Borneo Den første dag i Kinabalu International School (KIS) på Borneo var temmelig hård ved Lotte Thomsens ældste søn, Marius på 14 år.

'Han blev nærmest ignoreret af både lærere og elever, og han fik en lang stil for på engelsk til næste dag. Det gjorde, at han var noget rystet over sin nye skole', fortæller Lotte Thomsen, skolelærer med orlov fra sit arbejde på Endrupskolen i Fredensborg. Ud over Marius går Tobias på 11 og Jonas på knap 9 år også rundt i skoleuniform på KIS. Den svære start gjorde Lotte og drengenes far bekymrede.

'Børnene kom fra en god dansk folkeskole til en ny skole med mange prøver og eksamener, skoleuniform, masser af lektier og strenge lærere. Overgangen var så barsk for dem, at vi så småt overvejede, om jeg og børnene skulle tage hjem igen', siger Lotte Thomsen.

'Skolen følger en international engelsk læseplan, og elevernes opgaver bliver sendt til London for at blive rettet. Det gør, at skolens ledelse og lærere fokuserer for ensidigt på det faglige, og at de kun giver lidt plads til det sociale og til at eksperimentere i undervisningen', siger Lotte Thomsen.

Det betyder især, at mange af forældrene til de asiatiske børn i de store klasser giver deres børn ekstra undervisning i blandt andet matematik og fysik hver dag efter skoletid.

Eleverne får karakterbog med hjem et par gange om måneden, og de har enormt mange lektier for. Det mærker hun især på sin ældste søn, Marius på 14, som ofte fatter pen og lineal tre timer efter skole for at lave hjemmearbejde til næste dag.

'Jeg siger tit til ham, at nu har han vist sin gode vilje til at prøve længe nok, så nu kan han da godt pakke sammen og slappe af', siger Lotte Thomsen.

Men samtidig er hun begejstret over, at hendes drenge lærer så meget, som de gør. 'Lærerne er dygtige, og der er få elever i klasserne. Det gør, at lærerne har godt styr på hver elevs faglige udvikling', mener hun.

Men indimellem tager det høje faglige niveau overhånd.

For eksempel har Tobias på knap elleve år haft digtanalyse af Shakespeare og kildekritik i det, der svarer til en 4. klasse i Danmark.

'Forældrekredsen gik nærmest i panik, og telefonerne glødede, fordi vi ringede sammen for at spørge de andre forældre, om de kunne svarene. Det kunne ingen af os, så til sidst måtte vi erkende, at det nok var for ambitiøst', fortæller Lotte Thomsen.

De tre drenge går nu i KIS på andet år og er faldet godt til. Men Lotte Thomsen forsøger at ændre lidt på skolens stil.

Hun har skrevet til skolens bestyrelse for at indføre kreative og musiske aktiviteter og for at give eleverne bedre muligheder for at lege i skolegården i frikvartererne.

'Selv om ledelsen nølede lidt, gav det faktisk nogle resultater. Skolen har arrangeret enkelte gode ekskursioner, og skolegården er blevet bedre at lege i', siger Lotte Thomsen.

Blandt andet har skolen sagt okay til, at eleverne kan spille fodbold på græsplænen i frikvartererne, hvilket ikke var tilladt for et år siden. Til gengæld har skolen ikke indført temauger, drama eller korsang. Lotte Thomsen er nu gået ind i skolens bestyrelse, fordi hun vil prøve at bringe lidt dansk pædagogik ind i den hårde disciplin.

'Jeg vil forsøge at få skolen til at løsne lidt op og turde eksperimentere lidt, og jeg vil gøre en indsats for at få en mere demokratisk styreform, hvor forældre og lærere har mere at skulle have sagt end i dag, hvor inspektøren er meget dominerende', siger Lotte Thomsen.

Hele familien vender hjem til Hillerød til oktober næste år, og selv om Lotte Thomsen kunne tænke sig at ændre en del på skolen, tager hun alligevel en del lærdom med sig hjem til sine nye elever i Fredensborg.

Blandt andet er hun glad for den ro, som lærerne har til at undervise i.

'Vi mangler tit respekt derhjemme. Det er godt, eleverne har respekt for deres lærere, selv om de overdriver det lidt her. Jeg har nok været lidt for sød derhjemme, så jeg vil til at være lidt skrappere', siger Lotte Thomsen.

ur