En fjerdedel af eleverne i Sorø Kommune modtager specialundervisning i en eller anden forstand. Det viser en analyse fra august 2003. Den danner baggrund for »Mål og handleplan for arbejdet med rummelighed i Sorø Kommune«, der handler om skolernes fælleskommunale indsatsområde for skoleårene 2004 til 2006.

Analysen viser også, at der bruges flere penge på børne- og ungdomsområdet, end der er afsat på budgettet, og hvis udviklingen fortsætter, vil specialundervisningen beslaglægge en større og større del af skoleområdets samlede budget. Det vil ske på bekostning af den almene undervisning.

»Når så mange elever har fået specialundervisning, skal man huske, at det altså også gælder dem, der har fået en uges læsekursus«, understreger Per Grønbæk, skoleleder på Sorø Borgerskole, hvor kommunens specialklasserække er. Han blev leder på skolen i 2002.

Ifølge skolelederen består de fem specialklasser af elever, der har svært ved at lære altså har generelle indlæringsvanskeligheder.

»Men så klart afgrænsede er børn jo ikke, så selvfølgelig er der tillægsproblemer, men der er ingen elever med voldsomme adfærdsproblemer i specialklasserne. Der kan selvfølgelig være elever indimellem med meget tunge sociale problemer«, siger Per Grønbæk.

»Generelt er det en belastning i lærerjobbet at være vidne til, at børn har det dårligt. Derfor sørger vi også for, at skolen har et godt psykisk arbejdsmiljø, og vi har et særdeles godt arbejdsmiljø her«.

I foråret 2004 var der alligevel endnu en lærer for specialklasserne, der brød ned på grund af for stor belastning i jobbet.

I mål- og handleplanen skriver kommunen, at specialundervisningen løbende vurderes, så dyre og specifikke tilbud søges minimeret og erstattet af generelle, fleksible og billigere tilbud. Man anbefaler, at skolelederen inddrages mere, og skriver, at der indirekte er en forventning om, at et større antal elever fastholdes i det almene skolesystem.

Ingen steder defineres begrebet rummelighed, eller hvem der skal rummes, og hvem man ikke kan rumme.

hlauritsen@dlf.org

Psykiske lidelser udgør den største gruppe af erhvervssygdomme for lærere, og der er sket en kraftig stigning fra 1998 til 2003.

For alle faggrupper samlet set er lidelser i bevægeapparatet den mest udbredte med 5.511 skader i alt i 2003. Psykiske lidelser er den næststørste gruppe. Den udgjorde samme år 1.551 skader samlet for alle faggrupper, mens gruppen af »undervisning folkeskole, erhvervsskole« havde 124 psykiske lidelser i 2003.

I 1998 var antallet af psykiske lidelser 50 for undervisningsgruppen.