Dan Olweus' beskrivelse af mobberne lyder, som om børnene er tidligt følelsesmæssigt skadede. I så fald skal de helt sikkert have en helt anden behandling, end de får nu'. Sådan siger Berit Hertz, der er sundhedsplejerske i Helsingør og tilknyttet Mørdrupskolen. Hun er uddannet terapeut og bruger en positiv indgangsvinkel, når hun tager emnet mobning op i klasserne.

'Men gruppen dækker et gevaldigt område. Det er ikke kun følelsesmæssigt skadede børn, der mobber. Mange af børnene har stor gavn af min metode, hvor jeg bruger en anerkendende indgangsvinkel - og i virkeligheden slet ikke nævner ordet mobning'.

Selvværd eller selvtillid

Dan Olweus beskriver mobbere som kendetegnet ved at have usædvanligt lidt angst og usikkerhed. Selvfølelsen er omtrent som gennemsnittet eller forholdsvis positiv. De har oftest ingen medfølelse med ofrene, er impulsive og med et stærkt behov for at dominere andre. Dan Olweus mener, det vil være en stor fejl at højne mobberens selvværd.

Familiebehandler Jesper Juul fra Kempler Instituttet er ikke enig:

'Jeg kender hverken Dan Olweus' undersøgelser eller hans metoder. Men brugen af begrebet selvværd er enten uklar eller misvisende. Mit gæt er, at han begår den klassiske amerikanske fejl at sætte lighedstegn mellem 'self-esteem' (selvfølelse) og selvtillid. Hvis jeg har ret i det, er én af hans konklusioner rigtig, nemlig at man ikke skal styrke mobberens selvværd. Så betyder det netop at styrke hans selvtillid. Det er i sagens natur det forkerte at gøre, idet man så blot styrker et ego, som i forvejen er for stort. Lav selvfølelse har mange fremtrædelsesformer, hvoraf nogle er præget af stor selvsikkerhed og også opleves sådan indefra. Billedet af mobberen som en i virkeligheden 'ængstelig og usikker' person er efter min mening for primitivt. Det antyder en dobbelthed i personen, som med stor sikkerhed ikke findes i mobberens bevidsthed', siger Jesper Juul, der blandt andet har skrevet bøgerne 'Et Æble Til Læreren' og 'Det Kompetente Barn'.

En bjørnetjeneste

'Derimod svarer Olweus' fund i mobbernes familiebaggrund meget godt til mine erfaringer', siger Jesper Juul. 'Det bekræfter, at mobberen selv er eller var offer. Det er min erfaring, at det er det, mobberen og den mobbede har tilfælles. Sagt firkantet er det ofte sådan, at mindst én af mobberens forældre repræsenterer lav selvfølelse i den selvhævdende, aggressive form, hvor ofrets forældre for det meste repræsenterer den form, som holder 'lav profil' - en mere ydmyg og selvudslettende form. Begge dele smitter af på barnets adfærd under de rette omstændigheder'.

Efter Jesper Juuls mening er mobning først og fremmest et 'relations-psykologisk fænomen'.

'Jeg tror, vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at individualisere det. Det handler om relationerne i familien, netværket, skolen og den status, man i den pågældende kultur tillægger aggressiv, selvpromoverende adfærd. I store dele af USA er det den fremherskende forståelse af, hvad der skal til for at få succes både socialt og økonomisk', siger han og er enig med Dan Olweus om, at mobberens destruktive adfærd ikke skal mødes med 'blød forståelse'.

'Vi behøver jo ikke stå model til menneskers destruktive adfærd, bare fordi vi godt kan forstå, hvordan de har fået den. Men hvad enten vi vælger at behandle eller straffe mobberen, vælger vi den mindst frugtbare vej - både for individet og gruppen'.

Uden spilleregler

På konferencen om mobning deltog udviklingskonsulent og psykolog Per Kjeldsen. Han mener, at den 'forslagsvise opdragelse' - som han kalder det - har en del af æren for mobning.

'Som udgangspunkt er jeg meget enig med Dan Olweus, når han beskriver mobberne som elever med et meget stort ego og med lille medfølelse med ofrene. Men de er ikke ængstelige og usikre. Jeg har mødt mobbere, der er præcis, som Olweus beskriver dem. Men en anden stor gruppe dækker over nogle indre ubevidste konflikter, som de ikke kan stille noget op med. De kan så sparke nedad i systemet. Udpege sig syndebukke, som får på puklen. Det samme mønster kan man jo også møde hos voksne - hvis chefen træder på manden, så træder han på hunden eller konen derhjemme. Men generelt er børnene præget af normforvirring. Når der ikke er nogle fælles spilleregler eller fair play-regler, så er der frit slag for dem, der vil udnytte det og mobbe andre', siger Per Kjeldsen.

Bo Tinning, der er lærer på Pilegårdsskolen i Tårnby Kommune, bruger selv en del af Dan Olweus' program: 'Jeg kan genkende beskrivelsen af mobberne. Mange af dem er følelsesmæssigt understimulerede. Men det er et blandet billede. Vi oplevede en dreng, hvor faderen havde stor og positiv indflydelse på drengen, da faderen blev inddraget. I et andet eksempel drak faderen meget og tævede konen. Her overtog drengen faderens rolle. I det tilfælde er det læreren, der kan støtte drengen ved at give ekstra meget varme og engagement, så han får en anden rolle at lære af', siger Bo Tinning. lls

Man skal ikke styrke mobberens selvtillid, idet man så blot styrker et ego, som i forvejen er for stort