De er født i det glade befrielsesår, de var unge i de glade 60'ere, og nu er de så eftertragtede på arbejdsmarkedet, at Kommunernes Landsforening (KL) vil undersøge, hvordan man gør det attraktivt for de ældre lærere at blive i folkeskolen så længe som muligt. Formanden for Kommunernes Landsforening Anker Boye har i pressen sagt, at KL arbejder med at gøre stillingerne mere fleksible, så de ældre kan få job, hvor de er fri for aftenmøder, eller hvor de slipper for at tage elever op til afgangsprøve, og KL arbejder også med en ide om at lade to lærere dele en stilling.

Men hvad siger de lærere, der netop nu går og overvejer, hvordan og hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet? Folkeskolen har via et tilfældigt udtræk fra Danmarks Lærerforenings medlemsregister kontaktet en række lærere, der er født i 1945, og givet dem chancen for at fortælle kommunerne, hvad der skal til. Og konklusionen er i høj grad, at ja tak, vi vil gerne på deltid med en vis økonomisk kompensation og uden risiko for, at det går ud over vores pension, og ja tak, vi vil gerne forkæles med gode skemaer - men det skal være efter individuelle ønsker. 55-årige lærere er nemlig lige så forskellige som alle andre lærere, og der er faktisk nogle af dem, der foretrækker de ældste klasser med de mange afgangsprøver, nogle, der foretrækker de små elever, og andre, der hellere vil finde sig en niche i form af et skolebibliotek eller en konsulentfunktion.

Birthe Plesner Basse, Strib ved Middelfart: 'Jeg er blevet alene for nylig og havde nok tænkt mig - hvis økonomien ellers kan bære det - at gå af, når jeg bliver 60. Men jeg ville meget gerne have en slags aftrapning med færre undervisningstimer. Jeg er klasselærer og underviser i vores specialklassebånd, og det er jo det, jeg kan lide, men der er selvfølgelig mange møder. Og med den nye overenskomst har jeg fået en del mere undervisning, og det er hårdt - så jeg er nok mest fristet til at stoppe'.

Lise Bober, Odense: 'Den nye børnekultur og forældrenes såkaldte opbakning, hvor de ikke tør give slip på deres børn og lade dem leve et børneliv og har mistillid til skolens evne til at klare tingene - det kan man blive træt af. Jeg har selv søgt andre udfordringer uden for skolen - jeg er ungdomsvejleder og har ikke så mange timer. Jeg har altid haft 8.-9.-10. klasse, og for mig ville det være døden at have de små. Det har været godt for mig, for lærerjobbet er hårdt, så jeg synes, man skal give folk nedsat tid, men ikke skånejob. Hvis man kunne give folk nogle valg inden for skolen, og man kunne fortsætte med at have nogle få timer, efter at man var gået på pension, og så synes jeg generelt, at lærere for sjældent får ros for det, de laver, og at lærere burde trænes i at forsvare det arbejde, de udfører!'

Arne Dolleris, Måløv: 'Jeg bliver, til jeg er 65 - jeg kan lide mit job, og jeg kan også godt bruge pengene. Jeg tror ikke, jeg har brug for færre timer eller færre møder - jeg har en formening om, at jeg fysisk og psykisk er 'fit for fight', og så tror jeg, jeg kan klare et normalt skema, og jeg har det bedst med de store elever, hvor man får et modspil. Jeg skal ikke ned og binde snørebånd og åbne madpakker! Men man kunne da godt have brug for nogle kurser i ungdomskultur nu om dage - jeg ved ikke så meget om, hvad min 9. klasse går og laver, når de har fri, hvor meget alkohol de drikker, om de tager stoffer og så videre'.

Tove Kjems Hansen, Agerbæk: 'Afhængigt af økonomien vil jeg gerne stoppe så tidligt som muligt - jeg synes, der er så mange ting, jeg gerne vil nå i det her liv. Deltid tror jeg ikke er løsningen - det har jeg prøvet, og man er lige så bundet af møder som på fuld tid. Det er faktisk bare lønnen, der er mindre. Afstanden til børnene bliver også større og større, og der kan jeg godt være nervøs for, om man kan blive ved at følge med. Så skal man hellere gå, mens man er på toppen, og jeg vil da gerne ud at rejse, og man kan jo bare kigge i katalogerne og se, hvordan priserne stiger i skoleferierne!'

Inga Hansen, Rønde: 'Tingene tager længere tid, når man bliver ældre, så jeg synes, at en slags del-efterløn kunne være en god ide. Mere efteruddannelse er der også brug for - jeg har selv privat meldt mig til et edb-kursus, og det tager altså længere tid for mig, jeg er ikke så hurtig på knapperne - det burde man tage hensyn til'.

Else Købstrup, Hjørring. Formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg og Venstre-politikeren Else Købstrup dukkede faktisk op i det tilfældige medlemsudtræk - hun er født i 1945 og har stadig to undervisningstimer om ugen, men har ikke været fuldtidslærer siden 1984. 'Jeg har da gjort mig nogle personlige overvejelser - jeg tror ikke, man skal have fuldt timetal, men måske halv tid, uden at det går ud over pensionen. Man har jo altid nogle favoritfag, noget, man brænder for, og man får inspiration fra børnene og får noget ud af at give andre noget. Man kunne faktisk gøre lærerjobbet til mere en hobby end et erhverv, hvis man fik lov individuelt at vælge de opgaver, man ville udføre. En lærer på halv tid vil jo også være en hjælp i en tid med lærermangel, og de ældre kan også være med til at give styrke og inspiration, så de yngre kan tage over på en naturlig måde. Jeg tror heller ikke altid, det er en god ide at kappe forbindelsen fra den ene dag til den anden - i stedet kunne man måske springe til og hjælpe ved sygdom eller specielle opgaver, hvor der er brug for en støtte'.

Kristian Nielsen, Aars: 'Jeg tror nok, jeg er indstillet på at blive ved, til jeg er 60. Men jeg har aldrig være i a-kasse, så jeg har regnet på, at når jeg er 62, har jeg 37 års pensionsalder, og det skulle vel være nok. Men de senere år er der kommet så meget surt ind i vores job, vi laver så meget andet end det, vi er uddannet til. Nogle af alle de møder, man render til, er spild af vores alle sammens tid. Sidste år havde jeg store problemer med en klasse, og der ønskede jeg næsten, at jeg var fem år ældre og kunne gå med det samme. Det, der hjalp mig, var mit samarbejde med en lidt yngre kollega - så det er ikke samarbejde, jeg synes er træls - det er de store møder, hvor alle vil have en mening om alting'.

Niels Bo Varming, Fløng: 'Jeg har nogle aktiviteter, der gør, at jeg ikke har så mange timer - jeg er sikkerhedsrepræsentant, sidder i hovedsikkerhedsudvalget og har nogle tilsynsopgaver. Og jeg kunne godt forestille mig, at jeg fik nogle støttefunktioner eller konsulentopgaver, gerne koncentreret på få dage - for eksempel har jeg beskæftiget mig en del med computere og audiovisuelle midler. Jeg vil også gerne på kurser, men det skal være af praktisk art, for eksempel i nye sløjdprojekter - ikke lange pædagogiske diskussioner! Men som det er i øjeblikket, hvor vi har utroligt mange møder og ofte en tredelt arbejdsdag, så går jeg, når jeg er 60, hvis min økonomiske situation kan klare det'.

Indsats mod lærermangel

Hvor Danmarks Lærerforening er knap så pessimistisk, vurderer de offentlige arbejdsgivere, at der er udsigt til stor mangel på lærere de kommende 20 år. Derefter vil behovet for lærere falde igen, og derfor er løsningen ikke entydigt at hente flere unge ind på seminarierne. Kommunernes Landsforening har derfor besluttet at nedsætte et udvalg sammen med Børne- og Kulturchefforeningen, der skal finde modeller for, hvordan man kan gøre det attraktivt for lærere at blive længe på arbejdsmarkedet. Kommunernes Landsforening vil også kontakte Danmarks Lærerforening med henblik på et samarbejde.