I en af normalklasserne i overbygningen i Sorø sidder en elev, der let plages af angst og har mange bekymringer dagligt over, hvordan andre opfatter ham, som let stresses og har depressive træk. Ofte er han stille og indadvendt, men i samvær med andre bliver han let negativ og voldsomt udadreagerende. Tidligere havde han tvangshandlinger, men er nu medicineret, og det har fjernet tvangshandlingerne.

Børnepsykiatrisk afdeling skriver, at drengen har så store emotionelle vanskeligheder, at man frygter, at han kan udvikle reel depression eller en karakterafvigende forstyrrelse. Derfor anbefalede man i september 2003, at han snarest fik professionel behandling i døgnregi. Man vurderede, at ambulant behandling ikke var tilstrækkeligt.

Forældre og barn reagerede voldsomt. Forældrene fortalte, at de havde lovet barnet, at han ikke blev placeret i døgnbehandling. Sammen med sagsbehandlerne besluttede man at finde et dagtilbud, der måske senere kunne blive til døgnbehandling.

Men i juli 2004 fik familien afslag på skoledagbehandling. Drengen skal rummes i normalklassen, siger afslaget. Skole og Projekt Efterværn skal give familien intensiv støtte, og dette skal så evalueres i oktober 2005. Familien indkaldes til møde om den videre plan i midten af september.

»Det er, som om han er prøvekanin for kommunen. Vi løber bare panden imod en mur, der sker jo ikke noget i sagen. Og pludselig er det op til skolen, om han kan blive eller ej, om den kan rumme ham. Men skolens udtalelse tyder ellers ikke på, at man mener, man kan rumme ham«, siger drengens far.

Familien har klaget over afslaget.

Skoleleder Per Grønbæk vil ikke udtale sig i en personsag.

»Man bør jo nok også høre den anden side i sagen og ikke kun familien. Men den side af sagen, som jeg repræsenterer, vil ikke udtale sig«, siger Per Grønbæk.

hlauritsen@dlf.org