Religion i skolen
Internationalismen udfordrer vores identitet og frihedstraditioner
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det rungede vældigt i medierne, da en ny formand for Kristeligt Folkeparti blev fortolket, som tog hun parti for skabelsesberetningen frem for darwin-ismen i skoleundervisningen.
Baggrunden er et øget pres på den danske folkeskole som følge af fænomener, der har rod i internationalisering.
Dels den markante tilstedeværelse af islam i Danmark i form af muslimske skoler under friskoleloven. Flere af skolerne har med undervisningsform og -indhold udfordret danske skole-idealer.
Regering og Folketinget har grebet ind og strammet loven og administrationen af den.
I samme forbindelse er en ny, amerikansk inspireret form for kristne skoler kommet i søgelyset. Her mener iagttagere at finde en kristen 'fundamentalisme' og en amerikansk 'kreationisme', der er velkendt som skræmmebilleder fra heroiske filmdramaer om kampen for Darwin, modernitet og almindelig hæderlighed i USA.
Men når internationalismen udfordrer vores identitet og frihedstraditioner, er det vigtigt at besinde sig og holde fast i frihed og tolerance.
Det problemfyldte opbrud, vi står i, er karakteriseret ved, at alle fortidens magthierarkier falder. Det har mange kvaliteter i sig og gør det vanskeligt at opretholde totalitære systemer, hvad Sovjets fald og Kinas forandring viser.
Udbredelsen af markedet og spredningen af viden via internet gennemhuller de monopoler, især vidensmonopoler, som fortidens herskere byggede på.
Men herhjemme betyder forandringen, at stærke intellektuelle monopoler falder. Vi har haft en intellektuel-akademisk, modernistisk kulturdominans med Danmarks Radio som en afgørende aktør. Politisk har de dominerende kulturlag spillet sammen med især Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der dominerede scenen i forrige århundrede.
Nu blæser nye vinde. Frigjorte og kommercialiserede medier er begyndt at tage religion og spiritualitet alvorligt. Ofte i en søgende og usikker form, men med en følelig læser- og seerinter-esse. Store befolkningsgrupper er voldsomt åndeligt nysgerrige, og respekten for elitens 'videnskabelighed' er til at overse.
Mens eksisterende hierarkier og verdensforklaringer bryder sammen, dukker nye og - ikke mindst - gamle tilværelsesfortolkninger op overalt: I kirker, moskeer, TV2 Zulu og i skolen.
I frygt for forandringer og truende tab af magt reagerer mange intellektuelle modernister med en voldsom intolerance over for det nye og det nye 'gamle'. Der føres korstog mod islam og i samme åndedrag mod 'kristen fundamentalisme'. Man kræver respekt for Darwin og vil give ham monopol på sandheden.
Men her må vi være varsomme. Grundlaget for den moderne demokratiske kultur i Danmark blev lagt af stærkt religiøst engagerede mennesker.
Friskoletanken er et enestående forbillede for tolerance og ægte religionsfrihed.
Og Darwin var ikke i stand til at forklare udviklingen af mennesket.
Religiøse skabelsesberetninger kan give væsentlig bedre forståelse for det komplekse menneskelige væsens tilbliven end den reduktionistiske og udviklingsfikserede darwinisme.
Naturligvis skal alle skoler, der får offentlig støtte, være forpligtede på at orientere fair og ordentligt om de mest udbredte forestillinger her i landet. Men forældrene har i dansk lovgivning afgørelsen, når skolerne skal finde udgangspunktet, holdningen og grundforestillingerne bag undervisningen.
Det er en enorm kvalitet også midt i et opbrud, som der ikke er nogen afslutning eller løsning på.
Erik Meier Carlsen er redaktør på B.T.