglede der nogle gange disciplin. Hvis en elev flipper ud her, ryger han ud eller bliver skrevet med det samme', siger Marius.

Klokken 14.30 myldrer skolegården med elever og forældre, der kommer for at hente deres børn. Marius, Tobias og Jonas skifter fra uniform til civil. Når man skal til fødselsdag hos en kammerat, er det bedst at være i sit helt eget tøj.

Uffe Rasmussen er freelancejournalist