Der løber det her rygte ude i byen om, at vi bliver sådan nogle andenrangslærere. Det gør vi ikke.

Det er meget vigtigt for Jette Dideriksen, 34, Lene Petersen, 45, Jytte Christiansen, 44, og Larry Buck, 57, at understrege, at de har levet op til nøjagtig de samme adgangskrav som andre lærerstuderende og skal bestå nøjagtig de samme eksaminer, selvom de er i gang med 'Læreruddannelse på særlige vilkår'.

Det særlige består for dem først og fremmest i, at de har fået mulighed for at gå i gang med en uddannelse, selvom de er etablerede med hus, børn og faste udgifter. I de første to år af uddannelsen får de uddannelsesgodtgørelse svarende til dagpengene og har ét linjefag mere end normalt, og de sidste år af uddannelsen er lagt sådan til rette, at de kan tage deltidsarbejde i folkeskolen for at supplere Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Moralen er høj

Det betyder også, at det kan betale sig for dem at få klaret så mange fag som muligt de første to år, og de synes, at deres arbejdsmoral er noget højere end de almindelige SU-studerendes, og souschef på Vordingborg Statsseminarium Keld Rossau ser da også de nye studerende som et aktiv for seminariet:

'De har masser af gåpåmod, de har et mål og sætter dagsordenen og hastigheden på holdene'.

De 26, der sidste år aftalte en handlingsplan med Arbejdsformidlingen i Maribo om, at de tager læreruddannelsen på særlige vilkår, og de 31, der er gået i gang i år, har vidt forskellig baggrund. Folkeskolen mødte fire af de lærerstuderende, som nu har været i gang i et år. Jytte Christensen er fra Nykøbing Falster. I slutningen af 1970'erne begyndte hun på seminariet og nåede at læse to år, før hun blev gift og gik ind i arbejdet i sin mands virksomhed. Efter at hun er blevet skilt, har hun haft forskellige job som pædagog- og lærervikar. Hun havde ikke råd til at gøre læreruddannelsen færdig - det har hun nu, fordi hun har fået tilbudet om særlige vilkår, men nu er hendes gamle læreruddannelse så forældet, at hun kun har fået merit for faget kristendom/livsanskuelse.

59 og nyuddannet

Larry Buck bor på Falster. Han kom til Danmark fra Canada for 32 år siden og arbejdede som specialarbejder. Efter en arbejdsskade skulle han revalideres og fik en uddannelse som teknisk assistent, men hans danskkundskaber var for dårlige til, at han kunne få job i sit nye fag. Som langtidsledig har han været i masser af jobtilbud, og for tre år siden tog han så fat på at læse HF. En uge efter at han fik huen på hovedet, så han annoncen i Lolland-Falsters Folketidende, og han regner med, at han bliver seminariets ældste nyuddannede lærer nogensinde. Om han tror på, at han kan få job som 59-årig?

'Selvfølgelig - det står jo skrevet på væggen, jeg kan jo bare rejse de ti kilometer til Lolland, så er der masser af arbejde. Jeg skal jo spare op til min pension!'

Med den rette vejledning mener Larry Buck faktisk, at han kunne være kommet ud af a-kasse-systemet for mange år siden. Han forsøgte at læse til ingeniør på et tidspunkt, men knækkede halsen, fordi dansk- og matematikkundskaberne var for ringe. Men denne gang tror han på det. Og han har arbejdet en tid i en ungdomsklub, så han ved, at han trives med unge mennesker.

Lene Petersen er fra Lolland. Hun havde aldrig forestillet sig, at hun skulle være lærer. Men som arbejdsløs kontoruddannet på Lolland-Falster må man gøre noget. Hun forsøgte først at videreuddanne sig og har to merkonomdiplomer hjemme i skuffen, som ikke var til spor gavn, når hun søgte job, og så var det, hun ringede til et par lokale folkeskoler og tilbød sig som vikar. Hun har nu arbejdet fire år som vikar i folkeskolen, og det sparer hende for tredje og fjerde års praktik i læreruddannelsen:

'Det har været utilfredsstillende, at jeg ikke kunne få en fast stilling, og det er det, der er guleroden for mig'.

Jette Dideriksen bor i Nykøbing F. Hun tog højere handelseksamen og blev udlært regnskabsassistent sidst i 1980'erne og fik også arbejde, men efter barsels- og forældreorlov var hendes job forsvundet i en firmafusion. For hende er det en gammel drøm at blive lærer, og hun har flere gange spurgt Arbejdsformidlingen, om det dog ikke var muligt at få økonomisk hjælp til at læse. Men svaret var nej hver gang, indtil hun selv faldt over annoncen i Folketidende:

'Det er anderledes hårdt at læse end at gå på arbejde, ikke mindst når man har mindre børn. Og min matematik fra HH lå meget langt væk, jeg har måttet bruge lang tid på at komme i tanke om tingene, hvor mange af vores medstuderende kommer lige fra gymnasiet'.

Men generelt mener de fire ikke, at alderen er noget problem, når man sidder på skolebænken:

'Den bagage, vi har med os fra livet, kan de ikke tage fra os', siger Lene Petersen.

Hun har da oplevet, at hendes unge medstuderende synes, hun er lidt for ufestlig, men faktisk bliver hele årgangen mobbet for at være for lidt socialt anlagt. Og det er også kun få misundelige bemærkninger, der er faldet fra medstuderende, der må klare sig for SU'en.

'Der er nogle, som siger, at de også vil gå arbejdsløse et par år, så de kan få det hele betalt, men når man så forklarer lidt om, hvordan det hænger sammen, så kan de godt forstå det', fortæller Jette.

Frygter frafald

Hun og Lene, Jytte og Larry er meget glade for, at seminariet har udvist den fleksibilitet, der gør det muligt for dem at gennemføre læreruddannelsen. Men de er ikke ukritiske. De har simpelthen svært ved at se, hvordan de skal få hverdagen til at hænge sammen på tredje år af uddannelsen:

'Jeg kan godt frygte, at der bliver nogen, der falder fra på grund af økonomien. For modsat nogle seminarier kører Vordingborg med treårige linjefag i dansk og matematik, så selvom vi så har haft tre linjefag på første og andet år, er der stadig to linjefag, som skal passes foruden småfagene sidst på eftermiddagen. Så skal der også passes et deltidsjob ind i folkeskolen med forældremøder om aftenen - det bliver en meget lang arbejdsuge', konstaterer Jytte.

Studiet var oprindelig tænkt til mennesker, der havde merit for et linjefag, for eksempel folk, der var uddannet på håndarbejdsseminarium, og de vil ikke få ret mange timer på tredje år. Men souschef på seminariet Keld Rossau tror også på, at det kan lade sig gøre at lægge skema og deltidsjob til rette, så de andre studerende vil kunne passe deres studium. Men han er da også spændt på, om alle studerende holder ved, når uddannelsesgodtgørelsen falder væk, og seminariet har sat meget ind på studievejledning til de studerende på særlige vilkår. Også sammensætningen af studiet diskuteres til stadighed - fra seminariets side har man lagt det til rette, så fagene skolen i samfundet og pædagogik lå sent på studiet, men i hvert fald Larry har oplevet det som et problem, at resten af hans hold lærte en masse lærersprogbrug i de fag, som han endnu ikke har lært.

'Den erfaring har vi bragt videre til det nye hold, men andre studerende har det på en helt anden måde - de er meget forskellige', siger Keld Rossau.