Skal du stemme nej, fordi du er lærer? Fordi du er skoleinspektør? Eller fordi du er seminariestuderende? Ingen af delene.

Afstemningen om euroen handler ikke om, hvorvidt folkeskolen vil opnå fordele eller ulemper ved dansk deltagelse i euro-samarbejdet.

Den handler om, at du skal stemme ud fra, hvad du mener er bedst for Danmark. Og hvordan du gerne vil have, at Danmarks og Europas fremtid skal forme sig.

Jeg indrømmer gerne, at det ikke er nemt at skulle sætte sit kryds den 28. september. Der er åbenlyst både fordele og ulemper ved euroen. Selv kommer jeg fra et parti, der altid har været delt på spørgsmålet om EU. Det er vi også denne gang. Kristeligt Folkeparti anbefaler officielt et nej til euroen, men samtidig har vi stillet vores medlemmer frit. For vi erkender, at det er helt i orden at have forskellige holdninger.

Samme situation oplever jeg, når jeg kommer rundt i landet for at snakke om euroen: Mange danskere er i tvivl og kan finde både fordele og ulemper ved euro-samarbejde. Den tvivl skal vi give plads. Det er helt legitimt at have en åben debat om euroen. Når mange partier fører en skråsikker kampagne for et ja eller et nej, er det efter min mening falsk varebetegnelse. For afstemningen om euroen er ikke sort og hvid.

Efter at have vejet ulemper og fordele op mod hinanden kom jeg frem til, at jeg selv ville anbefale et nej. Ikke så meget på grund af økonomiske overvejelser. For spørger man fagfolk, er økonomerne ikke enige om, hvilke konsekvenser euroen vil få for Danmark. Personligt mener jeg, at den danske økonomi i forvejen er så afhængig af den internationale udvikling, at det ikke vil gøre den store forskel, om vi er med eller ej. Vi har allerede i en årrække været med i det økonomiske samarbejde i EU - Ømu'ens (økonomisk og monetær union) første og anden fase. Og den nuværende ERM II-aftale, som Danmark har indgået med EU, betyder allerede, at vi ikke vil få den store økonomiske handlefrihed, selv om vi siger nej til euroen. Forskellen på at være inden for eller uden for euroen vil altså ikke blive særlig stor. Dog skal vi være opmærksomme på, at der reelt ikke vil være nogen vej ud af euro-samarbejdet, hvis vi først har afskaffet kronen.

For mig er den politiske del af euroen langt vigtigere. For vi kommer ikke uden om, at en stor del af euro-samarbejdet også vil komme til at handle om politik. Og det er her, at jeg for alvor bliver betænkelig. For sammen med euroen køber vi også idéen om euro-projektet: Et stort politisk projekt, som næsten uundgåeligt vil betyde mere union.

Udviklingen mod mere politisk union er allerede i gang i EU. I forbindelse med forhandlingerne om den nye EU-traktat er der mange ønsker på bordet. For eksempel diskuterer landene, om der skal være flere flertalsafgørelser i Ministerrådet - på blandt andet social- og arbejdsmarkedsområdet eller inden for skatter og afgifter. Flere flertalsafgørelser vil gøre det lettere at nå frem til beslutninger end i dag. De andre lande er nemlig udmærket klar over, at en økonomisk og monetær union kræver stærkere politiske instrumenter, hvis den ikke skal blive et farefuldt økonomisk eksperiment.

Min vision om det europæiske samarbejde har aldrig været et Europas Forenede Stater, hvor landene skulle ligne hinanden i et og alt. Det har været visionen om et EU, der kunne skabe et stabilt Europa gennem et samarbejde mellem uafhængige lande. Ømu'en vil bidrage til en udvikling i den modsatte retning. Og det vil øge kravene til de øst- og centraleuropæiske lande, der banker på døren til EU. Hvis danskerne derimod stemmer nej, kan vi for alvor sætte gang i udviklingen af et fleksibelt EU. Et EU, hvor alle medlemslandene ikke behøver at være med i det hele for at være med i inderkredsen.

Og det er, hvad Europa har brug for, hvis det skal hele op efter årtiers splittelse.-Jann Sjursen er lærer og formand for Kristeligt Folkeparti