Frafaldet blandt de studerende på landets seminarier er generelt blevet større. Det betyder kort og godt, at seminarierne skal lave uddannelse for færre penge.

Fremtiden vil byde på yderligere besparelser - eller effektiviseringer om man vil. Det mener flere rektorer. Den store post i budgettet er lærerlønningerne, og det er også der, det er lettest at spare. For de studerende betyder det, at de fremover får færre lektioner og skal være flere om at dele en lærer.

'Taxametersystemet er en farlig måde at tjene penge på. Hvis dine prognoser ikke holder, er fanden løs', siger rektor på Frederiksberg Seminarium, Thøger Johnsen.

Seminariet er i gang med en fortløbende rationalisering. Mest fordi det bor på en attraktiv adresse i hjertet af Frederiksberg og har bygget til i 90'erne.

'Vi får det samme tilskud som alle andre, selv om vi har gæld. Der er kun ét sted, vi kan regulere, og det er på timetallet. Lærerindsatsen hos os er omkring 85 procent af andre seminariers. De studerende arbejder i højere grad selvstændigt. Men det er svært at påvise, at det går ud over kvaliteten', mener Thøger Johnsen.

Frederiksberg er et meget søgt overflytningsseminarium, så det er ikke svært at fylde hullerne, når studerende falder fra. Derfor slår taxametersystemet ikke så hårdt.

'Vi kan forudsige, at 10 til 15 procent falder fra efter første årgang. Det skaber en urimelig situation lige nu, for jeg har fyldt 32-33 studerende ind i klasser, der er normeret til 28, så nogle af dem sidder i vindueskarmene. Men jeg er nødt til at fylde holdene for at få et tilstrækkeligt tilskud. På den måde er taxametersystemet meget uforudsigeligt', vurderer Thøger Johnsen.

Lærerstuderendes Landskreds, LL, er bekymret over udviklingen. Kredsen mener, at der er en nøje sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og kvaliteten af uddannelsen.

'Jo færre undervisningstilbud, des færre muligheder har de studerende for at gå i dialog med en lærer. Det er en meget uheldig udvikling. Den nye læreruddannelse er indholdsmæssigt mere presset end den gamle. Når man så reducerer antallet af undervisningslektioner og opretter større hold, risikerer vi ikke at få nok faglige input. Det går ud over vores fremtidige elever', spår Trine Barfod, formand for LL.

Sparerunde i Århus

Også Århus Dag- og Aftenseminarium var sidste år igennem en større sparerunde og reorganiserede samtidig læreruddannelsen i samarbejde med medarbejderne og de studerende.

'Det faldende taxametertilskud var en væsentlig del af årsagen til, at vi måtte rebe sejlene. Men man kan ikke automatisk oversætte en kvantitativ nedskæring til en forringelse af uddannelsen', mener tillidsmand Erik Svejgaard.

De studerende får færre timer med lærerdækning, men Erik Svejgaard vurderer, at det bliver ophævet af, at uddannelsen er bedre organiseret.

De studerende fik også opfyldt ønsker i forbindelse med spareplanen. For eksempel ønskede de en skemafri dag om ugen i stedet for spredte studietimer.

'I forhold til hvor slemt det så ud før spareplanerne, er resultatet nogenlunde tilfredsstillende, for der er lyttet meget til os', siger Lea Tilde Nielsen, der studerer på tredje årgang og sidder i De Studerendes Råd.

'Jeg synes selvfølgelig, at det havde været optimalt, hvis vi kunne køre videre som før, men der er tænkt både besparelser og forbedringer ind i planen'.

Belønning og straf

'Det er et grundlæggende problem, at der hvert år er færre penge at gennemføre uddannelsen for. Taxameteret følger ikke med omkostningerne', siger Torsten Enemærke, der indtil sidste uge var rektor på Odense Seminarium.

Han har over sommeren gennemført en voldsom sparerunde på Odense Seminarium. Blandt andet fordi 60 studerende færre end beregnet fuldførte året.

'Det er beklageligt, at det har fået så dramatisk et udtryk på Odense Seminarium, men udviklingstendensen er generel og vil fortsætte. Seminarierne kan ikke fastholde undervisning i samme omfang som hidtil', mener Torsten Enemærke.

Det er kontorchef i Undervisningsministeriets Økonomiforvaltning, Peder Michael Sørensen, ikke enig med ham i:

'Taxametersystemet giver skolerne et incitament til, at de sørger for, at de studerende ikke forlader uddannelsen. De skoler, der minimerer frafaldet mest, får flest penge, og dem kan de for eksempel bruge til at skabe endnu bedre undervisningsforhold'.

Sådan har Folketinget besluttet, at det skal være. Og med sin egen ubønhørlige logik virker systemet også omvendt. De skoler med størst frafald får færrest penge.

'Men seminariernes økonomi er ikke så sårbar, at det vil starte en nedadgående ond spiral', mener Peder Michael Sørensen.

En hård herre

En barskere karakteristik af systemet kommer fra Klaus Kaae, bestyrelsesmedlem af seminarielærerafdelingen i Dansk Magisterforening.

'Taxameteret er en god tjener, når det går fremad, men en hård herre, når det går den anden vej. Så slår det til med det samme. Frafaldet blandt de studerende har generelt været større. Mange forklarer det med, at presset på studiet er voldsommere med den nye læreruddannelse', siger Klaus Kaae.

Århus, Frederiksberg og Odense er blot eksempler på en udvikling, der måske er i fuld gang, nemlig at landets seminarier udvikler vidt forskellige studietilbud.

'Det er dybt foruroligende. Der er et politisk ønske om én dansk læreruddannelse med én kernefaglighed, og den skal løftes i kvalitet. Men jeg ser tegn i sol og måne på, at det ikke forløber, som intentionen er fra politiske side. Hvis de reelle vilkår for seminarierne betyder, at de ikke kan leve op til et fælles formål for læreruddannelsen, bliver det meget vanskeligt at fastholde en fælles forståelse af en dansk lærer', frygter Klaus Kaae.

På Skårup Seminarium er økonomien rimelig fornuftig, vurderer tillidsmand Jytte Oldrup. Undervisningen er kun blevet beskåret med et par procent sidste år. Alligevel kan seminariet mærke, at taxametertilskuddet er for nedadgående.

'Uddannelsens kvalitet hænger sammen med antallet af undervisningstimer, og jeg mener faktisk, at vi har nået bundgrænsen'.

Jytte Oldrup er lektor i psykologi, og hun mener, at de pædagogiske fag er hårdt trængte.

'Der er så lidt undervisningstid, at vi kun når at skøjte hen over de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. Vi kan bare opmuntre de studerende og håbe på, at de studerer videre selv'.

Vibe Halbirk er freelancejournalist

Taxametersystemet

96 procent af seminariernes økonomi er finansieret over taxametertilskud fra staten.

Taxametersystemet indebærer blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne får penge per studerende, der gennemfører et semester.

Seminarierne får altså ingen penge for de studerende, der forlader studiet eller dumper.

Taxametertilskuddet er fastlagt frem til 2004 og falder med cirka én procent om året.

Derudover kan seminarierne søge penge til særlige indsatsområder som for eksempel kernefaglighed, IT og internationalisering.