Den danske skole er for dyr, eleverne er for dumme, og lærerne arbejder for lidt. Det lyder som noget, man har hørt før, men det er resultatet fra OECD's nyeste rapport, 'Education at a Glance 2002', der blev offentliggjort sidste uge. År efter år hører vi de samme resultater, og noget af indholdet bygger også på resultater fra den tidligere Pisa-undersøgelse. Men hvad skal vi bruge rapporten til? 'Den seneste rapport skal vi ikke bruge til noget nyt, for meget af det er nogle gamle oplysninger', siger formanden for DLF, Anders Bondo Christensen.

Alligevel er den slags rapporter ikke ubetydelige.

'Man skal aldrig bare være ligeglad. Man skal altid sige, hvad kan de her tal fortælle os. Men man skal selvfølgelig også altid have en kritisk indgang til det. For eksempel er der forholdsvis få elever per lærer. I Danmark har man valgt at bruge lærerresurser på en hel række ting, som man kan sige ligger i periferien af folkeskolens opgave. Eksempelvis har lærere ofte opgaver i forhold til den kommunale opgave i øvrigt', siger Anders Bondo Christensen. Personligt har han selv indgået aftaler for lærere, der skulle forestå edb-vejledningen af kommunens øvrige personale eller holde strategiudviklingskurser for dem. Altså en kommunal prioritering.

'Og jeg vil ikke sige, at det ikke er nogle opgaver, læreren ikke skal udføre, men jeg gider bare ikke høre kommunerne klynke over, at der er for få elever per lærer, når de samtidig selv vælger at bruge lærerresurserne på de andre funktioner'.

Rapporten viser, at de danske lærere har et meget lavt undervisningstimetal. De underviser kun 640 timer om året, men tallet er taget, fra før de seneste arbejdstidsaftaler løb ud, og så er det endda rundet ned fra 644. Alligevel er formanden opmærksom på rapporten.

'Jeg mener bestemt, at vi kan og skal bruge rapporten. Men så må vi også stille nogle krav til rapporterne, for eksempel at man er mere kvalificeret i opgørelsen af timetal. Det er umuligt at sammenligne', siger Anders Bondo Christensen. Han er sikker på, at Danmark ikke ville ligge helt så lavt, hvis man gjorde det op i dag. 'Og det viser bare, at det ikke har noget med den praktiske virkelighed at gøre. Det har noget med nogle rent statistiske og definitionsmæssige spørgsmål at gøre. Og derfor er sådan et tal meget lidt interessant'.

Pudsig prioritering

Rapporten byder også på gode placeringer til de danske elever, blandt andet inden for it. Både i antallet af elever per computer og i brugen af internet i skolearbejdet. Og det er formanden glad for.

'Men det er jo pudsigt nok, at det ved vi, vi gør. Alligevel vil man, ifølge regeringens handlingsprogram, udstyre alle elever med en computer. Det er et eksempel på en mærkelig prioritering, når det faktisk er et sted, hvor vi ligger godt. Lad os glæde os over det gode resultat og så tage konsekvensen og sige, at det måske ikke lige er der, vi skal proppe millionerne ind i folkeskolen i de kommende år', siger DLF's formand.

Det samme gælder ved sprogundervisningen, hvor danske elever ligger meget fint. 'Alligevel putter man nu ekstra resurser ind i en tidligere sprogstart. Er det en rigtig prioritering?' Igen i år er et af resultaterne, at vi har verdens dyreste folkeskole. Får vi nok for pengene? 'Jamen, vi har også verdens bedste', kommer det prompte fra Anders Bondo Christensen. Han ved godt, at man siger, at vi dumper i de internationale målinger på de faglige præstationer. 'Men jeg har ikke behov for, at den danske skole skal vinde verdensmesterskaberne i Pisa-undersøgelserne. Det er ikke en målsætning for mig. Jeg synes, den målsætning, vi har, med det brede dannelsessyn er langt vigtigere, og det viser sig i øvrigt også, at det er væsentligere. Det er jo ikke tilfældigt, at Danmark hører til blandt verdens rigeste lande'.

Hvad tror du, der står i OECD's rapport 2003?

'I 2003 - Der kommer til at stå det samme'.

'Vores faglige resultater bliver bedre. Det første sted, vi vil se det, er helt sikkert på læseområdet, men vi vil også se det på andre områder, fordi vi har taget rapporterne til os. Det, der bare er så afgørende, er, at vi ikke bare fokuserer på at skulle være verdensmestre i de faglige discipliner. For hvis vi sætter meget spot på det, så er jeg helt sikker på, at det brede dannelsesprojekt bliver sat i baggrunden, og det må ikke ske. Altså vi skal have fokus på begge dele', mener Anders Bondo Christensen