Kreative rekorder af opfindsomme børn
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den fjortende udgave af 'Børnenes Rekordbog' er på gaden. Her finder du rekorder som for eksempel de 23 børn fra skolefritidsordningen Hobitten i Løgten, Skødstrup, der var i samme badekar på en gang. Eller den 15-årige Holger Rasmussen fra Marstal, der klarede 164 grønlændervendinger i træk i sin kajak.
Børnene er både rekordsættere og kontrollanter. Børn over hele landet kan få besøg af officielle kontrollanter, der kommer fra Rekordbogens regionsklubber.
'Børnenes Rekordbog 2003' byder på 886 rekorder, og over hundrede af dem er dokumenteret med billeder. Bogen koster 129 kroner.