Folkeskolen kan selv

Man behøver ikke altid holde skolen op mod udlandet, mener undervisningsministeren

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tanken om at sammenligne folkeskolens værdier med den måde, grundskolerne i andre lande arbejder på, lyder interessant. Men mindre kan gøre det, mener undervisningsminister Margrethe Vestager.

Hendes reaktion kommer, efter at filosof Jørgen Husted har kritiseret hendes debatoplæg 'Værdier i virkeligheden' for at være for overfladisk, fordi hun ikke definerer, hvad der ligger bag ord som ligeværd, tolerance og solidaritet (se Folkeskolen nummer 34).

'Jeg er enig med Jørgen Husted i, at det ville være interessant at spejle folkeskolens værdier med skoler i andre lande. Men det har aldrig været min mening at skrive en afhandling. Jeg har skrevet et debatoplæg om, at vi skal blive bedre til at sætte ord på værdierne i folkeskolen. Det kræver, at lærerne finder deres egne værdier. Når en lærer kan se, at en elev føler sig uden for fællesskabet i klassen, må han først spørge sig selv om, hvad han vil gøre ved det, og dernæst om denne handlen er i overensstemmelse med det, han står for som menneske', siger Margrethe Vestager.

Ord på værdierne

'Det er op til den enkelte skole at diskutere, hvordan den vil overlevere værdier, så eleverne får et fælles grundlag, selv om de kommer med hver deres politiske, religiøse og etniske baggrund', siger den radikale undervisningsminister. Hun bruger mobning som eksempel, hvor tre klare værdier er under pres.

'Mobning er mangel på omsorg, på respekt for andres ligeværd og på, at hvert enkelt menneske bidrager til fællesskabet på forskellig måde. Så når vi ved, at mobning er meget udbredt, må man på skolen blive enige om, hvad man vil gøre ved det'.

Margrethe Vestager er enig med Jørgen Husted i, at lærerne allerede bygger deres undervisning på værdier som ånds- og ytringsfrihed og fællesskabet og den enkelte. Når hun alligevel har skrevet 'Værdier i virkeligheden', skyldes det, at hun ser et stort behov for at få lærerne til at sætte ord på værdierne.

'Det kan vi se på den usikkerhed, mange forældre udtrykker over for folkeskolen. Især forældre med anden etnisk baggrund er meget usikre på, hvad lærerne står for. Vi kan tale nok så meget om, at skolen skal lære børnene at læse. Men den skal for eksempel også udfordre dem gennem samtalen. Det må skolen være mere tydelig omkring, så den kan give et synligt med- og modspil til forældrenes opdragelse'.

Men ministeren glemmer at fortælle, at det har konsekvenser at arbejde med værdier, mener Jørgen Husted. En af konsekvenserne er, at alle børn ikke kan lære alt det, deres evner rækker til, hver eneste dag. Men det er indlysende, mener Margrethe Vestager.

'En af folkeskolens styrker er netop, at den støtter den svage elev, så for mig siger det sig selv, at læreren ikke altid kan prioritere de dygtige børn. Men læreren kan for eksempel lade den dygtige elev hjælpe nogle af kammeraterne. På den måde får eleven styrket sine sociale kompetencer'.

Margrethe Vestager reagerer også på Jørgen Husteds kommentar om, at politikerne siger, at den danske skole er dårlig, når en undersøgelse viser, at danske børn læsere ringere end børn i andre lande.

'Vi lever i et samfund, hvor det er vigtigt, at man kan formulere sig på skrift, så når en undersøgelse viser, at vi har et læseproblem, må vi gøre noget ved det', siger Margrethe Vestager, der synes, at Jørgen Husted er nedladende over for både folkeskolen og de elever, som har svært ved at læse.

Læreren er aldrig neutral

I sit udspil efterlyser Margrethe Vestager et fælles værdigrundlag for folkeskolen, gymnasiet og universitetet. Det kan folkeskolen ikke være tjent med, mener Jørgen Husted, der ser folkeskolen som skolen for livet, mens de to andre skoleformer er læreanstalter. Det betyder, at det er op til de studerende selv, om de vil tage imod den undervisning, underviserne tilbyder.

'Det er klart for enhver, at der er forskel på de tre niveauer. Men det fritager ikke gymnasierne og universiteterne for at forholde sig til værdier, for som lærer er man aldrig neutral. Læreren træffer nogle valg, for eksempel omkring ånds- og ytringsfrihed. Han må for eksempel beslutte, om han vil acceptere, at de studerende er kritiske over for hans undervisning, eller om han vil lukke diskussionen, så snart den opstår', siger Margrethe Vestager.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Læs også side 28-29