Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I april var et år siden, at bekendtgørelsen til den nye læreruddannelse faldt på plads. Dengang var politikerne på Christiansborg meget fortrøstningsfulde: Med den nye aftale, der sikrede mere praktik og større faglighed, ville flere unge vælge at blive lærer.

Men indtil videre ser virkeligheden anderledes ud. Tallene for kvote 2-ansøgningerne viser, at tilslutningen til læreruddannelsen falder igen.

De unge mennesker fravælger stadig et arbejdsliv bag katederet. Muligvis på baggrund af de utallige afsløringer og historier om en presset folkeskole og et hårdt lærerliv i medierne.

Det er et kæmpe samfundsproblem, der skal løses.

Kig nu på forholdene i folkeskolen

Den nye læreruddannelse betyder måske, at vi får bedre lærere ud på folkeskolerne om fire år. Men det kommer ikke til at tiltrække flere studerende – ligesom det heller ikke gjorde det, da man ændrede læreruddannelsen i 2006 og 2013.

Derfor skal der tages fat om nældens rod. Det handler nemlig ikke kun om læreruddannelsen, det skal også være mere attraktivt at være lærer. Det kræver politiske prioriteringer:

Først skal der være de nødvendige resurser til at lykkes med gode faglige resultater, trivsel og inklusion. Folkeskolen er underfinansieret. De kommunale politikere forsøger at strække budgetterne, men den økonomiske spændetrøje er for stram.

Dernæst er lærerlivet for hårdt. Mange unge lærere giver hurtigt op, der er for mange undervisningstimer, for lidt tid til individuel og fælles forberedelse og til efterbearbejdelse af undervisningen.

Til sidst skal respekten for lærerprofessionen styrkes. Det kræver en stor indsats af alle parter rundt om folkeskolen. Man skal vise, at lærerjobbet er spændende, alsidigt og meningsfyldt. Her har Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet en stor kommunikationsopgave.

Der mangler penge i folkeskoleaftalen

På Christiansborg bør politikerne også sætte sig til forhandlingsbordet igen. Den nye politiske aftale om folkeskolen imødekommer slet ikke de udfordringer, skolen står med. Første og vigtigste bundne opgave er at finde flere penge frem – gerne inden det hele bliver brugt på krudt og kugler.

Dernæst skal den forbedrede økonomi indgå i en genopretningsplan. Det er vigtigt, at pengene ikke afsættes til bureaukrati. Pengene skal gå til ekstra hænder i klasserne og bedre tid til den enkelte lærer, for det er der, hvor behovene er.

Unge mennesker vil gerne arbejde i meningsfulde job, hvor de selv har indflydelse på indholdet. Det tilbyder lærerjobbet. Så det er ikke grundpræmissen for jobbet, den er gal med. Det er rammerne, og de kan gudskelov ændres.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk