»Skolen skal lære eleverne at deltage i demokratiet ved selv at rumme demokratiske processer«, skriver samfundsfagslærer Leon Dalgas Jensen i et forsøg på at sammenfatte udsagnene fra den bølgende diskussion i rummet. Han kigger rundt på de lærerstuderende i workshoppen »Demokrati og Skole«.

»Han får dem lige i nakken, Bertel Haarder. Så kan han lære det«, griner en af de studerende. Men Leon Dalgas Jensen skuffer dem med, at ministeren nok er enig, så længe de ikke er mere rabiate.

Gruppen er kun en lille del af de knap 300 studerende og undervisere på Københavns Dag- og Aftenseminarium, der er mødt op til visionsdagen, »Kære Bertel«. De har hørt undervisningsministeren fortælle om planerne for fremtidens skole, de har hørt De Radikales leder, Marianne Jelved, fremlægge sit syn på skole og uddannelse, og nu er de delt ind i workshopper for at formulere breve til ministeren.

»Det er klart, at man skal hjælpe eleverne til at forstå samfundet og dermed demokratiet«, siger en studerende.

Leon Dalgas nikker og siger: »Men hvad så, hvis en elev dyrker Liberator og kun mener, at skatteydere skal kunne stemme. Skal man sige, at det er forkert?«

»Ja, jeg havde nok talt med ham under fire øjne«, griner en, mens en anden forarget bryder af: »Nej! Man skal da ikke gå ind og sige, at noget er forkert. Man skal give dem grundstenen til at tænke kritisk, ikke opdrage til hvidt og sort«.

Er fællesskabsfølelse socialdemokratisk

Det er ikke let at blive enige, når man har frie hænder. Leon Dalgas deler et papir ud med 23 udsagn om demokrati og skole, som der skal tages stilling til for eller imod. Der bliver læst og kløet nakkehår. Og sukket og bandet over, at ministeren kom for sent, så tiden er knap. Men entusiasme er der ikke mangel på.

Alle er enige om, at skolen skal møde børn med anerkendelse og respekt, ligegyldigt hvilken social gruppe, etnicitet eller religion de tilhører.

Men er det skolens opgave et gøre en fascist til en demokrat? Og skal skolen give social ansvarlighed?

»Det er da vigtigt at give dem fællesskabsfølelse«, siger en, mens en anden mener, at det da er hjemmets opgave. Flere siger, at udsagnet lyder socialdemokratisk, og det må det absolut ikke. Andre vil gå langt for at bevare kravet om social ansvarlighed.

Men brevene skal af sted til ministeren, så de studerende er nødt til at bestemme sig for et udsagn. Og en erfaring rigere på demokratisk problemløsning bliver de enige om formuleringen:

»I et demokratisk samfund er det skolens opgave at bidrage til, at eleverne udvikler demokratiske og sociale kompetencer og ansvar for løsning af fælles opgaver«.

Og så må tiden vise, om det bliver en del af ministerens krav til fremtidens skole.

folkeskolen@dlf.org