Prøveklude. Forsøgskaniner. Testpiloter. Årgang 1998 var de første til at gennemføre den nye læreruddannelse. Og de studerende har kæmpet imod alle odds. En bacheloropgave, der blev lavet om i 11. time. En uddannelse, der nærmest blev skabt undervejs. En folkeskole, der lokkede med forjættende meget vikararbejde.

Resultatet er ikke imponerende. Kun 42 procent af årgangen står i dag med bevis i hånden på, at de har gennemført den nye læreruddannelse. Selv om flere kommer til efter re-eksamen og femte årgang, har det fået kritikere og politikere til at skyde på den nye læreruddannelse og forlange den forandret. Men en rundringning til samtlige seminarier viser, at op mod 69 procent vil stå med eksamensbeviset i hånden om et år. Flere rektorer maner også til besindighed.

'Når re-eksamen og femte årgang er gennemgået, får vi et tal, der ligger tættere på det, vi har kendt tidligere', vurderer Nils-Georg Lundberg, rektor på Hjørring Seminarium og formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling. 'Vi er nødt til at erkende, at årgang '98 blev en prøveklud på en lang række punkter. De studerende, der kommer efter, har fået en langt bedre vejledning. Vi kan også se, at færre er faldet fra på årgang '99 og 2000', siger Nils-Georg Lundberg.

Han mener ikke, der er grund til at sætte katastrofeblinkene i gang. 'Den nye læreruddannelse er god nok, når vi får den rettet ind. Den er bedre end sit rygte. Men selvfølgelig er der ting, der kan se anderledes ud, og det vil vi gerne drøfte med undervisningsministeren'.

Startvanskeligheder og større faglige krav til de studerende er hovedårsagerne til, at det foreløbige slutresultat er så pauvert, mener Nils-Georg Lundberg.

'Man kan godt sige, at når man højner fagligheden, er det naturligt, at flere dumper og falder fra. Det har man måske ikke taget helt højde for på ministerielt plan'.

Flere bruger fem år

På Silkeborg Seminarium tager ledelsen også de nye tal med sindsro. Seminariet har nærstuderet sin årgang '98, og kun 18 procent af de studerende er decideret faldet fra. Resten går stadig på seminariet, men har enten orlov, skal til re-eksamen, går på femte årgang eller er overflyttet til andre seminarier. 'Samlet ser det meget roligt ud. Det første år af en ny uddannelse er der altid tendens til større frafald. Min vurdering er, at tidligere havde vi et frafald på omkring 15 procent, med den nye læreruddannelse nærmer det tal sig måske 20. Men vi har også fået strammere krav, så det er ikke så underligt, at flere falder fra. På den måde nærmer seminariet sig måske universitetsuddannelserne', siger souschef Erik Nielsen. 'Men ser man samlet på læreruddannelsen, er det da et problem, at stadig flere måske kommer til at bruge fem år i stedet for de normerede fire år'.

I Undervisningsministeriet regner specialkonsulent Gerhard Jaspersen også med, at betydeligt flere fra den famøse årgang '98 står med eksamensbeviset i hånden om et år. Og at tallene bliver bedre for de næste årgange. 'Bruddet mellem den gamle og den nye læreruddannelse har været meget stort. Hovedforklaringen på de dårlige tal er indkøringsvanskeligheder. Rektorerne har blandt andet peget på, at seminarielærerne måske ikke har gjort sig det helt klart, at de nye studerende ikke havde baggrundsviden fra seminariets grunduddannelse, når de begyndte på deres linjefag fra dag ét. Det kan have virket skræmmende', siger Gerhard Jaspersen.

Uddannelsen er ikke god nok

Ikke alle mener dog, at tallene kan bortforklares med en dårlig start. Der ligger også nogle indbyggede problemer i den nye læreruddannelse:

'Uddannelsen er godt proppet. Pensum fylder mere end fire studenterårsværk, og bacheloropgaven forstyrrer afslutningen på uddannelsen', siger Karsten Hammer, der er konstitueret rektor på N. Zahles Seminarium.

Det er Thøger Johnsen enig i. Han er rektor på Frederiksberg Seminarium. 'Hvis man læser, hvor meget de studerende skal nå på de fire linjefag, så er der ikke tid til det. Undervisningstiden er ikke tilstrækkelig', siger Thøger Johnsen.

Vibe Halbirk er freelancejournalist

SeminariumOptagne '98'98 dimittenderMaksimumprocent af årgang, som kan forventes at blive lærere Blaagaard Statsseminarium 395 140 70 % Frederiksberg Seminarium 220 89 86 % Haderslev Seminarium 193 67 69 % Haslev Seminarium 220 86 64 % Hjørring Seminarium 168 77 66 % Holbæk Seminarium 220 85 55 % Jelling Statsseminarium 210 100 55 % Københavns Dag- og Aftenseminarium 410 140 55 % N. Zahles Seminarium* Nørre Nissum Seminarium 174 105 77 % Odense Seminarium 308 105 66 % Ribe Statsseminarium 178 76 74 % Silkeborg Seminarium 201 108 77 % Skive Seminarium 201 98 67 % Skårup Statsseminarium* 181 76 Vordingborg Statsseminarium 180 47 61 % Aalborg Seminarium 275 169 81 % Århus Dag- og Aftenseminarium*

Der skal tages højde for, at nogle seminarier er fraflytningsseminarier, andre er tilflytningsseminarier. Det har indflydelse på, at for eksempel Haderslev Seminarium får en lavere gennemførelsesprocent end Århus Dag- og Aftenseminarium.

* Det har ikke været muligt at få N. Zahles Seminarium til at udlevere tallene inden Folkeskolens deadline. Skårup og Århus Dag og Aftenseminarium kunne ikke oplyse, hvor mange de regner med at uddanne.