Et nyt syn på folkeskolen, et brud med automatikken, faglige erfaringer og masser af selvtillid, nævner lærerstuderende Kristina Wulf som eksempler, når hun skal beskrive, hvad hun har fået ud af tre ugers praktik på The Gardner School i USA.

Kristina Wulf læser på sidste år af læreruddannelsen på Zahles Seminarium og har derfor kunnet lægge en del af sin praktik i udlandet.

Den mulighed vil kommende studerende ikke have, da Undervisningsministeriet før sommerferien i år sendte et brev ud til alle landets seminarier om, at praktik skal foregå i den danske folkeskole.

Kristina Wulf forstår ikke den beslutning. For hende var praktikken i USA nemlig en kæmpe oplevelse.

'Jeg kunne aldrig have fået den indsigt herhjemme. Jeg fik sat den danske folkeskole i perspektiv, og jeg fik mulighed for at studere andre arbejdsmetoder i praksis. Det gav mig en masse inspiration', fortæller hun.

I løbet af de tre uger nåede Kristina Wulf at møde alle skolens 100 elever og undervise en god del af dem. Eleverne er slået sammen, så børnehaveklasse, første og anden går sammen, anden og tredje går sammen, fjerde og femte går sammen og så videre. Sammen med en anden dansk praktikant underviste hun om H.C. Andersen én dag på hvert klassetrin, og i en hel uge kørte de to praktikanter et projekt for 7.-8.-klassen om Danmark. Hun nåede også at undervise i matematik og musik.

'Det var virkelig en udfordring, for vi fik lov til skræmmende meget. Der var ingen, der blandede sig i, hvad vi ville undervise i. På grund af de sammenlagte klasser var der store udfordringer til undervisningsdifferentiering, men på den anden side gav det stor inspiration, for jeg kunne se, at børnene havde det langt bedre socialt på tværs af aldersgrupperne'.

Kristina Wulf har engelsk som sit ene liniefag, så USA var et oplagt valg. Samtidig har hun i sine studier beskæftiget sig med uddannelsesteoretikeren Howard Gardner, så da hun på Internettet fandt en skole, hvor man arbejdede efter hans metoder, var der ingen tvivl i hendes sind.

'Det var utroligt spændende at se de teorier, jeg havde læst om, ført ud i praksis. Sådan en skole kunne jeg ikke have fundet i Danmark. Desuden gav det en enorm selvtillid at se, at jeg kunne få undervisningen til at fungere på et fremmed sprog. Jeg har det sådan, at hvis jeg kunne klare dét, så kan jeg klare alt'.

Kristina Wulf har selv taget kontakt til skolen og arrangeret hele forløbet, men alt er godkendt på Zahles Seminarium. Efter den gamle ordning var der ikke krav om en evaluering fra praktikskolens side. Men Kristina Wulf havde alligevel en amerikansk lærer, der fulgte hende i alle tre uger. Han gav hende kritik på hver eneste time, hun underviste, og hun fik en samlet evaluering på hele forløbet med hjem.

'Jeg tror sagtens, at han kunne vurdere mine evner som lærer, selvom han ikke kendte andet til den danske folkeskole end de papirer, jeg havde givet ham fra Undervisningsministeriet. Det handler jo om, hvordan man er som menneske, og jeg tror ikke på, at den danske folkeskole er så speciel, at en amerikansk lærer ikke kan vurdere mine faglige kompetencer'.

Kristina Wulf mener, at det er vigtigt med en evaluering, og hun synes, det er helt rimeligt, at man har villet stramme op på reglerne, så man er sikker på, at de studerende får udbytte af praktikken. Hun forstår bare ikke, hvorfor udlandspraktikken helt skal forbydes, så den eneste mulighed for udlandsophold er udveksling.

'Man får jo ikke de samme erfaringer af at læse et semester i et andet land, for det er jo i selve praktikken, at alle guldkornene ligger. Desuden tror jeg, at der er mange, som aldrig får set andre skolesystemer, hvis man forbyder praktikken, fordi folk ikke vil tage et helt semester væk'.