Seks mennesker sidder bag et bord bevæbnet med mikrofoner. Foran dem sidder mere end 100 studerende og fylder de fleste af stolene i festsalen på Hjørring Seminarium.

Efter fire oplæg om demokrati er der debat. En mørkhåret kvinde rejser sig.

'Hvad hvis et barn ikke er opdraget til demokrati, hvis forældrene for eksempel har opdraget det til at have nazistiske ideer. Hvad skal man gøre som lærer, når barnet siger sådan noget', spørger hun.

Lise Lotte Søndergaard, lærer på Hjørring Seminarium, svarer.

'Det skal tages alvorligt. I kan forklare, hvad det vil sige at være udsat for racisme. På den måde kan I kalde på børnenes medfølelse', siger hun.

Lise Lotte Søndergaard mener, at lærerne i 70'erne blev bange for at mene noget. Nu har det ændret sig, og læreren kan sige, hvor hun selv står.

'Lærerens fornemste opgave er at sørge for, at eleverne får forståelse og respekt for hinanden. Der skal ikke kun være plads til mig, men plads til os', siger Søren Ørgård fra Lærerstuderendes Landskreds (LL).

Accept af andre kulturer

'Kan det ikke være et problem, hvis for eksempel indvandrere ikke er opdraget til demokrati og respekt for kvinder', spørger en kvinde i salen.

Der lyder en svag mumlen.

Så tager skoleleder Søren Christian Jensen fra Holmegårdsskolen i Hjørring ordet.

'Der er flere nye danskere på min skole. Gennemgående er der ingen problemer. Det er en myte. De nye danskere vil meget gerne deltage i demokratiet, men det er vanskeligt, fordi den danske kultur er meget fremmed for dem i starten. Det må være en fælles opgave for alle, at der med tiden slet ikke er et problem'.

Debatten bølger frem og tilbage. Emnet springer fra demokrati på seminarier til en diskussion af demokratibegrebet. Endnu en gang finder snakken tilbage til udlændinge i Danmark.

'Skal vi i folkeskolen uddanne udlændinge til at være danskere, eller skal udlændingene påvirke os', spørger en mand nede fra salen.

Henrik Hallinger, formand for LL, er ikke i tvivl.

'Udlandet har altid påvirket os. Udlandet skal påvirke os. Hvad er det, vi vil bevare. Den klassiske danske kultur vil jeg i hvert fald ikke trække ned over hovedet på folk', siger han.

En sorthåret mand rejser sig.

'Jeg kommer fra Bosnien og har været i Danmark i fem år. Jeg er her i dag for at lære om demokrati. Er demokrati ikke netop accept af andre kulturer? Er dansk kultur virkelig blevet så svag, at man er bange for andre kulturer?', spørger han.

Det udløser dagens eneste massive klapsalve fra salen.

Hans Peter Nielsen, formand for De Studerendes Råd på Hjørring Seminarium, fører debatten om accept af andre ud på Hjørring Stadion.

'I søndags sad jeg på stadion og så damefodbold, Hjørring mod Frederiksberg. En ved siden af mig spurgte, om Hjørring aldrig spiller mod udlandet. Jeg svarede, jo i dag spiller de mod Frederiksberg. Foran mig sad der to tilskuere fra Frederiksberg. De rejste sig og gik', fortæller han, mens folk i salen griner.

'Jeg troede, at det var sjovt at gøre grin med forskellen mellem landsdele. Man kan godt acceptere hinanden alligevel. Jeg har for eksempel en ven, der er københavner. Han tror, at alle nordjyder har en trailer og ikke betaler moms', siger Hans Peter Nielsen.

Henrik Hallinger tager over og siger, at viden om hinanden er et vigtigt grundlag for demokratiet.

'For eksempel har jeg lige nu lært, at ikke alle nordjyder har en trailer. Havde jeg haft børn, ville jeg straks gå hjem og fortælle det til dem', siger han.

Og han skulle lære mere.

Efter debatten går de syv medlemmer af LL's bestyrelse ud til en lånt minibus for at fortsætte turneen til Aalborg. På vej ud af Hjørring Seminarium standser de på trappen. Der ligger et bundt planker, og ovenpå ligger en regning til seminariet.

Nordjyske seminarier betaler moms.