En tilnærmelse af den danske læreruddannelse til den mest udbredte form i resten af Europa, hvor man er lærer for en bestemt aldersgruppe, vil uvægerligt få arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser. Der vil dannes flere lukkede lærerarbejdsmarkeder med større risiko for lærermangel eller -overskud og viser lønstatistikkerne med højere løn, desto højere op i uddannelsesforløbet man underviser.

»Selvfølgelig kunne man ideelt set lave en solidarisk lønmæssig udjævning, men det er jo immervæk sådan også i Danmark, at gymnasielærere tjener mere end folkeskolelærere«, siger Martin Rømer, der er generalsekretær i den europæiske lærerorganisation ETUCE og tidligere DLF-formand.

Han opfordrer til, at man tager sig god tid til evaluering af læreruddannelsen i Danmark og planlægningen af eventuelle ændringer, og til, at man følger godt med i de diskussioner, der foregår i resten af Europa:

»Læreruddannelsen er oppe at vende alle vegne der er ingen, der har fundet de vises sten i forholdet mellem dyb faglighed og et fleksibelt arbejdsmarked«.

»Hvis man overhovedet skal diskutere en lagdeling af læreruddannelsen, skal det selvfølgelig være, fordi man ikke mener, at man kan opnå så bred en kompetence, at man kan undervise fra top til bund i skolesystemet. Dermed vil man slippe for ét planlægningsproblem, men så vil man få et andet«, vurderer Martin Rømer.

Den svenske model

Sverige har for tre år siden valgt en helt ny vej i læreruddannelsen. For en svensker dækker ordet lærer alt fra vuggestuepædagog til gymnasielektor. Og i de seneste tre år har der også kun været én uddannelse. Man påbegynder sin uddannelse inden for et bredt felt, for eksempel natur miljø samfund, og specialiserer sig først et godt stykke inde i uddannelsen til bestemte aldersgrupper.

»Når man spørger de studerende, vil de fleste undervise i skolen, og derfor er der en risiko for rekrutteringsproblemer til førskoleområdet«, siger konsulent Anna-Lena Lundberg fra Lärarförbundet, som også organiserer »lærere« på alle trin. Undervejs i uddannelsen er den tidligere praktik erstattet med »virksomhedsforlagt uddannelse«, hvor de studerende gennem egne erfaringer fra førskole, grundskole og gymnasium opbygger deres egne faglige teorier i en dynamisk proces gennem hele uddannelsesforløbet.

»I princippet vil fremtidige gymnasielærere have prøvet at arbejde i førskolen. Og der er også eksempler på studerende, som gik ind i uddannelsen, fordi de ville være gymnasielærere, men som har slået om og nu søger mod førskoleområdet«, siger Anna-Lena Lundberg.

Den nye uddannelse har også betydet, at ingen læreruddannelse i dag er kortere end tre et halvt år, hvor førskolelærerne/pædagogerne tidligere kun læste i tre år. Lärarförbundet har lønpolitisk arbejdet på en tilnærmelse af lønniveauet fra børnehaver til gymnasium med ganske stort held. Men i de senere år er der blevet individuel løndannelse, og lønningerne stiger og stiger på alle niveauer:

»Det må være op til arbejdsgiverne at konkurrere om de lærerstuderende. Hvis man i sin virksomhedsforlagte undervisning oplever, at skolen har dårlige løn- og arbejdsvilkår, så vil man jo nok ikke vælge den retning i sin uddannelse«, konstaterer Anna-Lena Lundberg.

Over hele Europa feminiseres lærerfaget, og i lande med trindelt skole og uddannelse er der store vanskeligheder med at få rekrutteret mænd til det yngste trin. Umiddelbart ser Anna-Lena Lundberg det som en fordel, at Sverige nu har en åben indgang til en bred vifte af job: »Så må det være op til førskolerne og lavstadiet i skolen at vise, at de har noget at byde på«.

Fleksibilitet

Et af den svenske rigsdags mål med den nye læreruddannelse har været at skabe fleksibilitet, så lærerne kan undervise der, hvor behovet er:

»Også i Frankrig og Belgien, hvor man har de traditionelle systemer med lagdelt skole, diskuterer man nu, om man kan nå en større fleksibilitet«, fortæller Martin Rømer fra Bruxelles.

I Finland, der jo opnår imponerende resultater i Pisa-undersøgelsen, er læreruddannelsen en femårig magistergrad på universitet. Tidligere blev klasselærerne i de små klasser uddannet på seminarier, men i dag bliver også lavstadielærerne udklækket på universiteterne:

»Historisk har højstadielærerne haft højere løn, og der er stadig lønforskel, men den er ikke nær så stor som for 15-20 år siden«, fortæller formanden for den finlandssvenske lærerforening FSL, Dan Johansson. Også i Finland taler man om, at skolen bliver for kvindedomineret med kun omkring 27 procent mænd men den maskuline andel af lærerstyrken på lavstadiet er ikke væsentligt mindre, end den er på højstadiet. Finland har meget alvorlig lærermangel, og også her arbejder man på at skabe større fleksibilitet i forhold til både fag og alderstrin. I princippet kan alle lavstadielærere undervise i alle fag og fungere som klasselærere. Men de kan nu kvalificere sig til at undervise på højstadiet i et enkelt fag, hvilket også udløser ekstra i lønningsposen.

kravn@dlf.org