Man kan kun kalde et arbejde for en profession, hvis udøverne tydeligt kan demonstrere deres professionelle dygtighed og særlige viden.

Det kniber det med for lærerne.

Men måske kan de professionsidealer, som Danmarks Lærerforening har sendt ud til debat, gøre lærerne bedre til at fortælle omverdenen, hvorfor de gør, som de gør.

'Hvis man vil beskytte et fag, må man gøre det tydeligt, hvad arbejdet går ud på. Og lærerne har behov for at få defineret, at de kan noget, som det ikke er enhver beskåret. Siden krigen har skolens rolle ændret sig markant, og lærerne har tabt terræn både opad og nedad', siger Martha Mottelson, lektor i pædagogik på Zahles Seminarium i København.

Tidligere var skolen den eneste institution i samfundet, som langt de fleste børn mødte. I dag går de stort set alle sammen i børnehave, inden de begynder i skole, så pædagogerne har i højere grad end lærerne gjort børns udvikling og opdragelse til deres professionelle kerneområde. Og i den anden ende har gymnasielærerne overtaget den boglige faglighed, som lærerne besad, dengang en realeksamen nogenlunde svarede til en studentereksamen eller HF i dag. Derfor står lærerne mellem to stole uden selv at have én at sætte sig på.

'Lærere har svært ved at afgrænse kerneområderne i deres fag i forhold til de to andre faggrupper. Derfor har de også svært ved at overbevise befolkningen om deres egne fortræffeligheder', siger Martha Mottelson.

Lærere uden patent

I forbindelse med sit ph.d.-studium på institut for filosofi, pædagogik og retorik på Københavns Universitet har Martha Mottelson bedt godt 300 lærere om at udpege to kolleger, som de anser for særligt dygtige til deres arbejde. De to helt suveræne topscorere blandt begrundelserne er henholdsvis faglig dygtighed og menneskelige kvalifikationer.

'Umiddelbart virker det måske meget forståeligt, for en lærer må have styr på det faglige stof for at kunne undervise i det, og han må samtidig besidde nogle menneskelige kvalifikationer, som gør ham i stand til at omgås eleverne på en positiv måde. Men lærerne har ikke patent på disse egenskaber. Den faglighed, man kan forvente hos en lærer, er relativt elementær i forhold til, at han også skal evne at formidle, motivere og være igangsættende. Derfor kan man dårligt betegne faglig dygtighed og menneskelige kvalifikationer som professionelle kerneområder for lærere i folkeskolen', siger Martha Mottelson, der mener, at de to begreber også knytter sig til henholdsvis gymnasielærerne og pædagogerne.

Kun en af de 300 lærere begrunder sit valg med, at kollegaen er god til læseindlæring, mens en anden siger om sin kollega, at han er god til at undervisningsdifferentiere.

'Hvis lærerne var opsatte på at se deres fag som en profession med udøvere, der besidder særlige fagspecifikke kompetencer, skulle man tro, at flere ville pege på dem i deres beskrivelse af den dygtige kollega', siger Martha Mottelson.

Hjælp med idealer på tryk

Hvis lærerne har svært ved at forklare sig, så har de et alvorligt problem, mener Tove Petersen, næstformand i Aalborg Lærerforening. Hun er en af de cirka 50 lærere, der har været med til at udvikle de 11 professionsidealer, som Folkeskolen omtalte i sidste uge.

'Det er vigtigt, at vi får afklaret, hvad godt lærerarbejde er, så vi kan vise, at vi er professionelle. Det gør vi ved at begrunde, hvorfor vi handler, som vi gør', siger Tove Petersen og tilføjer, at det bliver en hjælp for lærerne, at der nu foreligger nogle idealer på tryk.

'Det gør os bedre i stand til at argumentere over for forældre og medier. Men først bliver vi selvfølgelig nødt til selv at diskutere, hvad vi mener, når vi for eksempel siger, at vi vil behandle eleverne med lige engagement. Alene det, at vi bliver afklarede på sådan et spørgsmål, vil være en styrke'.

Tove Petersen forstår godt, hvis nogle lærere er skeptiske over for idealerne. Det var hun selv, da hun sagde ja til at være med til at udvikle dem.

'Jeg var bange for, at det ville ende med regler og retningslinier, for der kommer ikke noget godt ud af at give lærere spændetrøje på. Derfor siger idealerne for eksempel ikke noget om, at en lærer aldrig må lyve', siger Tove Petersen.

Det fremgår dog af bemærkningerne til idealerne, at en lærer af egen drift vil drøfte det med en kollega, hvis han svigter sit ansvar i forhold til fælles elever. Men Johnny Madsen, der også har været med til at formulere idealerne, understreger, at det ikke er op til en lærer at få en kollega fyret, hvis han ikke lever op til idealerne.

'Det er ikke vores opgave at pille folks job og indtægt væk. Det er op til arbejdsgiverne at lede og fordele arbejdet, herunder eventuelt at fyre folk', siger Johnny Madsen, der sidder i styrelsen i Frederiksværkkredsen.

Tove Petersen mener, der skal tid til, før idealerne bliver en hjælp, det er til at få øje på.

'Det er en proces, vi tager hul på. Men hvis vi ikke gør det, sker der ikke noget', siger hun.

På et godt tidspunkt

Lektor Martha Mottelson ser sig ikke i stand til at vurdere, om idealerne er det, der skal til for at give lærerne et løft. Men hun er spændt på at se, hvilke praktiske konsekvenser de får, hvis de bliver vedtaget.

'Det er let nok at sige, hvad man vil. Det er langt sværere at gøre det, så spørgsmålet er, om man vil kunne se, at lærerne har en fælles forståelse af deres fag. Hvis ikke idealerne ændrer dagligdagen i folkeskolen, får de ingen betydning', siger Martha Mottelson og bemærker, at der ikke står noget i oplægget om, hvordan idealerne skal føres ud i praktiske handlinger.

'Når forældre hører, at lærerne altid vil gøre det, der er bedst for den enkelte elev, så vil mange tænke: 'Fedt nok, hvornår begynder de på det?' Mens læreren skal have alle i klassen med, fokuserer forældrene kun på deres egen lille søn eller datter, så hvordan vil lærerne gøre det anderledes?'

Martha Mottelson peger også på, at en masse andre forhold end idealer spiller ind på den måde, den enkelte lærer udfører sit arbejde på, for eksempel antallet af elever i klassen, stemningen på lærerværelset og skolens udformning og stand. Men også her kan idealerne komme lærerne til hjælp, mener Johnny Madsen fra Frederiksværkkredsen.

'Idealerne kommer på et godt tidspunkt, for nu skal kommunerne snart til at kæmpe hårdt for at få fat i os på grund af manglen på lærere. Her kan de profitere af, at vi selv har defineret, hvad en god lærer er. Hvis de vil lokke os til, er de nødt til at skabe nogle rammer, som gør det muligt for os at opfylde idealerne', siger Johnny Madsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Det er ikke vores opgave at pille folks job og indtægt væk. Det er op til arbejdsgiverne at lede og fordele arbejdet, herunder eventuelt at fyre folk