Hvad er meningen

Meningsmålinger om skolen er tit prægede af utroværdige konklusioner og mangel på faglig viden, mener ekspert i opinionsundersøgelser

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opinionsundersøgelser om skolen er af svingende kvalitet, og resultaterne og fortolkningerne af dem kan være tvivlsomme.

Sådan lyder meldingen fra professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet.

Han har i mange år forsket i meningsmålinger og har i en periode holdt særligt øje med dem, som har handlet om folkeskolen.

To af de nyere kan bruges som skrækeksempler. Det drejer sig om en foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse for Søndagsavisen og en foretaget af PLS Rambøll for dagbladet Aktuelt.

For få personer med direkte tilknytning til folkeskolen har deltaget, nogle af spørgsmålene er formuleret, så man får bestemte svar, og det fremgår ikke, hvor mange der ikke har svaret, hvilket er i strid med det internationale kodeks for meningsmålinger. Alvorlige svagheder, som ifølge Søren Risbjerg Thomsen præger begge målinger.

'Der har altid været rejst kritik af opinionsundersøgelser, men der er en tendens til, at kritikken er mere berettiget i dag. Det hænger sammen med den teknologiske udvikling. Cati-teknikken (Computer Assisted Telephone Interview), hvor man gennemfører undersøgelsen ved hjælp af en person med en computer og en telefon, betyder, at det er blevet nemt at være med på markedet, og at mange nye firmaer er kommet til. Samtidig er der flere og flere mennesker, der ikke vil deltage, når de bliver ringet op', siger han.

Faglig indsigt mangler

Meningsmålinger kan gå galt mange steder:

- Spørgsmålene bliver formuleret uden brug af faglig ekspertise.

- Spørgeteknikken udnytter ikke de muligheder, der er for at få præcise svar.

- Man vælger at spørge en gruppe mennesker, der kun er i perifer berøring med det område, spørgsmålene drejer sig om.

- Man nøjes med at snakke med den første den bedste, der tager telefonen.

- Man ringer ikke tilbage til dem, som man ikke får fat på.

- Man oplyser ikke, hvor mange der ikke har svaret, eller hvad der præcist er spurgt om.

- Der bliver ikke korrigeret for de manglende svar.

- Man anvender ikke relevante statistiske metoder i analysen af svarene.

- Svarene bliver overfortolkede i de journalistiske artikler.

'Der er eksempler på det hele inden for folkeskoleområdet', siger Søren Risbjerg Thomsen.

'Marketingfirmaerne er generelt dygtige til at indsamle oplysninger, og det er mit indtryk, at de prøver at leve op til de metodiske krav, men når det gælder folkeskolen, mangler de i høj grad faglig indsigt. Derfor ender man med resultater, der er svære at fæste lid til'.

Forskel på øst og vest

Et konkret eksempel på, hvor det går galt, er, når man spørger efter folks holdninger eller værdier. Hvis man formulerer sig sådan, at folk skal tilkendegive, om de er enige i, at folkeskolen skal opdrage til ansvarlighed, vil de fleste svare ja. Men det siger ikke ret meget. Det gør det til gengæld, hvis man sætter ansvarlighed sammen med andre værdier og beder folk om at rangordne dem. Det giver mere præcise oplysninger om, hvad de faktisk mener.

'Et godt og helt nyt eksempel er undersøgelser i Asien og i Vesteuropa af folks holdninger til at lære børn ansvar og gode manerer. Spørger man om deres holdning gradueret, svarer man begge steder, at man går ind for både gode manerer og ansvar. Beder man dem stille de to værdier op i forhold til hinanden, viser det sig imidlertid, at man i øst har gode manerer øverst og i vest ansvar. Det giver langt bedre information', siger Søren Risbjerg Thomsen.

Mange meningsmålinger er præget af, at de spurgte ikke ved ret meget om folkeskolen. I en konkret undersøgelse var det således kun 204 ud af 1.007 deltagere, der havde tilknytning til folkeskolen. De fleste husstande har i dag ikke børn i skolen. Resultatet er derfor, at man får mange uforpligtende svar præget af spørgsmålets formulering.

Forbehold fordufter

Når det gælder journalistiske fortolkninger, er problemet, at forbeholdene fordufter.

En meningsmåling viste, at 34 personer ud af 47, der arbejder inden for undervisning, går ind for, at 'elever i samme klasse skal opdeles og undervises på forskellige niveauer i nogle fag'. I den journalistiske artikel, der beskrev resultatet, blev det til, at 'et flertal af lærerne bakker op om at niveaudele elever'. Forbeholdene, at meget få havde svaret, og at der ikke var tale om tilslutning til niveaudeling generelt, var væk.

'Journalister vil have historier ud af meningsmålinger, derfor bliver forbeholdene underspillede. Resultatet er, at man ender med at videregive tvivlsomme oplysninger'.

Århus-professoren har skrevet videnskabelige artikler om meningsmålinger i forbindelse med Folketingsvalg. Sammenlignet med valgenes resultater har mange målinger vist sig at være ret præcise. Til gengæld er tilsvarende opinionsundersøgelser om kommunevalg meget upræcise. Præcisionen i de to former for målinger kan tjekkes på valgresultaterne. Sådan kan man ikke gøre, når det gælder folkeskolen.

'Det er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at læserne får at vide, hvordan meningsmålingerne er blevet til, så de kan forholde sig kritisk til dem'.

Meningsmålinger er kommet for at blive og godt det samme, mener Søren Risbjerg Thomsen. De giver informationer, som det ellers ville være svært at fremskaffe. Men når det drejer sig om et område som folkeskolen, er forudsætningen for, at resultaterne bliver taget alvorligt, at målingerne bygger på de analyseredskaber, der er til rådighed, og at man udarbejder dem med udgangspunkt i de muligheder for faglig indsigt, der er.-Jan Kaare er freelancejournalist

Journalister vil have historier ud af meningsmålinger, derfor bliver forbeholdene underspillede. Resultatet er, at man ender med at videregive tvivlsomme oplysninger